Tre borgmestre på en uge i Ringkøbing-Skjern. Et mislykket forsøg på at sikre sig borgmesterkæden i Aalborg. Og et partihop, der sikrede, at borgmesterposten skiftede fra S til V i Middelfart. 

Konstitueringerne har trukket overskrifter i kølvandet på kommunalvalget, og som altid er bølgerne nogle steder gået højere end andre. Men det er i store træk, som det plejer, siger Ulrik Kjær, der er kommunalforsker og professor ved SDU.

– I udgangspunktet er det ikke særligt, det, der er sket ved dette valg. Det kan godt være, der har været en enkelt kommune mere end sidst, hvor der har været lidt bøvl med konstitueringen. Men vi ser det her ved hvert eneste valg, siger Ulrik Kjær.

Men der er noget, der er anderledes ved dette valg, påpeger lektor ved Aarhus Universitet Martin Vinæs. Der har været flere partier om buddet, og der er også blevet valgt flere partier ind. Det har også haft betydning for de konstituerende processer i kommunerne.

– Der er kommet en masse nye partier ind, og det skaber en øget fragmentering, hvilket giver flere mulige samarbejdskonstellationer, og så ved vi også fra forskning, at det er lidt mere kompliceret at forhandle med nye partier, som man ikke har en historik med. De bliver tit udelukket til at starte med, siger Martin Vinæs.

Hav tålmodighed

Martin Vinæs peger desuden på, at Danmark generelt er hurtigere til at danne både regering og lokale konstitueringer sammenlignet med mange andre lande.

– Der er en kultur omkring, at det skal gå hurtigt, og der er også en forventning om, at man skal lave en konstituering på valgaftenen. I mange andre lande strækker sådan nogle forhandlingsforløb sig over uger eller endda måneder, konstaterer Martin Vinæs.

Også Ulrik Kjær fremhæver, at perioden frem til det konstituerende møde faktisk giver mulighed for at forhandle, og han opfordrer også til, at den tid bliver brugt bedre.

– Det er ikke til nogen fordel, at man melder ud om en aftale allerede på valgnatten. Der er jo ikke engang talt personlige stemmer op endnu. Der er derimod god tid inden det konstituerende møde til, at man lige kan få trykprøvet hinanden. Så om der går en dag eller to, inden man melder noget ud, det går jo nok. Herregud, siger Ulrik Kjær.

Men når hastighed alligevel betyder noget, skyldes det måske også den kultur, der er skabt omkring valgnatten, og forventningerne til at få navnet på en kommende borgmester hurtigt, siger Martin Vinæs.

– Der er forventninger fra både medierne og politikerne selv til, at det skal gå hurtigt. Man har også været vant til, at det i højere grad var to partier, der skulle blive enige, og derfor har det været lettere. Derfor har man fået skabt denne her historie om, at man skulle blive enige på valgnatten. Men når der er flere partier i spil, kan hurtigheden komme til at betyde, at man ikke får afsøgt alle muligheder, siger han.

Kalder borgmestrene for tidligt

Også Ulrik Kjær peger på, at medierne spiller en rolle. Men også eksperter som ham selv, der kan få lidt for travlt med at få udråbt borgmestre ovenpå et valg, har betydning.

– I nogle kommunalbestyrelser er der kommet flere partier ind ved valget, og det gør sammensætningen mere broget. Dermed er det ikke givet på forhånd, hvem der skal være borgmester, for der er flere kombinationsmuligheder, når det ikke bare er Venstre eller Socialdemokratiet, der rydder bordet, siger Ulrik Kjær og fortsætter:

– Det er et puslespil, der skal lægges, og undervejs kan der vise sig nye muligheder. Det er der ikke noget underligt i. Men det står i kontrast til, at medierne og sådan nogle som mig selv har meget travlt med at ”kalde”, hvem der bliver borgmester. Det er med til at skabe historierne om, at der er nogle, der er løbet fra noget, selvom aftalerne måske ikke engang har fundet sin endelige form. Der har jeg nok også selv bidraget forkert.

Ulrik Kjær understreger, at der jo ikke er sikkerhed om borgmesterposten, før det konstituerende møde har været afholdt.

– Vi skulle i virkeligheden alle sammen vænne os til at sige: ”De ser ud til at kunne finde hinanden, men nu må vi vente og se til det konstituerende møde,” siger han.

Og mens medierne stod klar udenfor dørene med kameraerne kørende, insisterede de nyvalgte kommunalpolitikere i Lolland Kommune på at forhandle færdig og blive enige om de væsentligste punkter, inden de kunne præsentere en ny borgmester. Derfor gik der tre dage, før Marie-Louise Brehm Nielsen fra lokallisten Din Stemme kunne træde frem og fortælle, at et flertal nu pegede på hende som kommunens kommende borgmester.

– Det var jo egentlig rigtig fint, sådan som de gjorde det på Lolland, konstaterer Ulrik Kjær.

Ingen går hjem og sover

Konstitueringsnætter har både Lars Krarup (V), der er tidligere borgmester i Herning gennem 20 år, og Thomas Gyldal Petersen (S), tidligere borgmester i Herlev i 13 år, prøvet en del af. 

