Kommunerne er klar til valg i en usikker verden

Kommunerne skal til enhver tid kunne afvikle valg og sikre fortsat sikker drift. 

Sådan har det altid været. Men ved dette valg fylder opgaven mere end normalt. Droner, cyberangreb og misinformation har de seneste måneder skabt usikkerhed. Det mærker de blandt andet i Odense Kommune.

– Vi har altid haft et beredskab op til et valg. Strømmen kan jo gå af mange årsager, men det er klart, at sådan som situationen er i verden i dag, så er det noget, vi er blevet langt mere bevidste om og arbejder mere organiseret med, siger Lise Merrild Kristensen, der er valgansvarlig i Odense Kommune.

Til daglig er Lise Merrild Kristensen chefkonsulent, men når hun tager valgkasketten på, er hun projektleder for et helt team, som op til valget arbejder med alle de forskellige aspekter af valget. Det har hun gjort siden 2013. 

– I sidste ende er det jo vores opgave at sikre, at valget kan fortsætte, nærmest uanset hvad der sker. Vi skal kunne håndtere uforudsete hændelser som strømsvigt og bombetrusler, og sikre, at vælgerne fortsat kan stemme. Det er målet med vores indsats, siger hun.

Det er ikke kun i Odense Kommune, at man er opmærksom på, at den ændrede sikkerhedssituation kræver et øget fokus på en sikker valghandling. 

Hos Styrelsen for Samfundssikkerhed lægger kontorchef Morten Ørbech stor vægt på samarbejdet med kommunerne om netop den opgave.

– Demokratiet er en grundpille i det danske samfund, og gennemførelsen af valghandlingen er en af de mest samfundskritiske funktioner, vi har. Derfor er det en helt central opgave for os, sammen med KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at skabe trygge og sikre rammer omkring valget, siger Morten Ørbech.

Uden strøm og vand

Et af de scenarier, som Odense Kommune har forberedt sig på, er, hvordan valghandlingen skal fortsætte, hvis strømmen forsvinder i en længere periode.

– Vi har altid haft ekstra batterier, så vi kan klare os, hvis strømmen går en halv time, eller der er en, der kommer til at hive en ledning ud af stikkontakten. Men hvad gør vi, hvis den kritiske infrastruktur bliver ramt, og vi står uden strøm i længere tid? Hvem ringer de til ude på valgstedet, og hvad har vi af udstyr i kommunen? spørger Lise Merrild Kristensen.

For at være klar til den situation har kommunen øvet scenariet igennem. For det er ikke nok, at kommunen har udstyr som ekstra lamper og nødgeneratorer – der skal også være en plan.

– Vi skal vide, hvor udstyret befinder sig, og vi skal sikre os, at de pågældende ved, at der er valg, så vi kan få fat på dem. Og så skal de ansvarlige ude på valgstederne vide, at de i de allerfleste tilfælde skal ringe til os på rådhuset. Det er os, der tager over, hvis der sker noget uforudset. De skal ikke ude på valgstedet ringe rundt og skaffe lamper eller nødgeneratorer. Det er noget, vi sørger for herinde fra rådhuset, siger hun. 

I Danmark foregår både stemmeafgivelsen og stemmeoptælling manuelt. Det er med til at minimere risikoen for hackerangreb. Og også valglisterne skal altid findes i en papirudgave på valgstederne, så valget kan afholdes på god gammeldags manér, hvis det digitale valgsystem går ned. 

– Men på en mørk novemberaften med strømsvigt er papirlister ikke meget værd, hvis vi står i en mørk gymnastiksal. Der skal være styr på nødlyset, siger Lise Merrild Kristensen.

Med styr på strømsvigt og lamper har Odense Kommune også haft tid til at se på andre udfordringer som for eksempel muligheden for, at vandforsyningen svigter.

– Umiddelbart er det ikke så kritisk for valget, hvis vandet forsvinder. Men vi har jo valgtilforordnede, som skal være der hele dagen, og de skal kunne komme på toilettet. Så nu har vi også fået styr på, hvor vi kan skaffe en toiletvogn, siger Lise Merrild Kristensen.

Brand og bombetrusler

Kommunerne skal også være forberedte på muligheden for, at de midt under valget med kort varsel skal flytte et valgsted til en anden lokation. Det kan for eksempel være i tilfælde af brand eller en bombetrussel. 

– Hvad gør vi i den situation? Skal vi rykke valghandlingen til et eksisterende valgsted, eller skal vi finde en helt anden lokalitet? Det er den slags overvejelser, vi har drøftet og lagt en klar plan for, så vi ikke først skal finde ud af, hvad vi gør, hvis vi pludselig står i situationen, siger Lise Merrild Kristensen.

