Tænk i godt naboskab, hvis du vil have lykkelige borgere

Drop forestillingen om triste danskere, der henslæber livet i den rådne banan. Det har ingen hold i virkeligheden, lyder det fra analysechef i Realdania Henrik Mahncke, som står bag en ny, stor undersøgelse af danskernes livskvalitet. 

– Vores undersøgelse lægger den rådne banan i graven en gang for alle. De mennesker, som lever i de områder, vi normalt beskriver som udkant, er lige så lykkelige som resten af danskerne. Ofte er de faktisk mere tilfredse med livet end dem, som bor i byerne, slår Henrik Mahncke fast.

Den filantropiske fond Realdania har netop udarbejdet den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes livskvalitet. 

Siden 2012 har World Happiness Report gang på gang placeret Danmark som et af de lykkeligste lande i verden. Men undersøgelsen bygger på svar fra blot 1.000 danskere, og kan derfor ikke bruges til at sige noget om, hvordan lykken fordeler sig i landet. 

Men den sorte boks har Realdania nu åbnet med en undersøgelse, der bygger på svar fra hele 122.000 danskerne fordelt på 98 kommuner og 600 postnumre.

Undersøgelsen viser, at især borgerne langs Jyllands vestkyst og i Sønderjylland har en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet. Men også oplandskommuner som Vallensbæk, Nordfyn og Varde er godt med. 

– Livskvaliteten er særligt høj på øerne, i nogle af landkommunerne og i et bælte rundt om landets fire største byer. Omvendt ligger livskvaliteten i landets fire største byer gennemsnitligt lavt, siger Henrik Mahncke.

Dit lokalområde

I undersøgelsen har Realdania forsøgt at finde svar på, hvorfor den oplevede livskvalitet er højere i nogle områder end andre. 

Det enkle svar er lokalområde, lokalområde, lokalområde. Det klinger ikke helt så godt som beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, men følelsen af sammenhængskraft og tilhørsforhold til vores lokalområde er helt afgørende for vores livskvalitet. 

– Et godt naboskab er det mest kendetegnende for områder med høj livskvalitet, og det, vi kalder de lette sociale kontakter, spiller en overraskende stor rolle. At hilse på et par af de andre hundeejere på sin morgentur eller få en sludder med naboen over hækken styrker trygheden og løfter livskvaliteten, siger Henrik Mahncke.

En forklaring kan være, at de lette relationer rummer færre følelser, og at vi derfor i mindre grad bliver skuffede end i de stærkere relationer på jobbet og i familien, som kan være mere givende, men også mere drænende for vores velbefindende.

Rådet til landets kommunalpolitikere er derfor at tænke i mødesteder i lokalområdet, hvis de vil have lykkelige borgere. 

– Kommunernes byplanlægning skal understøtte civilsamfundet og fællesskaberne. Det kan være et mødested på biblioteket. Det kan være en fælles terrasse på taget af etagebyggeriet i byen eller fælles nyttehaver mellem boligblokkene, siger analysechefen.

I takt med den digitale udvikling bliver det ifølge Henrik Mahncke endnu vigtigere, at lokalpolitikerne er med til at understøtte de lokale fællesskaber, hvor de lette sociale relationer kan trives. 

– Kontakten med bankmanden er blevet til netbank, og vi scanner selv vores varer nede i supermarkedet. Med den digitale udvikling forsvinder flere og flere af de små relationer, og vi bliver derfor som samfund nødt til aktivt at tænke fællesskaber og mødesteder ind i lokalområderne. 

Naboskab i top

Lejre er den kommune i landet, hvor flest kender deres naboer, og hvor der findes det mest aktive nabofællesskab. Arbejdet med det gode lokale sammenhold har længe været en bevidst strategi i kommunen, og borgmester Tina Mandrup (V) har sammen med kommunens andre politikere fokus på områdets 49 landsbyer i stedet for en enkelt hovedby. 

– I Lejre dyrker vi det nære og er meget bevidste om, at alle steder skal have opmærksomhed. Det kommer for eksempel til udtryk, når vores knap 30.000 borgere skal have idrætsfaciliteter. Her kunne der være rationale i at bygge tre store, flotte idrætsanlæg. Men vi har i stedet prioriteret en model med flere mindre idrætsfaciliteter, som tilgodeser de mange små samfund, forklarer hun. 

Tina Mandrup er samtidig af den overbevisning, at politikerne kan og bør styrke fællesskaberne ved at lægge flere funktioner ud lokalt. Det kan være alt fra rensning af gadekær til at passe byens blomster.

