Valgforsker frygter det dårligste valgresultat i 50 år

Kommunalvalget er i fare. Sådan lyder det fra valgforsker Kasper Møller Hansen, der er bekymret for, at færre og færre stemmer. Skal det lykkes at vende den nedadgående tendens, skal vi forstå, at det at stemme er noget, vi gør sammen.

30. januar 2025

Af Anna Törnqvisst Jensen, antj@kl.dk

Valgforsker Kasper Møller Hansen er bekymret. Selvom Danmark har en høj valgdeltagelse sammenlignet med mange andre lande, er valgdeltagelsen faldet ved de seneste tre kommunalvalg. Og det får ham til at frygte for, hvor mange der finder hen til stemmeboksene i efteråret.

– Jeg frygter, at vi ender med den laveste valgdeltagelse i 50 år. Og det bekymrer mig, for selvom valgdeltagelsen kun falder med 1 procent hist og her, så stiger uligheden meget mere, for det er de svageste, der falder fra først. Valgdeltagelsen er afgørende for demokratiet, og derfor er det en fælles opgave at forsøge at undgå en lav stemmeprocent, siger Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. 

Hvis valgdeltagelsen fortsætter med at falde, kan det ende med, at vi har et demokratisk A- og B-hold, påpeger Kasper Møller Hansen. Ét hold bestående af højtuddannede borgere, som altid vil gå ned og stemme, og ét hold af dem, som slår ud i statistikken, fordi de er sværest at lokke ned i stemmeboksen: lavtuddannede, unge og borgere med anden etnisk baggrund.

– Hvis det ender med kun at være et lille, eksklusivt mindretal, der stemmer, så kigger vi ind i et kæmpe demokratisk problem, siger valgforskeren.

Kampagner virker

Men der er et lyspunkt midt i de dystre forudsigelser. Ifølge Kasper Møller Hansen er der nemlig bevis for, at kampagner, der har til hensigt at få flere til at stemme, virker. For eksempel kan forskerne stadig se effekten blandt dem, der for 10 år siden fik sms’er med opfordring om at stemme. 

– Vi har nogle helt fantastiske resultater, og det kan faktisk lade sig gøre at skabe en højere valgdeltagelse, særligt hvis vi fanger folk tidligt og får grundlagt det at deltage demokratisk tidligt i livet, siger Kasper Møller Hansen. 

Faktisk er den entydigt stærkeste udslagsgivende faktor for, om vi stemmer, om vores mor stemmer. 

– Det betyder enormt meget, om mor stemmer. Men det er ikke kun det, at mor stemmer, der betyder noget. Det er den demokratiske arv, man får med hjemmefra. Vi gør, som vores familie plejer at gøre. Derfor er det også en god idé at holde tegnekonkurrencer for børn og invitere dem med ned at se stemmehandlingen. Vi skal tænke børnene ind, for det har en enorm effekt, siger Kasper Møller Hansen.

Han peger på, at mange kampagner over årene har handlet om, hvordan man gjorde det nemt at stemme, ud fra den tankegang, at der er omkostninger forbundet med at gå ned at stemme. Man skal starte bilen, køre til stemmestedet og måske stå i kø, og så skal man endda også sætte sig ind i politik. Men den tankegang har været forkert, mener Kasper Møller Hansen.

– Omkostningerne ved at stemme er minimale, og det er ikke det, der afholder folk fra at stemme, konstaterer han.

I stedet peger alt på, at det er en social handling at stemme. Det allermest afgørende for, om man får sat sit kryds, er faktisk, om man har nogle sociale relationer, som bakker op om, at man stemmer.

– Vi kan se, at hvis to, der ikke stemmer, flytter sammen, så begynder de at stemme. Vi kan se, at folk, der bor i samme husstand, i de fleste tilfælde stemmer inden for ét minut af hinanden. Og vi kan se, at der er en række livsændrende omstændigheder, som også har betydning for, om man får stemt, siger Kasper Møller Hansen.

