I Birgits bil har rejseholdet kurs mod grøn trepart
Den grønne trepart skal forandre det danske land og omdanne landbrugsjord til skov og natur. Tidsplanen er stram, og kommunernes opgave er stor. Derfor har KL’s grønne trepartsrejsehold med Birgit S. Hansen bag rattet travlt med at ture landet rundt og hjælpe kommunerne i gang.
– Jeg er så glad for at være her i Nordjylland, hvor jeg bare kan snakke nordjysk, og I ved, præcis hvad jeg mener, hvis jeg kalder nogen en tværing.
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt griner op til Birgit S. Hansen, for de ved godt, hvad det betyder. Det nordjyske udtryk lod sig dog ikke helt oversætte i det sønderjyske, som Birgit S. Hansen for nylig besøgte, fortæller hun.
– Men i dag er jeg på hjemmebane, konstaterer hun.
Birgit S. Hansen bruger en del tid på landevejen i disse måneder. Hun byttede i efteråret borgmesterkæden i Frederikshavn ud med et visitkort med titlen KL’s repræsentant for Grøn Trepart. Og nu udgør hun sammen med kollegaer fra KL’s enhed for den grønne trepart et rejsehold, der hjælper kommunerne i gang med opgaven, som skal ende med at ommøblere Danmark og gøre landbrugsjord til natur, reducere udledningen af kvælstof med knap 14.000 ton, udtage 140.000 hektar lavbundsjord og rejse skov på et areal, der svarer til Fyn.
For at nå det mål er hun i dag taget til landbrugskommunen Jammerbugt til temamøde om den grønne trepart. For også her skal kommunen lave planer for, hvordan den kan bidrage til trepartens overordnede mål.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her