En god start er fundamentet for et nyt byråd

– Jeg er blown away i forhold til, hvor grundig og betænksom kommunens onboarding er.

Ordene kommer fra det helt grønne byrådsmedlem Martin Christensen (V), der er nyvalgt for Venstre.

Som ny kommunalpolitiker i Aarhus har han takket ja til at blive en del af en mentorordning, hvor erfarne byrødder tager nyvalgte kommunalpolitikere under vingerne og hjælper dem godt i gang med deres nye virke i byrådssalen. 

Den nyvalgte venstremand har fået den garvede socialdemokrat Anette Poulsen (S) som sin mentor. Hun er i gang med sin fjerde periode og ved derfor, hvordan livet i byrådet fungerer. 

Næsten halvdelen af Aarhus Byråd er nyvalgte, så mentorordningen omfatter 17 ud af 31 medlemmer: 4 mentorer og 13 mentees. 

– Jeg tænker, at jeg kan berige dem med, hvordan tingene foregår, uden nødvendigvis at sige ”det plejer vi”, for halvdelen af byrådet er skiftet ud, så vi kan ikke rigtigt sige ”plejer”, siger Anette Poulsen og fortsætter:

– Og så synes jeg, det er rigtig dejligt at lære de nye at kende på den her måde.

Aarhus investerer i en god start

I Aarhus Kommune har man valgt at lave et fyldigt onboardingprogram for at skyde den nye valgperiode godt i gang. Faktisk ser man det som fundamentet for det gode samarbejde de kommende fire år. Det fortæller Martin Østergaard Christensen, der er stadsdirektør i Aarhus Kommune. 

– En god start er ikke bare en god start. Det er et godt fundament for et fireårigt samarbejde. Jeg tror, at det hviler på to ting. Det ene er, at der etableres tillid mellem byrådet og administrationen, så de ved, at vi er der for at hjælpe dem. Det andet er, at der opstår en god relation mellem byrådsmedlemmerne. De skal igennem mange hårde beslutninger i fire år. Så det, at man har tillid til hinanden, og at man kan diskutere på en kvalificeret måde og komme frem til gode resultater for kommunen, kræver, at man kender hinanden – også relationelt, siger han. 

Derfor skal de 31 nye aarhusianske byrådsmedlemmer igennem et længere onboardingforløb, der strækker sig til maj måned. 

– Der er lagt helt ustyrligt mange kræfter i at komme godt fra land. Det er en vigtig balance mellem at give den rigtige viden på det rigtige tidspunkt uden at overbelaste og frustrere dem. Vi har 31 byrådspolitikere, som er kommet ind i byrådet med drømme og forhåbninger. Så for vores vedkommende handler det om at give dem indblik i, hvordan deres politik kan blive mulig, siger stadsdirektøren. 

Nye byråd skal genfinde dynamikken

Et nyt byråd er ikke bare et nyt hold. Det er mennesker, der er valgt ind med forskellige holdninger, og som alligevel skal finde en fælles retning. Og den opgave er ikke altid lige let. 

Man skal genfinde dynamikken og opbygge et godt samarbejde. Det fortæller Lotte Bøgh Andersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Men politik handler ofte om uenighed, og den forståelse er vigtig, mener hun.

– Langt de fleste lokale politikere er sådan set meget professionelle omkring det at være politisk uenige, for det er jo det, de er valgt ind til, siger Lotte Bøgh Andersen, der i mange år har forsket i politisk ledelse og derfor ved, hvad der er ”dos and don’ts”, når man skal have et godt samarbejde op at køre. 

Tillid og en klar retning

Når der skal træffes beslutninger i byrådssalen, skal der være tre forudsætninger til stede for at stable et godt samarbejde på benene, fortæller hun. 

Og her er tillid det allervigtigste. 

– Man skal kunne stole på, at det, man har aftalt, kommer til at ske. Og et godt samarbejde i byrådet er præget af en høj grad af gensidig tillid, så man kan samarbejde og træffe beslutninger. 

Derudover skal de nye byråd have en fælles idé om, hvilken retning deres kommune skal bevæge sig i. 

– Politikerne skal kunne udtrykke, hvad det er for en fremtidstilstand, som de skal arbejde hen imod. Så byrådet skal som kollektiv formå at formulere den ønskværdige retning og understøtte, at den bevæger sig derhen. 

Det er ofte her, arbejdet begynder – og det kan være omfattende, siger Lotte Bøgh Andersen. Groft sagt er der to veje at gå, når en ny valgperiode begynder. Enten kan man arbejde videre med den retning, som det tidligere byråd har sat, eller også skal der formuleres en ny. 
Det sidste punkt er ifølge professoren det sværeste at nå, da man skal række ud til sine politiske modstandere. 

