”Føj, hvor er du bare ækel at se på. Glæder mig til den dag, hvor du ikke skal repræsentere den danske befolkning. Det er du ikke værdig nok til. SO!”

”DK bliver et bedre sted, når du kradser af. Klamme so.”

Mange politikere kender til giftige beskeder i indbakken eller i kommentarsporet på sociale medier. Og beskederne ovenfor er bare to eksempler på kommentarer, som er landet i statsminister Mette Frederiksens (S) indbakke, og som hun delte sidste år.

Selvom de hadefulde beskeder og den hårde tone rammer både mandlige og kvindelige politikere, viser forskning, at kvindelige politikere rammes hårdere. Beskeder rettet mod kvindelige politikere opfattes nemlig som mere alvorlige, end hvis beskederne er rettet mod en mandlig kollega.

– Hvis man skal forstå chikane og ikke mindst konsekvenserne af chikane, så er den vigtigste konklusion, at det ikke kun handler om, hvilke ord der bliver sagt, og hvor mange gange de bliver sagt. Vi bliver også nødt til at se på, hvordan chikanen bliver opfattet. Der er meget stor forskel, alt efter hvem chikanen er rettet mod, og hvem der står bag chikanen, siger Anne Rasmussen, der er professor ved Københavns Universitet og en af forskerne bag det forskningsprojekt, der har konkluderet, at kvindelige politikere rammes hårdere af chikane.