Bliver økonomiforhandlingerne en kamp mellem våben og velfærd?

Da regeringen og KL før sommer sidste år gav hinanden hånd på den seneste økonomiaftale, var verden en anden. Smilene var brede, økonomiaftalen blev kaldt den bedste i flere år, og KL-formand Martin Damm (V) betegnede aftalen som et nødvendigt sporskifte ned ad en vej, der prioriterede velfærden.

Siden har den geopolitiske situation forandret sig markant, og der er havnet en stor regning på finansminister Nicolai Wammens (S) bord: oprustning af det danske forsvar. Og det kan altså også ende med at koste kommunerne i de økonomiforhandlinger, som nu går i gang, vurderer DR’s politiske analytiker Jens Ringberg.

– På et eller andet tidspunkt mellem kommunerne skal lave budgetter, og der skal afholdes kommunalvalg, skal regeringen komme med den helt store plan for dansk økonomi og oprustningen af Forsvaret. Det gør det til nogle ret svære økonomiforhandlinger, fordi vi ikke kender regeringens samlede regnestykke. Der er sket så utrolig meget internationalt, som påvirker den samlede danske økonomi helt vildt, konstaterer Jens Ringberg.

Elisabet Svane, der er politisk analytiker på Politiken, hæftede sig på årets Kommunalpolitisk Topmøde ved, hvad både Nicolai Wammen og Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), fik sagt. Og budskabet var i hendes optik ikke til at tage fejl af.

– Jeg hørte et ret klart budskab til kommunerne, og det var, at drømmene om, at pengene skulle flyde i linde strømme, kan de godt skrue gevaldigt meget ned for, siger Elisabet Svane og fortsætter:

– I en normal politisk verden, hvor man har en regering bestående af de to store borgmesterpartier, der har 78 ud af landets 98 borgmestre, ville det naturlige i et valgår være, at man skruede op for, hvad kommunerne havde af ønsker. Men i år er det bare noget helt andet, fordi den store regning til forsvar er kommet ind over. Og der hørte jeg Troels Lund sige meget klart, at hvis man skal bruge rigtig mange penge på forsvar, så betyder det, at der er noget andet, man ikke kan bruge penge på.

Regeringen vil nødigt skære

Også Kurt Houlberg, der er professor ved VIVE, bemærker, at årets økonomiforhandlinger er påvirket af det, der sker i verden.

– Lidt forsimplet kan man sige, at det bliver en diskussion mellem våben og velfærd. Det handler om prioriteringen af den samlede offentlige sektors midler, og når der skal bruges rigtig mange penge på forsvar, betyder det, at mulighederne for at få udvidet rammerne for den kommunale velfærd står et andet og dårligere sted, siger han.

Kurt Houlberg forestiller sig også, at Wammen vil fremhæve nødvendigheden af at investere i forsvaret, når KL og regeringen skal lægge arm ved forhandlingsbordet. For kommunerne vil temaerne omvendt være kendte, vurderer Kurt Houlberg.

– Det handler selvfølgelig om de basale drøftelser om servicerammen og ikke mindst anlægsrammen, som de seneste år har været på et historisk lavt niveau. Og så vil der fortsat være fokus på den demografiske udvikling, de stigende udgifter til det specialiserede socialområde og elever med særlige behov i folkeskolen.
Og kommunerne har lidt håb at klamre sig til, mener Kurt Houlberg. Ifølge professoren har regeringen nemlig ingen interesse i at skære ned på velfærden.

– Regeringen har også som ambition at styrke den borgernære velfærd. Og så er det valgår, hvilket betyder, at regeringen heller ikke har nogen interesse i at komme ud med en meget stram økonomiaftale, som kommunerne skal ud og møde vælgerne på baggrund af. Finansministeren har nogle meget stærke argumenter for, hvorfor der ikke kan blive plads til en alt for stor udvidelse af servicerammen og anlægsrammen, men der er altså også noget, der trækker i retning af, at der lige nøjagtig i år måske vil være lidt større lydhørhed.

Den analyse deler DR’s Jens Ringberg. Og han bider mærke i, at vi endnu har til gode at høre regeringen sige, at vi skal opruste på bekostning af noget andet. Faktisk gentog Nicolai Wammen budskabet på årets Kommunalpolitisk Topmøde.

– Jeg forventer, at vi kan finde en god balance også i fremtiden mellem Forsvarets sikkerhed og et godt velfærdssamfund. Vi skal kunne begge dele. Derfor vil jeg sige dette forud for en forhandling, der ikke er begyndt endnu: Jeg er tryg ved, at vi finder frem til en fornuftig økonomiaftale, lød det fra finansministeren. 
Og det giver altså kommunerne grund til at tro på et forhandlingsrum, mener Jens Ringberg.

– Vi har en socialdemokratisk ledet regering, som indtil videre fastholder en fortælling over for danskerne om, at man godt både kan opruste og udvikle velfærden. Nicolai Wammen har ikke brug for, at KL på bagkant af en aftale siger: ”Det var godt nok en fedtet omgang, det her.” Han har også en stor interesse i at lave en aftale, hvor der ikke står massive besparelser og nedskæringer henover, siger Jens Ringberg, mens Elisabet Svane supplerer:

– Det er virkelig en prekær politisk balancegang, regeringen skal gå her, for der er selvfølgelig et stort økonomisk hensyn. Men det vil også blive dyrt for både Socialdemokratiet, men også Venstre i kommunerne, som i høj grad også er et velfærdsparti, hvis øgede forsvarsudgifter er lig med nedskæringer i velfærden. Det er der ingen der synes er en god idé. Skrækscenariet er, at kommunerne i efteråret skal lave budgetter med store besparelser. Derfor tror jeg også nok, at Wammen skal finde nogle milliarder. Men det bliver nogle forhandlinger, hvor kommunerne skal gå til stålet.