Hun forklarer, at man i Odense Kommune også allerede har taget stilling til, hvad man gerne vil have, at de valgtilforordnede tager med sig ud af valglokalet, hvis de skal evakuere stedet.

– Vores topprioritet er naturligvis menneskeliv. Men vi vil også meget gerne sikre, at valget kan rekonstrueres. Vi vil derfor gerne have, at de tager en valgcomputer med ud – og hvis det er muligt også brevstemmerne. Vi kan ikke bede folk om at køre de tunge skraldespande, vi bruger til stemmeurner, med ud. Der er vi nødt til at være realistiske, siger hun.

I Styrelsen for Samfundssikkerhed nikker Morten Ørbech anerkendende til tilgangen i Odense.

– Beredskab er i høj grad en forberedelsesdisciplin. Det handler om planlægning, og noget af det vigtigste er at få talt sammen og øvet udvalgte scenarier. Hvordan kommunikerer vi, og hvem er ansvarlig, hvis strømmen går, eller der opstår en hændelse ved et valgsted, som skaber utryghed? siger Morten Ørbech.

Pas på misinformation

Frygten for misinformation er en ny og markant trussel, som også fylder i forberedelserne op til efterårets valg. Det kan for eksempel være aktører, der via sociale medier spreder rygter om, at et valgsted er ramt af bombetrusler.

– Det vil være en katastrofe, hvis folk tror, de ikke kan stemme, og bliver hjemme. Derfor har vi vores kommunikationsfolk siddende klar til lynhurtigt at rette op på den slags misinformation. Samtidig har vi en god dialog med den lokale presse om at være opmærksom på at undgå spredning af misinformation, siger Lise Merrild Kristensen. 

Hos Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer Morten Ørbech både borgere og pressen til altid at bevare den kritiske sans, når de støder på nyheder på nettet.

– Hvis man støder på information, som man mistænker er falskt, det kunne for eksempel være rygter om et valgsted, der ikke er tilgængeligt, så er det en rigtig god idé at kontakte kommunen og høre, om det kan være rigtigt, siger han.

Et trygt valg

Kommunerne har gennem flere år kontinuerligt arbejdet med sikkerheden omkring valghandlingen, forklarer Omer Ciric, der er vicedirektør i KL.

– Netop nu er kommunerne i fuld gang med at genbesøge og opdatere deres beredskabsplaner til afviklingen af det kommende valg, siger han.

Mange kommuner forbereder sig især på situationer med strømsvigt, siger Omer Ciric og tilføjer, at de enkelte kommuner kigger på deres lokale forhold, så de alle har en robust plan for det, der eventuelt kan ramme. 

– Det er forskelligt, hvad kommunerne fokuserer på op til valget. Der bliver gennemført øvelser, hvor man afprøver roller og planer, så alle ved, hvad der skal gøres, og hvem der gør hvad i forskellige scenarier, ligesom der laves korte instrukser, som nemt kan følges på valgdagen. Alt i alt er kommunerne rigtig godt forberedte, så danskerne trygt kan sætte deres kryds den 18. november, siger han.

En udmelding, der bakkes op af Styrelsen for Samfundssikkerhed, som vurderer, at der næppe er stor risiko for udenlandsk indblanding i efterårets valg. 

– Generelt kan vælgerne være trygge omkring valghandlingen. Vi oplever på nuværende tidspunkt ikke den store interesse for valget ude i verden, hvor der sker så meget andet. Et kommunalvalg i Danmark er ikke det, der står øverst på den geopolitiske dagsorden, siger Morten Ørbech.

Men hvis der er noget, det seneste år har demonstreret, så er det, at billedet skifter hurtigt på den internationale scene, og myndigheder følger derfor situationen nøje.

– Myndighederne monitorerer løbende, om der opstår et øget risikoniveau, og hvis myndighederne oplever noget, som giver anledning til at varsle befolkningen eller skride til handling på anden vis, så bliver det naturligvis håndteret, siger Morten Ørbech.

I Odense er Lise Merrild Kristensen, trods hybridkrig og geopolitisk ustabilitet, klar til valget. 

– Jeg har ro i maven, for jeg synes, det er et fint stykke arbejde, vi har lavet. Vi er godt forberedte, men man ved jo først, om det virker, hvis hændelsen indtræffer. Det har jeg ikke den store lyst til at afprøve, men hvis det sker, så er jeg fortrøstningsfuld omkring, at vi nok skal få det hele til at køre, siger hun. gij@kl.dk