– Nogle vil spørge, om det ikke bare er en spareøvelse. Og selvfølgelig er det også et spørgsmål om prioritering af ressourcer, men jeg tror også rigtig meget på, at vi kan opnå noget nyt, hvis vi i højere grad lader de lokale fællesskaber løse flere opgaver, siger hun.

Da borgerne i Hvalsø by havde et ønske om mere beplantning på den nye hovedgade, sagde kommunalbestyrelsen derfor ja til at betale for beplantningen, hvis borgerne selv ville passe planterne.

– Det fik borgerne til at oprette et lugelav, som har givet et nyt meningsfuldt fællesskab i byen. For nogle er det lidt svært, det der med bare at mødes og drikke kaffe. Lige så snart du har en opgave, går det meget lettere. Og når man går og luger, så opstår der måske en god snak, og måske bliver det også til en kop kaffe, siger hun. 

Penge er ikke alt

I undersøgelsen skiller de danske økommuner sig gang på gang ud. Her er det mentale helbred helt i top, trygheden er høj, ensomheden i bund, og tilfredsheden med lokalsamfundet tårnhøj. 

Det gælder blandt andet på Langeland, som ligger i top-5 over landets lykkeligste kommuner, og det kommer ikke bag på borgmester Tonni Hansen (SF). 

– Når du bor på Langeland, har du en identitet og en stolthed over dit lokalsamfund. Når du går ud ad din dør, så hilser folk, og hvis du har brug for hjælp, behøver du ikke spørge to gange. Det er en kultur, som gennemsyrer hele det langelandske samfund, siger han. 

Mens Langeland ligger højt på lykkebarometeret, er kommunen placeret helt i bund blandt de 10 mest socioøkonomisk udfordrede kommuner i landet. En placering, som viser, at en udfordret kommune ikke nødvendigvis er en kommune, hvor borgerne har lav livskvalitet. Og det glæder den tidligere næstformand i SF. 

– Vi har gudskelov andre værdier i livet end penge. Undersøgelsen viser, at gode naboer og den fantastiske natur, som findes på Langeland, også betyder noget. Det er ikke pengene, der afgør, om du har et godt liv, siger han.

Også på Langeland kommer borgmester Tonni Hansen ind på det fællesskab, som meningsfulde funktioner kan skabe i et lille bysamfund. Og på Langeland er den slunkne kommunekasse måske på forunderlig vis med til at bidrage til fællesskabet på øen og dermed livskvaliteten. 

– Vi er ikke en kommune, der bugner af penge, og derfor er vi mere afhængige af vores borgere. Det er frivillige, der driver langt det meste her på Langeland, og jeg tror, de mange frivillige aktiviteter er med til at give et stærkt sammenhold, siger han.

Det lykkeligste postnummer

Hvis vi tager luppen frem, finder vi den højeste livskvalitet i postnummer 8420 Knebel på Djursland. Byen med 3.800 indbyggere ligger smukt i naturen, ved vandet og Nationalpark Mols Bjerge, men alligevel relativt tæt på Aarhus med alle de fordele, storbyen giver.
Det er Michael Stegger (S), der er borgmester i Syddjurs Kommune, hvor Danmarks lykkeligste smørhul ligger.

– Det er jeg naturligvis både glad og stolt over. For mig er kommunal kernevelfærd ikke kun det klassiske med dagtilbud, skoler og ældrepleje. Det handler også om for eksempel kultur og naturtilbud, siger han.

I Syddjurs arbejder politikerne også med at skabe gode rammer for det lokale fællesskab. I Knebel har kommunen været med til at skabe mødestedet Molsværket, som er en blanding af forsamlingshus, børnehave og idrætsliv. 

– Det er altafgørende for sammenhængskraften i vores lokalområder, at der er et sted, hvor man kan mødes. Og at der er noget at tage sig til, når man har fri fra skole eller arbejde, siger Michael Stegger. 

Lighed trods alt

Når der er en top, er der naturligvis også en bund. Men undersøgelsens bundresultater skal ikke få politikerne til at ligge søvnløse, lyder det fra analysechef Henrik Mahncke. For helt overordnet har vi i Danmark en ekstremt høj lighed i livskvalitet.

– Det er ikke som i for eksempel Rumænien, hvor livskvaliteten er rigtig høj i Bukarest og ekstremt lav på landet. Men vi ser også i Danmark, at livskvaliteten trives i særlige områder, og landets politikere kan bruge vores undersøgelse til at lære noget om de lykkeligste danskere, som de måske kan bruge i deres egen kommune, siger han. gij@kl.dk