Rekordmange udenlandske vælgere skal aktiveres – for demokratiets skyld
Næsten hver 10. vælger til kommunalvalget i år er udenlandsk statsborger, men selvom de må stemme, er det de færreste, der gør det. Valgforsker Kasper Møller Hansen opfordrer til at gøre en indsats for at aktivere vælgergruppen. For selvom det ikke flytter meget på de lokale resultater, har det stor betydning for vores demokrati.
Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken/Ritzau Scanpix
For at kunne stemme til et folketingsvalg skal man – udover at være fyldt 18 år – også være dansk statsborger og have fast bopæl i landet. Til kommunalvalget er reglerne anderledes.
Her skal man også være fyldt 18 år og have fast bopæl i kommunen. Men man behøver ikke at have dansk statsborgerskab. Er man statsborger i et andet EU-land, Island, Norge eller Storbritannien, må man stemme med. Og kommer man fra et tredjeland, opnår man stemmeret, hvis man har man boet i Danmark, Grønland eller på Færøerne i mindst fire år uden afbrydelse.
Det betyder, at en stor gruppe af mennesker, der ikke må stemme til folketingsvalg, har mulighed for at få indflydelse lokalt.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her