En kamp mod uret - kommunerne frygter forhastet beskæftigelses­reform

I april blev der føjet endnu en reform til kommunernes to-do-liste. Her præsenterede regeringen sammen med en række af Folketingets partier nemlig en ny beskæftigelsesreform. Dermed blev der sat punktum efter mere end to års usikkerhed om fremtiden for landets jobcentre, siden regeringen i sit regeringsgrundlag varslede dem lukket sammen med en besparelse på 3 milliarder kroner på beskæftigelsesområdet.

Mens det har taget tid for regeringen at forhandle en endelig reform på plads, får kommunerne travlt. Implementeringen af reformen begynder næste år. Her skal kommunerne også spare de første cirka 800 millioner ud af de i alt 2,7 milliarder kroner, som reformen kræver. Men det egentlige lovgrundlag vil formentlig først være klar hen imod slutningen af 2025.

Og det er en hidtil uset situation, hvis man spørger formanden for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, Steen Christiansen (S).

– Det er en meget stejl indfasningskurve, regeringen og aftalepartierne har valgt. Det har vi forsøgt at gøre opmærksom på. Jeg tror faktisk ikke, jeg har set en stejlere indfasning i de 16 år, jeg har været borgmester. Det må jeg sige.

I Dansk Socialrådgiverforening er forkvinde Signe Færch også bekymret for, hvordan beskæftigelsesreformen skal blive til virkelighed.

– Kombinationen af, at det skal gå utrolig stærkt, og at det ikke virker som en politisk kreds, der har haft fokus på implementeringen, gør mig rigtig bekymret, siger hun.

Tid er ikke en ven

Den bekymring deler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke. Hun mener, at tidsplanen er realistisk, men erkender dog, at grundlaget for at kunne implementere den nye reform er, at lovarbejdet på Christiansborg lander i ordentlig tid.

– Vi skylder at være hurtige med det første rul af lovændringer, der primært handler om at fjerne de mange statslige proceskrav, der er rigtig tunge og dyre i dag. Når vi fjerner regler, og opgaver bortfalder, er der en økonomisk gevinst, som kommunerne kan prioritere andre steder, lød det fra ministeren på pressemødet, hvor reformen blev præsenteret.

På samme pressemøde påpegede økonomiminister Stephanie Lose (V), at et kort aftræk er en nødvendighed. For så snart reformen er landet, begynder forberedelserne både praktisk og mentalt ude hos medarbejderne. 

– Som en, der har været involveret i at lukke og omlægge rigtig mange sygehusfunktioner, kan jeg bare sige, at tid ikke er en ven her. Der bliver nødt til at være en realistisk implementeringshorisont, men man hjælper simpelthen ikke folk ved, at de ikke skal administrere efter det, de ved kommer. Derfor skal man også i gang. Det giver mening for både medarbejdere og borgere, sagde Stephanie Lose.

Betaler prisen

Ude blandt kommunerne er der trods store og positive ord fra regeringen og aftalepartierne stadig bekymring at spore – særligt over besparelsens størrelse og det faktum, at en væsentlig del skal findes allerede næste år.

Ifølge to af landets jobcenterchefer er det voldsomt, at man med så kort aftræk vil fjerne en del af det økonomiske grundlag samtidig med implementeringen af, hvad beskæftigelsesministeren også selv kalder ”en kæmpe reform”.

– Det er nogle meget gennemgribende forandringer. Derfor synes jeg godt, at man kunne have udvist større forståelse og slået økonomien for de kommende to år sammen, så pengene først blev fjernet i 2027. For vi har altså brug for, at lovgivningen er på plads. Og når først pengene forsvinder, så er vi jo nødt til at indrette os efter det, lyder det fra Charlotte Burvil, der er arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune.

Den store besparelse på driften af jobcentre og opgavebortfald betyder uundgåeligt, at mange medarbejdere skal afskediges. Hvor mange vides ikke, men ifølge anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats løber det op i 3.500 årsværk, når man sparer 1,2 milliarder på driften.

