Gå til hovedindhold
Fællesskab

En lille by, der stortrives

Det kræver noget at gøre en lille by stor at bo i. I Oksbøl tager fællesskabet opgaven på sig. For der sker kun noget, hvis man selv får det til at ske.

12. juni 2026

af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Selvom Oksbøl er en lille by, kan man ikke kende alle. Men der er en god chance for, at man ved, hvem de fleste er. Foto: Astrid Dalum

Oksbøl, hovedbyen i det tidligere Blåvandshuk Kommune, nu en del af Varde Kommune, er en lille by uden så mange mennesker. En gåtur gennem byen kan sommetider klares helt uden at møde nogen. Men møder man nogen, bliver man altid mødt med et ”hej”. 

Selvom byen ikke er stor, sker der meget. For mange af de mennesker, der bor her, bor her, fordi de vil hinanden. Og foreningslivet blomstrer. Sådan var det også, da jeg selv var barn i Oksbøl. 

Siden da er byen vokset. Med nye villakvarterer, lejeboliger centralt i byen og endnu flere på vej. Og hvor andre byer på cirka samme størrelse som Oksbøl lige så stille skrumper, er befolkningstallet steget. Kigger man 20 år tilbage til 2006, hvor jeg som 11-årig spillede fodbold og gik til spejder i byen, boede der 2.770 i Oksbøl. I 2026 er det steget til 2.885. 

Men hvad er det, der trækker? Hvordan har Oksbøl formået at holde fast, hvor andre byer er begyndt at falde? 

Når jeg spørger rundt i byen, er der tre ting, der går igen. Byens rige foreningsliv, dens tilbud til børn og naturen omkring den. 

Alt sammen ting, der også har spillet ind på min egen barndom.

Skoven var vores skolegård. Alle byens børn og unge mødtes i fritidsklubben. Og gik man ikke til fodbold i sin fritid, var det nok, fordi man gik til noget andet i stedet.

For Gitte Ølgård Vind, der sammen med sin familie flyttede til Oksbøl for 10 år siden, handlede det først og fremmest om forholdene for børnene. En kollega fra Oksbøl havde kaldt byen ”verdens navle”, og så tog Gitte og hendes mand afsted for at se, om der var noget om snakken. 

– Vi tog en cykeltur, hvor vi cyklede ad den vej, børnene skulle cykle i skole. De skulle kun krydse en enkelt vej for at komme frem. Og da vi kom op til børnehaven og skolen, der nærmest ligger i skoven, talte det til os. Vi var slet ikke i tvivl om, at det var her, vi skulle bo. Vi behøvede ikke at kigge andre steder, siger hun og fortsætter: 

– Vi havde også hørt om Samuelsgården, der skulle være noget helt særligt, og det har vi jo siden fundet ud af, at den virkelig er. Og så er alt det andet jo bare krymmel på toppen. 

Har selv det meste

På trods af byens beskedne størrelse mangler man ikke rigtig noget. Der er to supermarkeder – tre, hvis man vil køre efter det. Der er stadig de samme fine pizzeriaer, jeg frekventerede med mine venner efter skoletid. Og idrætscentret og svømmehallen er kun blevet bedre med årene. 

Det eneste, jeg manglede som ung, var et sted at gå i byen. Byens værtshus, Pubben – udtalt som puppen – var vist mest for stamgæster, og man måtte til Varde, hvis man ville noget andet. I dag er det nærmere omvendt. Bylivet i Varde er ikke, hvad det har været. Til gengæld kommer Oksbøls unge nu på byens værtshus, lader jeg mig fortælle.

Hvis man vil have, der skal ske noget, bliver man nødt til selv at få det til at ske.

Henrik Vej Kastrupsen (K), byrådsmedlem i Varde Kommune

Kigger man på kernevelfærden, har Oksbøl også det meste. Der er både lægehus og plejehjem, og for børnene er der tilbud fra vuggestuealderen, til de fylder 18. Det hele inden for et par hundrede meter. Og så er der SFO’en Samuelsgården, der er noget af en institution i byen. 

For den kan noget helt særligt. Det kan alle, der har oplevet den, skrive under på. Det skyldes først og fremmest personalet. Men det handler i høj grad også om, at hele byen bakker op, støtter og skaber muligheder, andre SFO’er kun kan drømme om.