– Et godt byrådssamarbejde handler om, at man læner sig frem mod hinanden og sikrer en enighed, der er større end strengt nødvendigt. Det er det, vi på forskersprog kalder konsensusskabelse, siger hun og fortsætter:

– Det er godt, både fordi en større del af borgernes ønsker kommer med i beslutningerne, og fordi beslutningerne bliver mere langsigtede, hvis man har en enighed, der er bredere end de mindste 50 procent.

Politikerne skal klædes på til det gode samarbejde

Tillid, retning og konsensus er ikke noget, der kommer af sig selv. Det kræver en indsats fra de nye kommunalbestyrelser at nå frem til et punkt, hvor alle tre forudsætninger er til stede.

De første måneder af en valgperiode kan således få stor betydning for de kommende fire år. Det er her, samarbejdsformen bliver grundlagt og relationerne etableret. Og en rigtig god måde at komme godt fra start er gennem onboarding, fortæller Lotte Bøgh Andersen.

Det ved man i Aarhus, hvor det omfattende onboardingforløb skal klæde politikerne på til det politiske arbejde. Men det er også helt centralt, at de lærer hinanden lidt bedre at kende for at opbygge et bedre samarbejde, der kan komme byrådet til gode, når der er svære forhandlinger, siger Martin Østergaard Christensen.  

Den betragtning bakker forskningen også op om. Men den gode onboarding skal fokusere på flere ting, hvis man skal understøtte et velfungerende samarbejde i byrådene.

– Onboarding er hovedmetoden til at komme videre fra den proces, der har været i valgkampen i efteråret. Den skal både fokusere på samarbejdet mellem politikerne, hvor man lærer, hvilke spilleregler der gælder for byrådets samarbejde, og så er det også vigtigt, at de nye byråd onboardes i forhold til samfundet og med forvaltningen udenfor byrådssalen, siger Lotte Bøgh Andersen og tilføjer:

–  Det er også vigtigt at fokusere på politikudvikling – altså onboarding til den opgave, der ligger i hele tiden at formulere og blive enige om retningen for kommunens fremtid.

Og så er det vigtigt, at alle deltager, når et nyt byråd trækker i arbejdstøjet.

– Det er ikke kun de uerfarne, der starter i et nyt byråd. De starter jo alle sammen i et nyt byråd. 

Erfaring bringes videre

I Smilets By udnytter man nogle af de erfarne kræfter til at hjælpe de mange nye godt i gang med deres liv i kommunalpolitik med mentorordningen.

Det er individuelt, hvordan ordningen bliver brugt, og der er ikke lagt nogen faste rammer for, hvordan samarbejdet skal fungere. Men med mentorerne kan de nye byrådsmedlemmer få den hjælp, de har brug for. 

– At man tager sig tid til at sætte sig ned med os nye, så vi kan stille alle de dumme spørgsmål, det synes jeg, er fornemt, siger nyvalgte Martin Christensen og fortsætter: 

– Jeg tror, det er vigtigt, at man har nogle, man kan læne sig op ad i den første tid. Og selvfølgelig vil der være noget internt i partiet, hvor jeg kan få hjælp og støtte og sparring. Men nogle gange har man nogle spørgsmål, som man ikke ønsker at indvie sine kolleger i partiet med, og hvor man har brug for klarhed fra et andet sted.

Mentorordningen handler ifølge både Martin Christensen og hans mentor, Anette Poulsen, om mere end at have en hjælpende hånd. Det handler også om at opbygge bånd på tværs af partierne.

– Jeg tror, det hjælper på samarbejdskulturen. Mentorordningen kan skabe stærkere relationer – både på tværs af alder, erfaring, udvalg og politiske standpunkter. Jeg tror, at jo bedre man kender hinanden, jo bedre bliver samarbejdet i byrådet, mener Anette Poulsen.

Og det samarbejde kan være vigtigt, når der skal træffes hårde beslutninger. Som skoleleder har Martin Christensen selv oplevet, hvor vigtige relationer er, og derfor er han sikker på, at de kræfter, kommunen lægger i den gode start, er en god investering. 

– Hvis man investerer i den sociale kapital og i et godt arbejdsmiljø, så vil det alt andet lige være godt givet ud, når man står i udfordrende situationer. Og det tror jeg også, er gældende her i byrådet. Men der kommer nok stadig ophedede diskussioner og uenigheder. Selvfølgelig gør der det, siger han, mens Anette Poulsen supplerer:

– Nogle gange kan tonen godt blive hård i byrådssalen. Men når vi nu får snakket godt sammen, og man får nogle særlige forhold til nogle gennem mentorordningen og til den onboarding, vi har været igennem, så tror jeg, at vi går efter bolden og ikke efter manden. Og det synes jeg, er godt, siger Anette Poulsen. codo@kl.dk.