Heller ikke de mener, at dette kommunalvalg har skilt sig ud på konstitueringsdrama-kontoen.

– Logikken og psykologien har ikke været anderledes, end den plejer. Det eneste, der har været en lille smule anderledes, er, at der er flere partier, og dermed er kommunalbestyrelserne blevet lidt mere mudrede, og konstitueringsforløbene af gode grunde lidt mere uforudsigelige, siger Thomas Gyldal Petersen.

Sammen med Lars Krarup har han ageret kommentator under kommunalvalget på TV 2 News. Og de forstår godt, hvorfor politikerne rundtomkring har travlt med at lukke aftaler.

– Det er jo ikke alle, der går hjem og sover, hvis du selv går hjem. Så du risikerer at gå glip af noget, og derfor går du simpelthen ikke hjem på valgnatten. Det handler jo om magten i de næste fire år. Og hvis du er siddende borgmester, er dit job også på spil, siger Lars Krarup.

Selv de mest dramatiske udviklinger, hvor nyvalgte kommunalpolitikere har skiftet parti for at skabe et nyt flertal, er ikke uhørt. Det var tilfældet i Middelfart, hvor nuværende viceborgmester Ulla Sørensen kort efter valget skiftede fra Socialdemokratiet til Venstre og dermed fjernede flertallet under sin partifælle og nuværende borgmester Johannes Lundsfryd, og Venstre til gengæld kunne sikre sig flertal for at overtage borgmesterkæden. 

– Det så vi også i Nyborg i 2013 og i Kerteminde i 2009. Tiden vil vise, om vælgerne straffer det i Middelfart, konstaterer Thomas Gyldal Petersen og tilføjer, at det kan koste på troværdigheden for de politikere, der skifter parti.

Den betragtning er Lars Krarup enig i.

– Det vigtigste redskab, du har i penalhuset som kommunalpolitiker, er tillid og troværdighed. Hvis det bliver nulstillet, fordi nogle løber fra det ene til det andet, så kan det blive rigtig svært de næste fire år, hvis man i byrådet ikke ved, om man kan regne med hinanden. Så der skal klinkes nogle skår ret hurtigt, siger han og tilføjer:

– Det bedste råd er, at man som enkeltpolitiker holder det, man har lovet, og hvis man som parti har indgået en aftale, så holder man også den.

Vælgerne er med på spillet

Ikke desto mindre er der efter ethvert kommunalvalg eksempler på, at nogle er løbet fra en aftale, har skiftet mening, eller at der er opstået andre dramaer i kølvandet på valgnatten. Og derfor har de nyvalgte kommunalpolitikere også en opgave i at tale med vælgerne, påpeger Thomas Gyldal Petersen.

– Der udestår et stort reparationsarbejde. Til dels fordi de sædvanligvis store borgmesterpartier har tabt valget. Så de partier har en helt særlig opgave i forhold til vælgerne. Og så udestår der for alle partier – og særligt de partier eller politikere, som har valgt at bryde aftaler eller skifte parti – et overordentligt reparationsarbejde i forhold til at vise, at man i det politiske arbejde er i stand til at indgå troværdigt og tillidsfuldt i samarbejdet med de øvrige partier, siger han.

Og det bliver i Thomas Gyldal Petersens optik også en ”kæmpemæssig” opgave at få samarbejdet til at køre på skinner de steder, hvor der har været drama om borgmesterkæden.

– Hvis først man har smidt sin troværdighed over bord som politiker, så er det altså meget, meget svært at få et tillidsfuldt samarbejde op at stå, siger han, mens Lars Krarup supplerer:

– Både borgmesteren og dem, der føler sig forsmåede, har en opgave i at finde ud af, hvordan man kommer videre til gavn for kommunen. Og man skal huske på, at vælgerne ikke har sat deres kryds, for at nogle skal sidde ovre i hjørnet og være sure.

Martin Vinæs mener, at dem, der har trukket det længste strå i konstitueringen, har en særlig opgave i at få genskabt tilliden og et godt samarbejde.

– Det vil typisk være dem, der har fået magten, der har til opgave at få oppositionen til at kunne se sig selv i projektet og spille med, siger Martin Vinæs, der ikke frygter, at dramatiske konstitueringsforløb går udover vælgernes tillid til kommunalpolitikerne eller kommunerne.

– Folk er grundlæggende med på, at det er sådan her, spillet er. Nogle af eksemplerne kan virke meget opportunistiske, og det kan folk ikke lide, men det er ikke noget, der sætter tilliden til lokaldemokratiet på spil, siger han.

Og det bakker Ulrik Kjær op om – ikke mindst fordi vælgerne også glemmer.

– Det er selvfølgelig lidt kækt at sige, men vælgerne glemmer. Og de steder, hvor der så har været et særligt forløb, der må man ud og forklare lidt ekstra. Vi skal bare huske, at langt de fleste steder er det gået stille og roligt, demokratiet har udfoldet sig på smukkeste vis, og det er kørt snorlige. Og det skal vi ikke lade få eksempler overskygge. antj@kl.dk