Stor del af Midtjylland kan ende uden S-borgmestre
I kommunerne i Region Midt skal der findes arvtagere efter seks borgmestre, der ikke genopstiller. Blandt andet i Holstebro, hvor den mangeårige bykonge H.C. Østerby (S) takker af. Midtjylland kan i den forbindelse blive malet helt blåt. I Aarhus skal Socialdemokratiets kronprins, der nu er blevet konge, stå sin første prøve. Få overblik over valggyserne i Region Midt.
Helle Gade (S), borgmester i Silkeborg Kommune, Katrine Rohde (V), byrådsmedlem i Viborg Kommune og Anders Winnerskjold (S), borgmester i Aarhus Kommune
Det var næppe tilfældigt, at statsminister Mette Frederiksen (S) i midten af august lagde vejen forbi Holstebro og Silkeborg som 2 ud af 17 destinationer landet over, hvor hun inviterede til gåtur og vandrehistorier.
Det er nemlig Socialdemokratiets eneste borgmesterkommuner i Midtjylland, og de er begge truet ved det forestående kommunalvalg.
Det vurderer Klaus Knudsen Pedersen, politisk redaktør ved TV Midtvest.
Navnlig ser han frem til valgaftenen i Holstebro, hvor der med sikkerhed skal findes en ny borgmester. H.C. Østerby (S) takker af efter fire perioder på posten, og da han i sommeren 2024 meldte sin afsked, imploderede Socialdemokratiet.
To ville overtage stafetten, Simon Tang og Klaus Flæng. Sidstnævnte blev spidskandidat, og ikke lang tid efter havde fem af partiets 11 byrådsmedlemmer meldt sig ud.
– Klaus Flæng er en mere højreorienteret socialdemokrat end H.C. Østerby – især på børne-unge-området. Men mestendels handler det om Klaus Flængs person. De har simpelthen ikke kunnet se ham som én, der kunne føre partiet videre. Så de kan nemt miste posten. H.C. Østerby var en form for bykonge og har fået mange flere stemmer, end der er socialdemokrater til, fordi det i høj grad er personen H.C. Østerby, man har stemt på. Den x-faktor har Klaus Flæng ikke, siger Klaus Knudsen Pedersen.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her