Gå til hovedindhold
Kvinder i politik
Ligestilling

Kvinderne halter stadig bagefter i lokalpolitik

På trods af en lille fremgang i andelen af opstillede kvinder ved KV25 er der endnu et godt stykke vej til lige repræsentation af mænd og kvinder i kommunalpolitik. Forsker peger på arbejdsvilkår, chikane og kulturen i partierne som årsager til, at kvinderne fortsat halter bagefter.

Illustration: Line Bisgaard

13. 11. 2025 - kl. 14:22
Tekst af Mads Dam Bendtsen, mdbe@kl.dk

Da opstillingslisterne til KV25 blev offentliggjort i begyndelsen af oktober, stod det klart, at andelen af opstillede kvinder er steget en lille smule siden seneste valg i 2021.

Dengang stod kvinderne for 34,05 procent af navnene på stemmesedlen. I år lyder tallet på 34,71. Det viser Danske Kommuners egen optælling.

Karina Kosiara-Pedersen, der har brugt adskillige år på at forske i kønsrepræsentation i politik, og som er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, havde troet, at tallet ville have rykket sig lidt mere de seneste fire år.

Ved de seneste kommunal- og folketingsvalg har andelen af valgte kvinder da også taget større spring fremad og sat rekord. Men ved årets kommunalvalg ligner det mere status quo end fortsat fremgang.

– På den ene side kan man begynde at diskutere, hvorfor det ikke ligger lige så højt som til folketingsvalg. På den anden side kan man glæde sig over, at det konsoliderer niveauet fra seneste valg, og at det bevæger sig i den rigtige retning, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her