Vindmøller og jernmarker kan afgøre valget i Ringkøbing-Skjern
I Ringkøbing-Skjern har det kun tre år gamle parti Danmarksdemokraterne meldt sig ind i kampen om borgmesterposten. Særligt kommunens satsning på den grønne omstilling kan blive et varmt emne i valgkampen.
I 2021 afgav spidskandidaterne Hans Østergaard (V) og Søren Elbæk (S) samtidig deres stemmer for åbent tæppe. I år er ingen af dem at finde på stemmesedlen, og det har fået flere partier til at drømme om borgmesterposten. Foto: Jørgen Kirk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
352. Det er et centralt tal i valgkampen i landets geografisk største kommune. En kommune, hvor nærheden til Vesterhavet sikrer et solidt niveau af blæsevejr, hvilket de i alt 352 vindmøller udnytter til at producere hele 12 procent af Danmarks vindenergi.
Men spørgsmålet er, om nok er ved at være nok i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det mener folketingsmedlemmet og tidligere USA-ekspert Mads Fuglede, der har været Venstremand gennem 35 år og nu er Danmarksdemokraternes borgmesterkandidat i kommunen, hvor hans nye parti med 16,7 procent af stemmerne blev tredjestørst ved folketingsvalget i 2022.
– Hvis man har boet ude på landet, har man nærmest overalt haft udsigt til, at der kunne komme et energianlæg i form af vindmøller eller solceller. Det er der kommet en stor folkelig modstand imod. Den modstand har sat sig i, at der er kommet en borgerliste, og at jeg har skiftet parti, siger Mads Fuglede, hvis partiformand, Inger Støjberg, også har harceleret i kraftige vendinger mod regeringens planer om solceller – eller jernmarker, som hun har døbt dem.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her