I Faxe Kommune frygter Troels van Dijk, der er chef for Center for Beskæftigelse, at det kan ende med, at kommunerne må tage unødvendige og ekstra skridt for at kunne leve op til loven, fordi en stor del af besparelsen skal findes allerede i løbet af 2026.

For eksempel ved at afskedige flere medarbejdere end nødvendigt på grund af lange opsigelsesvarsler, der i en periode stadig vil give en udgift hos kommunen.

– Fordi der er en forventning om, at vi tilvejebringer denne her besparelse med så kort aftræk, kan vi i yderste konsekvens komme til at skulle hugge dybere. Vi ved ikke, hvornår vi får juridisk hjemmel til at gå i gang. Og hvis man først er færdig med at lovbehandle hen imod slutningen af året, er det meget kort tid, vi har at handle i, siger han.

Det kan derfor hurtigt blive kommunerne, som kommer til at betale prisen for den lange proces med at lande en reform og dens korte deadline, lyder det fra Faxe-chefen.

– Hvis det her er en historisk reform, som skal fungere i mange, mange år frem, hvorfor så det hastværk? Det kan jeg have svært ved at forstå, og jeg har endnu sværere ved at forklare det til mine medarbejdere, siger Troels van Dijk.

Tid kan være en ven

Den milliardstore besparelse er gennem længere tid blevet mødt med kritik fra KL, der ikke ser en løsning, hvor besparelsen ikke får konsekvenser for kommunernes beskæftigelsesindsats.

KL har også advaret mod den hurtige indfasning, og selvom økonomiminister Stephanie Lose argumenterer for, at tid ikke er en ven i en situation som denne, er KL-udvalgsformand Steen Christiansen af en anden opfattelse.

– Jeg mener faktisk, at tiden ér en ven, når man skal lave forandringer. Jo mere dialog man kan have med medarbejdere og ledere om de forandringer, man skal skabe, jo mere ejerskab kan man skabe. Det er ikke altid sådan, at det er et klask bagi, der hjælper bedst, siger han.

Steen Christiansen er heller ikke tilfreds med det langvarige forløb, der har været kendetegnende for den nye reform. Medarbejdere og ledere har længe måttet se bekymrede til, mens en nedlæggelse af jobcentrene og milliardbesparelser har hængt over deres hoveder uden nogen konkretisering, lyder det fra udvalgsformanden.

Til gengæld ser han positivt på de regelforenklinger, som gerne skulle gøre indsatsen bedre for både medarbejdere og borgere.

– Det har været et urimelig langvarigt forløb for medarbejderne og lederne på beskæftigelsesområdet. Nu kan man så småt begynde at arbejde sig ind på, hvilke konsekvenser denne her reform så får. Det bliver både en god og interessant opgave. Men desværre skal den gennemføres på baggrund af meget omfattende besparelser, siger Steen Christiansen.

Dansk Socialrådgiverforenings Signe Færch forholder sig også kritisk til reformens hastighed. Fra hendes perspektiv har man fra Christiansborgs side ikke haft fokus på, hvordan reformen skal blive til virkelighed.

– Jeg synes egentlig, det er okay, at man ikke trækker besparelsen til 2030. Men man skulle have lagt en samlet plan for implementeringen, hvor man gav tid til omstillingen, fordi det kræver, at medarbejderne er klædt ordentligt på, siger hun.

Socialrådgiverne havde selv spillet ind til aftalepartierne med et egentligt implementeringsprogram. Et program, der tog udgangspunkt i tidligere reformer, men som politikerne dog ikke valgte at tage til sig. Og Signe Færch kan derfor også frygte, at der ikke er taget højde for, hvordan reformen rammer virkeligheden.

– Én ting er, at man kan sige pæne ord på et pressemøde, som ingen kan være uenige i. Noget andet er, hvordan borgerne og medarbejderne kommer til at mærke det. Og jeg er bekymret for, om man nu giver slip fra Christiansborgs side og ikke har fokus nok på, hvad der sker ude i praksis, siger hun. marp@kl.dk, antj@kl.dk, maem@kl.dk.