Venstre vil kæmpe hårdt for at vinde Sydjylland tilbage
I de fynske og sønderjyske kommuner ser Venstre frem mod et valg, hvor der skal sættes hårdt ind for at generobre Kolding og Tønder. Samtidig kan en ny lokalliste vende op og ned på tingene på Langeland, mens det for Socialdemokratiet i Odense tegner til status quo på borgmesterposten – dog ikke uden spænding.
Tonni Hansen (SF), borgmester i Langeland Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense Kommune og Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune
Kommunalvalget nærmer sig, og spørgsmålet om, hvor de store slag skal stå, er øverst på dagsordenen for kommunerne i Region Syddanmark.
Skæver man mod Langeland, er vendingen ”alt kan ske” ikke en overdrivelse. Efter otte år på posten trækker Tonni Hansen (SF) sig som borgmester. Ved sidste valg fik han mere end 70 procent af SF’s stemmer lokalt, og partiet mister dermed en markant stemmesluger.
– Langeland bliver meget, meget spændende. Der er stort set alt i spil. Tonni Hansen blev båret ind på borgmesterposten, men det har været en hård periode – ikke mindst på grund af sagerne om anbringelser af børn, hvor kommunens sagsbehandling er blevet kritiseret. Den har været en kæmpe udfordring både for kommunen og for ham personligt, siger Karl Erik Lunde Stougaard, der er chefredaktør på Fyns Amts Avis.
Chefredaktøren spår, at valgkampen kommer til at handle om centralisering af skoler og institutioner. Og med udgangspunkt i den debat finder man en mulig bejler til borgmesterposten i Søren Ramsing. Han er tidligere medlem af Radikale Venstre, men har siden etableret Lokallisten Langeland. Og den liste vil Karl Erik Lunde Stougaard holde særligt øje med.
– Søren Ramsing har en solid forankring lokalt – blandt andet på nordsiden af øen, som har været centrum for store diskussioner om centralisering af skoler og institutioner. Mange borgere i yderområderne har protesteret massivt mod de planer, så han kan godt blive en markant skikkelse.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her