Velfærden skal give råd til våben

Hos KL’s formand og næstformand, Martin Damm (V) og Peter Rahbæk Juel (S), er der ingen tvivl at spore. Den sikkerhedspolitiske situation er vigtigst, anerkender de. Men skal der være råd til våben, giver det mening at holde hånden under velfærden, mener de. 

– Det bedste, vi kan gøre i denne her usikre tid, er at sikre, at vi har ro indadtil i vores land, og at vores velfærdssamfund fungerer. Det er også det, der gør, at vi har noget økonomi at bruge af. Vi har en tårnhøj beskæftigelse, fordi vi har nogle dygtige virksomheder, men ikke mindst fordi vi har et velfærdssamfund, som sikrer, at nogle tager sig af vores børn, mens vi er på arbejde, og at vi er trygge ved, at der bliver passet på vores gamle. Det er det, der gør, at vi kan opretholde en så stor produktion i Danmark, siger Martin Damm.
Han påpeger, at den høje beskæftigelse betyder, at råderummet i dansk økonomi kan øges gang på gang. 

– Dermed bliver det ikke det ene over for det andet, men i stedet to ting, der løber med hinanden. Og det har kommunerne en central rolle i, for det er os, der leverer alt det, der kan give tryghed i hverdagen og få den til at fungere. Befolkningens villighed til en massiv investering i oprustning afhænger også af, at man oplever, at ens hverdag fungerer. Dermed har vi en fælles opgave med regeringen, siger Martin Damm, mens Peter Rahbæk Juel supplerer:

– Vi er en del af den bløde sikkerhedspolitik. Når der er bøvl ude i verden, er det vigtigt, at der er stabilitet indadtil. Der er utrolig mange menneskers liv, som er afhængige af, at vi har skoler, der fungerer, at vi er trygge ved vores plejehjem, og at vi kan komme frem og tilbage på vejene.

Dermed mener KL også, at der er god grund til at fortsætte ad det spor, som KL sammen med regeringen drejede ned ad sidste år. 

– Vi blev enige om, at vi lavede et sporskifte, efter vi i kommunerne er blevet holdt i meget kort snor i mange år. Det sporskifte synes vi, vi skal fortsætte. Retningen skal holdes, ellers er det ikke et sporskifte. Så er det bare et hop på stedet, konstaterer Martin Damm.

Efterslæbet skal indhentes

Selvom sidste års økonomiaftale så bedre ud på servicerammen, haltede det stadig efter med anlæg. Og det historisk lave niveau, som anlægsrammen har ligget på de seneste år, må ikke blive den nye normal, advarer KL. 

– Alle behovene er jo ikke gået væk, bare fordi vi har skullet holde os tilbage. Det kan man gøre i en kort periode, som da vi havde kæmpe inflation, men det er jo ikke tilfældet mere. Vi kan ikke blive ved med at udsætte at gøre de nødvendige ting. Og vi kan heller ikke indhente alt det efterslæb, der er opstået, med ét. Men lige nu slider vi vores bygninger ned, og det er et kæmpe problem. Så vi skal gerne derhen, hvor vi kan begynde at krabbe os ind på noget af efterslæbet, siger Martin Damm.

Ifølge Peter Rahbæk Juel er de kommunale anlæg også afgørende for danskernes møde med det offentlige. For det er ofte i daginstitutionen, i skolen eller på plejehjemmet, at danskerne stifter bekendtskab med velfærdssamfundets tilbud.

– Derfor betyder det noget, om det er en tidssvarende bygning, man for eksempel sender sit barn i skole i. Mange af vores skoler er bygget i 50’erne, 60’erne og 70’erne, men der er lavet mange reformer siden, som stiller helt andre krav til, hvordan man driver skole. Mange af vores plejehjemsbeboere er i dag demente, og det stiller nogle andre krav til de fysiske rammer, end hvis det er alderdomshjem, siger han og pointerer, at nedslidte bygninger også kan støde sammen med borgernes forventninger.

– Det er en meget synlig forventningsafstemning, som sker, i det samme man træder ind i et nyt rum. Det giver en opfattelse af, hvilket velfærdssamfund vi har, om vi er trygge ved det, og om det giver os den tryghed, ro og stabilitet, som er vigtig lige nu. 

Mens det vigtigste for KL er at holde fast i sporskiftet, står der også et par andre emner på KL’s dosmerseddel: beredskab og klimasikring. Om de to ting bliver afgjort i økonomiforhandlingerne, er mindre vigtigt. Men der er brug for en samlet plan, understreger Martin Damm.

– Helt overordnet mangler der at blive taget stilling til, hvad det er for et niveau, vi skal beskytte Danmark på, i forhold til både klima og beredskab. Vi prøver at følge med, så godt som vi kan, men vi har brug for, at der bliver truffet nogle beslutninger om, hvordan vi vil sikre Danmark, og hvem der gør hvad. Ellers bliver det tilfældighedernes princip, og i værste fald er der ingen, der gør noget. Og man kan bare tage rundt til vores nordiske naboer, som har helt faste planer for, hvem der gør hvad i tilfælde af en krise. På samme måde skal vi have trukket de store linjer op, siger Martin Damm, mens Peter Rahbæk Juel slår fast:

– Vi kan ikke reagere på 98 forskellige måder i en skarp situation. Uanset om det er krig, krise eller oversvømmelse. antj@kl.dk