Kommunernes kamp om krigsskibe og kaserner

Der skal investeres betydeligt mere i Forsvaret, end vi har været vant til. Med et aggressivt Rusland, der nu på tredje år bekriger Ukraine, og som måske ikke har tænkt sig at stoppe der, må vi opruste for at undgå krig og for at kunne forsvare Danmark. 

Sådan lød det i februar fra statsminister Mette Frederiksen (S), da regeringen præsenterede sine planer om nye forsvarsinvesteringer for 50 milliarder kroner. På pressemødet havde statsministeren et klart budskab til forsvarschefen: ”Køb, køb, køb.” 

Den store pose penge og den tydelige melding om at komme i sving med indkøbene – kun hastigheden tæller, lød det – har naturligt fået flere kommuner til at melde sig på banen i jagten på investeringer, der kan skabe arbejdspladser i lokalområdet. 

– Uanset om det er Forsvaret eller andet, så er statslige arbejdspladser og aktiviteter altid interessante at få til sit lokalområde. For det lægger en fast bund under alle de aktiviteter, der kan være mere konjunkturafhængige, siger Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V). 

– Med sådan en melding ser vi en del muligheder, lyder det fra Frederikshavn Kommunes borgmester, Karsten Thomsen (S). 

I Frederikshavn har de allerede inden meldingen om den store oprustning og den milliardstore accelerationsfond sikret sig en bid af forsvarskagen i form af nye arbejdspladser. 

Ammunitionsfabrikken ”Krudten”, som staten købte i 2023, skal nemlig genåbnes og tilbage i drift. Og selvom det er på en træls baggrund, at produktionen er nødvendig, er Karsten Thomsen glad for opgaven. 

– Jeg har det sådan set fint med, at vi skal producere ammunition. Det har vi gjort før, og dengang levede vi med det. Det kan vi også godt leve med igen, siger han og fortsætter: 

– Det kommer til at betyde meget for lokalområdet, og det kommer til at betyde meget for hele kommunen. Vi har jo mistet en del store arbejdspladser, så vi ser frem til, at der kan komme nye til. Det er en trist udvikling, verden er i, men vi bliver nødt til at gøre os klar og ruste os. Vi er klar til at tage vores del af rullet.

Til lands og til vands

Men det handler ikke kun om dansk ammunition. Hvis Danmark skal rustes til en usikker fremtid, kræver det også flere soldater, nye våbensystemer og nye flådefartøjer. 

Til vores forsvar til søs skal der på længere sigt bygges egentlige krigsskibe. Men beslutningen om hvilke og hvor mange er indtil videre sat på hold, indtil NATO’s styrkemål falder på plads i første halvår af 2025. 

På kort sigt er det dog allerede meldt ud, at der skal produceres 26 skibe – 21 til Marinehjemmeværnet, fire havmiljøskibe, der også kan bruges til minelægning, samt et skib til overvågning af havbunden. 

Og de skal gerne bygges i Danmark, lød ambitionen fra en lang række partier i forbindelse med præsentationen af den nye flådeplan i april. 
Det har flere aktører taget til sig. Og siden udmeldingen har en lang række konsortier og kommuner meldt ind med forskellige bud på, nøjagtig hvor i Danmark skibene skal bygges. Fire bud er det blevet til. 

For kommunernes vedkommende handler det først og fremmest om at trække arbejdspladser – og måske endda bosætning – til lokalområdet.

– Den største del af vores indtægter vil komme fra personskatter, hvis ellers medarbejderne også bosætter sig i kommunen, og det håber vi selvfølgelig, de gør, siger Jesper Frost Rasmussen.

Handler om arbejdspladser

I Esbjerg har et konsortium af private virksomheder meldt sig klar til at løse opgaven. Med produktion spredt over hele landet og slutsamling i Esbjerg. 

Og det er arbejdspladserne i Esbjerg, der gør buddet interessant for ikke bare Jesper Frost Rasmussen, men også hans borgmesterkolleger i nabokommunerne, der alle bakker op om det esbjergensiske bud. 

– Mange kommuner vil gerne have tilflytning. Tilflytning er fundamentet. Det er også derfor, vores nabokommuner bakker op. For hvis der er gode arbejdspladser i Esbjerg, er det selvfølgelig også godt for deres borgere, siger Jesper Frost Rasmussen.

Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), så gerne arbejdspladserne komme til Rødbyhavn. Det samme gør naboerne i Guldborgsund og Vordingborg Kommuner. 

– Når der er attraktive jobs på en længere og mere permanent bane, så betyder det også, at folk, der betaler skat og har en god hyre, i langt højere grad kan se sig selv flytte til et område som vores, siger Holger Schou Rasmussen, der ikke er nervøs for, hvad der skal ske med arbejdspladserne, når skibene engang står færdige. 

– Hvis nogen synes, det er et problem, at de kun får arbejdspladser i en 10-årig periode, tager vi dem gerne. Men uanset hvem der får opgaven, og hvor skibene skal produceres, mangler vi arbejdskraft i Danmark. Så i stort omfang skal den hentes ind udefra. Det har vi gjort med Femern. Det kan vi også gøre med de her skibe. 

Stor betydning for Fyn

På Fyn har de tidligere haft mange arbejdspladser i værftsindustrien. Det har de sådan set stadigvæk. Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, der sammen med samtlige fynske borgmesterkolleger bakker op om fynsk produktion af skibene, mener, at de mange tilbageværende værfter, der i dag har specialiseret sig på forskellige områder, tilsammen kan levere meget af det, Forsvaret mangler. 

Og det ville være godt for øen at få endnu mere gang i værftsindustrien igen. 

– Vi er stolte af vores skibshistorie på Fyn, som strækker sig langt tilbage. Det gjorde rigtig, rigtig ondt, da Lindøværftet lukkede. Ikke kun på Munkebo og Kerteminde, men på hele øen, fordi det var folk fra hele øen, der arbejdede der, siger Hans Stavnsager og fortsætter:

– I et område som den sydlige del af Faaborg-Midtfyn, som nogle kalder for et udkantsområde, kan det være svært at holde gang i produktionsarbejdspladser, men vores værfter beskæftiger i forvejen mange. Så at styrke dem og sørge for, at der er flere, der kan arbejde der, vil betyde meget for lokalområdet. 

Han ser opgaven løst med byggeri af de store skibe på Odenses gamle Lindøværft, mens også værfterne i Assens og Svendborg kan klare store fartøjer, fortæller borgmesteren. Og så er Faaborg – med to virksomheder, der ifølge borgmesteren er blandt de bedste på området – klar til at lave de autonome fartøjer, der skal føjes til flåden. 

Arbejdspladser både nu og i fremtiden

I Nordjylland er det også lykkedes at samle samtlige kommuner – og regionen – i regi af Business Region North Denmark, BRN, i et forsøg på at hente den milliardinvestering, ordren på skibene er, og de tilhørende arbejdspladser til lokalområdet. 

– Vi har stor mobilitet i vores arbejdskraft. Derfor betyder det noget for stort set alle kommuner i Nordjylland, hvis der kommer en arbejdsplads – og så endda inden for et felt, man kender til. Nordjylland er desuden den region i Danmark, der har lavest produktivitet. Det kan vi nok ikke ændre på ved at oprette flere smedejobs.

Men vi har nogle kompetencer, vi gerne vil bidrage med, siger Per Bach Laursen (V), der er formand for BRN og borgmester i Vesthimmerlands Kommune. 

Det handlede også om arbejdspladser, da regionen sammen gik ind i arbejdet med at få flere soldater til de nordjyske kaserner. 

Med den nye hærplan er det lykkedes at få 1.250 af de i alt 5.000 nye stillinger til Nordjylland. Og det kan mærkes. Også hos kasernekommunernes naboer. 

– Det er klart, at kan vi få 1.250 flere soldater til Nordjylland, så giver det noget udvikling. Vi kan måske ligefrem få noget bosætning i den forbindelse, og der tænker vi altså også kollektivt i Nordjylland. For vi har allerede de tre korps i Nordjylland, og vi ved, at det ikke kun er deres hjemkommuner, der har glæde af det. Det er hele Nordjylland.
Og selvom arbejdspladserne i værftsindustrien er for en begrænset periode – når skibene er bygget, er opgaven løst – ser borgmestrene gode perspektiver ind i fremtiden. 