– Som institution må man jo ikke tjene penge. Det må støtteforeningen Samuelsgårdens Venner gerne, og de modtager mange donationer.

Sådan gør man også mange andre steder, men sådan en forening bliver ikke til på et par dage. Vores har været undervejs længe, og til at starte med var der heller ikke så mange penge at gøre med her. Det er der nu, fortæller Conny Andersen, der er leder af Samuelsgården. 

Conny og co. har, siden jeg selv blev for gammel til Samuelsgården, forvandlet personalerummet til en minibiograf. Sæderne har børnene selv polstret. Foto: Astrid Dalum

Det handler om at give lidt tilbage til byen, som gav så meget til mig, da jeg var barn og ung.

Henrik Vej Kastrupsen (K), byrådsmedlem i Varde Kommune

Her kan man prøve kræfter med jagt, tage på hyttetur og skiferie, køre motocross i en af de lokale grusgrave eller passe dyr. 

Er der noget, man har lyst til at lave, kan Samuelsgården sikkert arrangere det. Og mangler der noget for at føre drømmene ud i livet, står der sikkert en lokal virksomhed klar til at hjælpe til. Præcis som for 20 år siden.  

Man må lave det selv

– Hvis man er en børnefamilie, er Samuelsgården nok med til at gøre byen til noget særligt, siger Henrik Vej Kastrupsen.

Han er byrådsmedlem i Varde Kommune for Det Konservative Folkeparti, født og opvokset i Oksbøl og siden hjemvendt som voksen efter en årrække i hovedstadsområdet. Og så er han en ildsjæl – en af mange i byen. 

Kasper Tor Mathiasen blev hurtigt en del af foreningslivet, da han vendte retur til sin barndomsby sammen med familien. Foto: Astrid Dalum

– Der er jo en grund til, at børnefamilier vælger at flytte hertil. En af dem er, at vi altid har været dygtige til alt det med børn. Man får noget her, man ikke ser andre steder i kommunen, fortsætter han. 

Jeg møder Henrik Vej Kastrupsen en torsdag formiddag i SuperBrugsen, der er et af byens samlingspunkter og har været det, lige så længe jeg kan huske. 

Vi har aftalt at tage en tur rundt forbi de steder, der gør byen til noget særligt. Jeg har skænket mig en kop kaffe, Henrik har snuppet sig en flaske vand, men vi har endnu ikke nået at betale for sagerne, før han er faldet i snak med et par lokale. 

Da vi forlader SuperBrugsen, sker det igen. Henrik hilser. Henrik falder i snak. Folk vil lige vende, hvad der sker i deres liv og i de fora, de nu er en del af – sammen eller hver for sig. Og Henrik har en finger med i lidt af hvert.  

– Når jeg i dag laver frivilligt arbejde, gør jeg det jo, fordi der var nogen, der gjorde det, da jeg selv var barn. Jeg tænker, det handler om at give lidt tilbage til byen, som gav så meget til mig, da jeg var barn og ung, siger han, inden han hurtigt ridser byens frivillighistorie op. 

SuperBrugsen ligger centralt i Oksbøl og er en naturlig samlingsplads i byen. Foto: Astrid Dalum

Den begyndte i 1906 med etableringen af borgerforeningen. I 1966 arrangerede foreningen en byfest for at samle penge ind til et svømmebad. Da det viste sig, at byfesten kunne samle flere millioner kroner sammen, opdagede kommunen, at borgerne virkelig mente det. Og i 1975 fik Oksbøl både idrætshal og svømmebad.  

– I en større by som Esbjerg smider kommunen millioner af kroner i en festival og en festuge, hvor alt er gratis. Det er kommunen, der løfter opgaven. I de små byer er det borgerne, der løfter den. Hvis man vil have, der skal ske noget, bliver man nødt til selv at få det til at ske, siger Henrik Vej Kastrupsen. 

Fællesskab i DNA’et

I dag findes byfesten ikke længere. Til gengæld har byen fået Blåvandshuk Musikfestival, der tiltrækker kendte musikere og hver sommer fylder Oksbøl Stadion op med flere gæster, end der bor i hele byen.

Har du ikke foreningslivet, får du heller ikke børnefamilierne, og så dør byen stille og roligt.

Thomas Sørup Mortensen, formand for Boldklubben Vestkysten

En af drivkræfterne bag festivalen er Kasper Tor Mathiasen, der er født i Oksbøl, men har været ude at vende i Esbjerg, inden han – sammen med sin familie – atter er vendt tilbage til sin barndomsby.