Kæmper mod individualisering 

Kasper Møller Hansens forskning peger således på, at der sker et markant fald i de unges valgdeltagelse, når de flytter hjemmefra. På samme måde kan det ses i valgdeltagelsen, hvis en vælger er blevet skilt, har mistet sin ægtefælle eller er flyttet til en ny kommune.

– I Danmark er der en meget stærk norm om, at vi bør stemme. Den norm bliver endnu mere tydelig, hvis du er sammen med nogen, for så bliver du konfronteret med det, hvis du ikke går ned og stemmer. Det er lidt ligesom at aftale at løbe en tur. Der er større sandsynlighed for, at du kommer afsted, hvis du har en aftale med en anden om at løbe, end hvis du løber for dig selv, siger Kasper Møller Hansen.

Men valgdeltagelsen kæmper mod det individualiserede samfund, hvor 2024 var året, hvor der for første gang blev registreret flere single-husstande end husstande med flere beboere.

– Vi er oppe imod en samfundsudvikling, og det individualiserede samfund er en udfordring for valgdeltagelsen, siger Kasper Møller Hansen og nævner, at det også kan ses i statistikken, at den mest aktive generation nogensinde – 68-generationen – er ved at være oppe i årene.

– Det er en generation, som langsomt dør ud, og de efterfølgende generationer stemmer ikke helt lige så meget, konstaterer han.
Den sidste store udfordring er en voksende gruppe skeptikere, som særligt efter coronatiden er blevet flere.

– Generelt er tilliden til vores politikere høj, men gruppen af skeptikere er blevet større og mere hardcore. Nogle vælger aktivt ikke at stemme eller at stemme blankt, fordi de er skeptiske over for hele systemet.

Det er selvfølgelig et problem, hvis vi har en gruppe, som vender ryggen til demokratiet. Og det er en svær gruppe, men vi må ikke glemme dem. Vi skal tale med dem og hele tiden prøve at få dem med, siger Kasper Møller Hansen.

Et vigtigt kryds

De kommunale eksempler på kampagner er mange, og ofte er det kun kreativiteten og fantasien, der sætter grænsen. Tegnekonkurrencer for børn, konkurrencer for gymnasieklasser, bydelsmødre, der taler om valg med deres naboer i udsatte boligområder, valgbusser og stiknåleoperationer målrettet mod de grupper, som stemmer mindst.

Det er vigtigt alt sammen, mener Kasper Møller Hansen og opfordrer til, at kommunerne i endnu højere grad tænker sociale relationer ind i sine kampagner.

– Når man laver sin kampagne, skal man tænke over, hvordan man kan skabe relationer mellem folk, for det er det, der er den store udfordring. Det kan være, at man opfordrer til kørselsordninger med naboen for dem, der bor alene, eller man finder ud af at stemme sammen i løbeklubben, siger han.

Han mener i høj grad, at det er en kommunal opgave at prioritere kampagner, ligesom stat og regioner også bør gøre det. Valgdeltagelsen er for vigtig for vores demokrati til, at vi kan tillade os at hvile på laurbærrene, lyder det.

– Det er kommunerne, der leverer velfærden, og de har kæmpe betydning for vores samfundsmodel. Det undergraver den demokratiske legitimitet i vores kommunale styre, hvis kommunalpolitikerne ikke engang ved, hvad befolkningen mener, fordi ingen har gidet stemme.

Derfor er det så vigtigt, at man får sat det her lille kryds og tager stilling til, hvordan samfundet skal udvikle sig, så politikerne har et så stærkt mandat som muligt. Krydset er en del af samfundskontrakten. antj@kl.dk 

Læs også

Her får de vælgerne op af sofaen

Stemmekampagner har gang på gang sikret Silkeborg en flot valgdeltagelse. Borgmester Helle Gade (S) betragter det som en vigtig kommunal opgave at opfordre borgerne til at stemme.

Læs hele artiklen her