– Bliver man nu rigtig dygtig til det, og har man gjort det i 10 år, så kunne det jo være, at de private virksomheder også kunne få andre kunder end staten, siger Jesper Frost Rasmussen, mens Frederikshavns Karsten Thomsen supplerer: 

– Jeg tror sådan set, man helt kommer til at ændre opfattelse af, hvad det kræver at udvikle og holde vores forsvar ved lige. Jeg tror, der bliver en masse vedligeholdelse af skibene fremadrettet, så jeg ser stadigvæk arbejdspladser på området i fremtiden. Jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at vi kan fastholde arbejdspladserne. 

Stolthed og selvforståelse

Men det handler også om selvforståelsen flere steder. 
I Esbjerg har de i mange år haft masser af aktivitet på forskellige områder på havnen. En portefølje, borgmesteren gerne ser udvidet til at omfatte byggeriet af flådeskibe. 

– Det ville være en cadeau til den maritime højborg, vi betragter os selv som. Der er jo virkelig mange aktiviteter, der på en eller anden måde har afsæt i vores placering ud mod Nordsøen og det at være en stor havneby, siger Jesper Frost Rasmussen. 

For Hans Stavnsager handler det om igen at få mulighed for at bidrage til dansk forsvar. 

– Vi har ingen kaserner tilbage, og vi har ingen militære arbejdspladser på Fyn i øjeblikket. Det synes mange, er ærgerligt. For vi føler os som en del af Danmark, og vi vil gerne være en del af Danmark. Derfor vil vi også gerne være en del af det danske forsvar. Jeg taler ikke om, at der skal åbnes en kaserne på Fyn igen. Men hvis vi på denne måde kan være med til at levere til det danske forsvar, vil det være rigtig vigtigt. Også for vores selvforståelse, siger han. 

Fire gode bud

Selvfølgelig handler det også om, at folkene bag – og kommunerne, der skal lægge jord til – de fire bud mener, at lige netop deres forslag er det bedste for opgaveløsningen og dermed Danmark og dansk forsvar. 

Frederikshavns Karsten Thomsen er slet ikke i tvivl om, at Nordjylland – og hans egen kommune – er det bedste bud. 

– Vi har området til at lave et værft, og vi har allerede fine værfter i Frederikshavn, der kan bygge nogle af de skibe, vi har brug for.

Derudover har vi uddannelserne til hele den maritime sektor, og vi har underleverandører, der kan levere de varer, sådan en industri har brug for. Ikke mindst har vi flådestationen, og så er vi NATO-havn. Jeg synes, vi står rigtig godt, og over for de andre udbydere mener jeg faktisk, vi står stærkere, siger Karsten Thomsen. 

Naturligt har Lollands Holger Schou Rasmussen et andet syn på sagerne. 

Han ser – ligesom borgmesterkollegerne i Guldborgsund og Vordingborg Kommuner, der bakker op om buddet – en række fordele ved i stedet at kigge mod Rødbyhavn. Her er der i dag godt gang i den megafabrik, der producerer elementerne til den kommende Femern-forbindelse, og megafabrikken kan med fordel omstilles til skibsbyggeri, når Femern-forbindelsen står færdig. 

– Men det, der er mest interessant ved Rødbyhavn, er, at det faktisk er staten selv, der ejer den. Alle de andre havne er A/S-havne, hvor man har en forventning om, at staten putter penge i havnen og betaler for at gøre den klar til produktionen. Og så er det interessant, at vi med Femern-forbindelsen bliver forbundet med det land i Europa, der i øjeblikket har mest viden og erfaring med at bygge skibe: Tyskland, siger Holger Schou Rasmussen. 

Borgmesteren mærker allerede i dag en interesse fra tyske virksomheder, der er ved at løbe tør for plads til at bygge skibe i Hamborg og Kiel på grund af bestillinger fra resten af Europa, der også er i gang med at opruste. 

– Det er oplagt for dem. Og hvis man på forhånd siger, at skibene skal bygges i Frederikshavn, så får man en udfordring i forhold til logistikken, hvor Rødbyhavn ligger halvanden time fra både Hamborg og København, siger han. maem@kl.dk