Gå til hovedindhold

Et valg mellem mand og mus

I Holstebro vil politikerne gerne sikre midtbyen mod oversvømmelser. Men naturlovgivning står i vejen og åbner for spørgsmålet om, hvorvidt hensynet til naturen skal trumfe borgernes behov for klimasikring. Ifølge borgmester og forsker følger lovgivningen ikke med tiden.

8. maj 2025

af Martin Pedersen, marp@kl.dk / foto: Mads Krabbe

Birkemusen er en beskyttet art, og det har gang på gang bremset Holstebro Kommunes planer om at sikre midtbyen med en dæmning.

Er flagermus vigtigere end vindmøller? spurgte statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale i Folketinget i 2023.

Og er det vigtigere at beskytte en by mod oversvømmelser, end det er at beskytte naturen mod mennesket?

Det spørgsmål har givet anledning til en årelang konflikt i Holstebro, hvor Danmarks næstlængste å, Storå, løber gennem byen. 

Kun få danskere er formentlig efterhånden ubekendte med de voldsomme og hyppigere oversvømmelser, der de seneste år har ramt rundtom i landet.

Og Holstebro er ingen undtagelse. Stort set hvert år bliver områder af byen oversvømmet, og i midtbyen venter man nærmest bare på, at vandet en dag flyder over og ødelægger ejendomme og infrastruktur for milliarder af kroner.

Derfor satte kommunen sig allerede for en del år siden for at undersøge, hvordan man kan sikre midtbyen mod oversvømmelser.

Siden er Holstebro også blevet udpeget som værende i særlig risiko for oversvømmelse af Kystdirektoratet, og ifølge EU’s oversvømmelsesdirektiv er kommunen derfor forpligtet til at reducere den risiko.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her