Bristet firkløver åbner valget i Kolding
Der er opbrud i Kolding, hvor centrum-venstre-flertallet bag Knud Erik Langhoff (K) er smuldret væk i løbet af valgperioden. Nu stiller både V, K og SF med nye borgmesterkandidater, der peger på udvikling af byen som det store valgtema.
Der var lagt op til et præsidentvalg i Kolding, men valgaftenen i 2021 tog en uventet drejning, da borgmesterposten gik til Knud Erik Langhoff fra Konservative. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix
Det er svært at finde nogen, der forudsagde, at valget i Kolding i 2021 ville ende med den første konservative borgmester i den sydøstjyske by i 59 år.
For med hele to tidligere ministre, Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF), på stemmesedlen var der linet op til et præsidentvalg mellem de to.
I stedet endte valgnatten med, at den samlede centrum-venstre-blok i byrådet – Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF – pegede på Knud Erik Langhoff (K), hvis parti var gået frem til tre mandater.
Langhoff genopstiller ikke som borgmester. Flertallet bag ham er i dag forduftet, og firkløveret har ikke kunnet holde sammen i perioden, erkender Birgitte Munk Grunnet, der som sidst er Socialdemokratiets borgmesterkandidat.
– Det har været svært, fordi vi er så forskellige partier, der skal arbejde sammen. Men jeg synes, vi har leveret nogle gode resultater, siger hun.
Dem vender vi tilbage til.
I 2024 lykkedes det Venstre og Dansk Folkeparti at få både Socialdemokratiet og SF med i et budgetforlig. For SF har det handlet om at søge indflydelse.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her