Gå til hovedindhold
Konstituering

Konstitueringer, kongemagere og kup

Ingen kommunalvalg uden konstituerings­dramaer. Var det værre ved dette valg? Måske en smule, men det har sine naturlige forklaringer, lyder det fra eksperter, der minder om, at vi har set eksempler på det hele og mere til før.

11. december 2025

af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Tre borgmestre på en uge i Ringkøbing-Skjern. Et mislykket forsøg på at sikre sig borgmesterkæden i Aalborg. Og et partihop, der sikrede, at borgmesterposten skiftede fra S til V i Middelfart. 

Konstitueringerne har trukket overskrifter i kølvandet på kommunalvalget, og som altid er bølgerne nogle steder gået højere end andre. Men det er i store træk, som det plejer, siger Ulrik Kjær, der er kommunalforsker og professor ved SDU.

– I udgangspunktet er det ikke særligt, det, der er sket ved dette valg. Det kan godt være, der har været en enkelt kommune mere end sidst, hvor der har været lidt bøvl med konstitueringen. Men vi ser det her ved hvert eneste valg, siger Ulrik Kjær.

Men der er noget, der er anderledes ved dette valg, påpeger lektor ved Aarhus Universitet Martin Vinæs. Der har været flere partier om buddet, og der er også blevet valgt flere partier ind. Det har også haft betydning for de konstituerende processer i kommunerne.

– Der er kommet en masse nye partier ind, og det skaber en øget fragmentering, hvilket giver flere mulige samarbejdskonstellationer, og så ved vi også fra forskning, at det er lidt mere kompliceret at forhandle med nye partier, som man ikke har en historik med. De bliver tit udelukket til at starte med, siger Martin Vinæs.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her