I Grønlands skæbnestund holder borgmestrene stand
Mens USA’s præsident, Donald Trump, kom med trusler om at overtage Grønland, stod de grønlandske kommuner og borgmestre med et særligt ansvar overfor borgerne.
12. marts 2026
af Martin Pedersen, marp@kl.dk
Avaaraq Olsen (Inuit Ataqatigiit) forsøgte som borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq at være ærlig om sine egne bekymringer, da Donald Trump endnu ikke havde afvist at overtage Grønland med militær magt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
– Man er selvfølgelig utryg, fordi jeg har aldrig nogensinde forestillet mig, at vi skulle være i sådan en situation. Vi er vant til, at Grønland nærmest er det fredeligste sted på jorden. Så det er meget nyt pludselig at være i verdens fokus på den måde. Og det har også været hårdt for borgerne.
Malene Vahl Rasmussen (Demokraatit), borgmester i Kujalleq i det sydlige Grønland, sætter ord på de seneste måneder i Grønland. For hele verden har haft øjnene på Grønland, efter USA’s præsident, Donald Trump, igen og igen har udtrykt ønske om at købe Grønland og gøre det til en del af de forenede stater.
Allerede i sin første periode som præsident luftede Donald Trump i 2019 sine ønsker.
– Strategisk er det interessant, og jeg ville være interesseret, sagde han dengang.
Længe skulle der ikke gå, før han gentog ønsket, efter at han i 2024 genvandt præsidentposten.
Allerede i sin første måned som genvalgt præsident – i januar 2025 – blev han på et pressemøde spurgt, om han ville udelukke at bruge militær eller økonomisk magt til at få kontrol over Grønland. Det ville han ikke.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her