Gå til hovedindhold
Kommunalvalg

Hver femte vælger er ny i kommunen: Det sætter kandidaterne på stor opgave

Vælgerne flytter rundt, bliver myndige og indvandrer. 22 procent af vælgerne skal ved kommunalvalget stemme for første gang. I nogle kommuner er det op mod hver tredje vælger, der er ny. Og her kommer kandidaterne på en ekstra stor opgave for at overbevise vælgerne om, hvor de skal sætte deres kryds, vurderer eksperter.

Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

14. 11. 2025 - kl. 12:12
Tekst af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Hvis man som erfaren KV-kandidat tror, at vælgerne efterhånden kender ens meritter og standpunkter, kan man godt tro om igen. For hver femte vælger er ny i kommunen – i nogle kommuner er det helt op mod hver tredje vælger, der er ny. Dermed skal man som kandidat altså knokle lidt ekstra for at sikre, at kommunens nye vælgere kender en.

– Det gør det da sværere for kandidaterne de steder, der er mange nye vælgere. Men så må de kæmpe det hårdere, siger Rune Stubager, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og fortsætter:

– Der vil jo være flere mennesker, man skal introducere til, hvem man er, og hvad man står for. Men der er bestemt også en åbning i det for kandidaterne. En stor del af de nye vælgere vil være søgende, for de skal have løst den opgave, de har: at finde ud af, hvem de skal stemme på. Det er der, kandidaterne skal trænge sig på, for vælgerne er også interesserede i at få nogle oplysninger, så de kan træffe det valg.
Ifølge Ulrik Kjær, professor ved Syddansk Universitet og forsker i kommunalvalg, skal kandidaterne især huske, at det for de nye vælgere har langt større betydning at høre om, hvad kandidaterne vil, end hvad de og andre måtte have gjort.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her