Valgkampen kan flytte mange stemmer
Kun en tredjedel af vælgerne har besluttet sig for, hvor de skal sætte deres kryds til kommunalvalget. Derfor er der ifølge forskere stadig god grund til at tale med vælgerne og forsøge at kapre stemmer.
Mange vælgere er stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds til kommunalvalget. En befolkningsundersøgelse, som KL’s analysemagasin Momentum gennemførte i september, viser, at to ud af tre vælgere endnu ikke har afgjort, hvad de vil stemme.
Ifølge undersøgelsen er 42 procent af vælgerne fortsat i tvivl om både parti, person, og om de overhovedet vil stemme. 23 procent af vælgerne har besluttet sig for, hvilket parti der skal have deres kryds.
Men de overvejer stadig, om de skal stemme personligt. Og så er der altså kun en tredjedel af vælgerne, der har lagt sig fast på, både hvilket parti og hvilken kandidat de vil stemme på på valgdagen.
At så mange vælgere endnu er i tvivl, er ikke noget, der overrasker Rune Stubager, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i vælgeradfærd.
– Jeg kan godt forstå, at der er mange, der ikke har besluttet sig endnu, før valgkampen rigtig er gået i gang. Der kan være en god del vælgere, der ikke har fået overblik over kandidaterne og derfor ikke har besluttet sig endnu, lyder forklaringen fra Rune Stubager.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her