Magtpartiernes nedsmeltning spøger stadig på Bornholm
Efter en rodet valgperiode håber Socialdemokratiet og Venstre på ro og fælles samling om udvikling af Bornholm. Yderfløjene, der kom til magten sidst, er enige i, at det utraditionelle samarbejde ikke fungerede.
Den konservative Jacob Trøst (K) kunne på valgnatten i 2021 tage borgmesterkæden om halsen på baggrund af et særegent politisk patchwork af en konstituering. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Selvmord for åben skærm. En massakre. En total nedsmeltning.
Det er blot nogle af de ord, der fandt anvendelse, da det ud på valgnatten i 2021 stod klart, at de to magtpartier i bornholmsk politik, Socialdemokratiet og Venstre, havde færre mandater tilsammen – seks – end Enhedslisten, der fik valgt syv.
Bagtæppet var den politiske uro, som opstod, efter at borgmester Thomas Thors (S) indgik det smallest mulige budgetforlig med Venstre.
Resultatet blev, at Jacob Trøst (K) på valgnatten kunne tage borgmesterkæden om halsen på baggrund af et særegent politisk patchwork af en konstituering: Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne.
Troede man, at konstitueringen mellem yderfløjene ville skabe ro, har tiden vist noget andet.
– Det var et mislykket projekt, og selvom det til en vis grad har betydet, at vi har spildt nogle år, har jeg svært ved at se, hvad vi ellers skulle have gjort, siger øens store stemmesluger ved KV21 Morten Riis (EL), der nu er borgmesterkandidat, mens Dansk Folkepartis spidskandidat René Danielsson supplerer:
– Vi burde have forudsagt, at det ville ende i hat og briller.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her