Vær ikke bange for talerstolen

Snoreklip i vuggestuen, en tale til erhvervslivets nytårskur, indvielse af et nyt plejehjem og en politisk brandtale i byrådssalen. Som kommunalpolitiker skal man gribe mikrofonen i mange forskellige situationer. 

Men hvordan brænder man igennem, når man træder op på scenen og tager ordet? Nøglen er forberedelse og fokus på modtageren, lyder det gode råd fra skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, der fik sit folkelige gennembrud i tv-serien ”Borgen” og siden har optrådt i adskillige danske og internationale film, tv-serier og teaterstykker.

– Det er altid godt at tænke på, hvad modtagerne får ud af det, man siger. Man kan godt blive så optaget af sin egen præstation, at man helt glemmer, hvad man gerne vil have, modtagerne går hjem med, siger Birgitte Hjort Sørensen.

Som skuespiller er Birgitte Hjort Sørensen vant til at memorere replikker og lange monologer. Hun visualiserer gerne det, hun skal sige, så hun bedre kan huske det, og øver overgange igen og igen, så hjernen helt automatisk finder fra A til B.

– Men det er jo ikke altid, det er nødvendigt, at man kan sin tekst fuldstændig ordret. Jeg tror, politikere vil have rigtig meget gavn af at have et lidt friere forhold til de præcise ord i teksten og i stedet fokusere på budskaberne og at kunne tale med publikum. Hvis man går for meget i memoreringsmode, kan man risikere at miste noget nærvær, og så står folk af, siger Birgitte Hjort Sørensen og tilføjer, at der absolut heller ikke er noget galt med at have talekort at støtte sig til.

Når stemmen ryster

Når man så står der i spotlightet midt på scenen, er det heller ikke unormalt, hvis nervøsiteten rammer. Det er derfor, forberedelse er vigtig.

– For langt, langt de fleste, der stiller sig op foran en forsamling, medfører det ubehag og nervøsitet. Jeg tror simpelthen, det udløser noget i reptilhjernen, og at vi har det med at opfatte de der øjne, der kigger på os, som farlige dyr. Så man skal bare vide, at hvis hjertet banker lidt hurtigere, man bliver tør i halsen, og stemmen ryster lidt, så er det fuldstændig normalt, siger Birgitte Hjort Sørensen og tilføjer:
– Hvis man ved, det kommer, bliver man ikke helt så forskrækket over det. Og hvis man har forberedt sig godt, kan man godt rumme andre input og samtidig holde sig på sporet.

Skuespilleren har også nogle små tricks i ærmet, der kan gøre publikum mindre angstprovokerende. For eksempel at finde et punkt i panden på ens publikummer frem for at kigge dem i øjnene. Og fokusere på dem, der er med dig, frem for dem, der sidder og scroller på telefonen.

– Man skal huske, at publikum også bare er mennesker. De er ikke fjender. Men man vil blive påvirket af den energi, der er i publikum. Nogle er uengagerede og kigger væk. Nogle er optaget af deres telefon. Der kan godt være forstyrrende elementer. Men så handler det om at finde nogen i publikum, som giver noget energi tilbage. Det er også en god idé at engagere publikum i de rette doser og spørge, om de kan genkende det, man siger, eller hvad de gør sig af tanker om det, siger Birgitte Hjort Sørensen.

Det værst tænkelige

Man må også gerne italesætte sin egen nervøsitet eller forklare, hvorfor man er smurt ind i olie på hænderne, hvis kæden er hoppet af cyklen på vejen. Men alt med måde.

– Det skal ikke overtage styringen, for man skal stadig tage ansvar for, at man står der og har noget at sige. Men man kan godt tillade sig at sige: ”Åh, jeg skal lige have styr på min krop, så jeg trækker lige vejret. Det kender I sikkert godt.” Det skal bare været balanceret.

Og skulle det utænkelige ske, at strømmen går og slideshowet forsvinder, vandflasken vælter midt i det hele, eller ens telefon bimler og bamler, mens man er midt i en talestrøm, skal man ikke lade sig slå ud. Birgitte Hjort Sørensen har prøvet det meste – og overlevet.

– Jeg har prøvet at falde i mine egne snørebånd, så jeg skvattede på scenen. At min medspillere ikke kom ind på scenen, da de skulle. Og at min stemme knækkede midt i et stort musicalnummer. Der er simpelthen ikke andet at gøre end at tænke: ”Det skete, og nu går vi videre,” fortæller Birgitte Hjort Sørensen og fortsætter:
– Meget af det, jeg har oplevet, var situationer, hvor jeg på forhånd havde tænkt: ”Jeg dør af skam, hvis det sker.” Men det gør man ikke. Det er uheldigt og pinligt, og så kommer man videre. Og man kan sagtens gribe det i momentet og lave et lille comic relief. 

Og frygten for fejl skal i hvert fald ikke afholde nogen fra at indtage talerstolen, mener Birgitte Hjort Sørensen. For det at tale er en disciplin, som alle kan lære og bør kaste sig ud i, lyder skuespillerens opfordring.

– At tro, at man ikke hører til på den talerstol, fordi man bliver nervøs, er forkert. Det er helt normalt at blive nervøs. Det er bare tegn på, at man er fuldstændig ligesom alle andre. Man skal bare kaste sig ud i det, siger hun. antj@kl.dk