– Det er jo en by, jeg brænder for, i den forstand at jeg er med i ret mange frivillige foreninger. Det var jeg også i Esbjerg, men jeg var ikke så aktiv, som jeg er her, fortæller han. 

Da han sammen med familien søgte mod Oksbøl, handlede det i første omgang om at finde et sted, man kunne komme til for penge. 

– Vi ledte efter et hus, og der var ikke rigtig noget for os i Esbjerg. Jeg havde en fornemmelse af, at min kone ikke ville til Oksbøl, men så foreslog jeg det en dag. Hun kendte Oksbøl, fra da vi var unge og hun besøgte mig. Hun syntes, det var sjovt, at folk hilste over hækken og sagde hej. Det var hun ikke vant til. Hun havde kun gode ting at sige om Oksbøl, så det var – fandt jeg ud af – et nemt træk at flytte til Oksbøl, fortæller Kasper Tor Mathiasen.

Og siden er det frivillige engagement bare vokset og vokset. 

– Det er en del af mit DNA på en eller anden måde, fordi jeg er vokset op herude. Jeg blev rimelig hurtigt en del af foreningslivet, da jeg begyndte at være en del af fodboldklubben igen. Så blev jeg medlem af grundejerforeningen, hvor der var en, der spurgte, om jeg også ville være med i bestyrelsen af idrætscentret. Alle kender hinanden på kryds og tværs, og sådan spreder det sig jo lidt, fortæller han. 

Henrik Vej Kastrupsen (K) er både byrådsmedlem og formand for Oksbøl Borger- og Erhvervsforening. Foto: Astrid Dalum

SuperBrugsen er ikke bare til indkøb. Her kan man også få sig en snak. Foto: Astrid Dalum

Opbakning skaber værdi

Idrætsklubberne i Oksbøl stortrives – stadig, fristes jeg til at sige. Kigger man på et par af de foreninger, der har hjemme i Oksbøl, er tilslutningen stor. Gymnastikforeningen havde i 2025 501 medlemmer, fodboldklubben 263, og badmintonklubben 185. 

For den lokale fodboldklub, Boldklubben Vestkysten, betyder det, at Oksbøl kan stille med lige så mange seniorhold som kommunens hovedby, der har fem gange så mange indbyggere.

– Vi har fire 11-mandshold, hvilket er meget atypisk for små byer som vores. Jeg tror, det skyldes en blanding af mange ting, men jeg er ikke i tvivl om, at sammenholdet betyder meget, siger Thomas Sørup Mortensen, der blandt mange andre frivillige engagementer er formand for klubben. 

Sammenholdet betyder ikke bare meget for klubben, men for byen, mener han. I efteråret lykkedes det da også at samle et par tusind tilskuere, da Oksbøl nåede tredje runde i DBU Pokalen, hvor de mødte superligaholdet Viborg FF på hjemmebane. 

– Folk bakker op om alt det, der sker, fordi det har betydning for byen. Det skaber værdi. Om ikke andet er det med til at sørge for, at boligpriserne ikke falder så meget, siger han og fortsætter: 

– Har du ikke foreningslivet, får du heller ikke børnefamilierne, og så dør byen stille og roligt. Der er i grove træk tre ting, der er vigtige for at skabe en by, der kan tiltrække børnefamilier. Skole, indkøbsmuligheder og foreningsliv. I princippet behøver du ikke meget mere. Så skal der nok komme nogen. 

Stort set alle børn og unge i Oksbøl er tilknyttet SFO’en Samuelsgården. Foto: Astrid Dalum

Oksbøls tur

Årene siden kommunesammenlægningen i 2007 har for Oksbøls vedkommende været præget af, at byen kun er kommunens tredjestørste. Derfor er det også først nu, det er blevet Oksbøls tur til at få en overhaling, som det ikke er borgerne selv, men kommunen, der skal stå for. 

For byrådet i Varde Kommune er blevet enige om en udviklingsplan for Oksbøl. Den skal gøre byen grønnere og sikre flere boliger til alle dem, der har lyst til at slå sig ned i den.

– Alle danske kommuner blev forandret i 2007 med kommunesammenlægningen. Inden da var Oksbøl kommunens hovedby. Når sådan noget sker, sker der altså noget for en lille by som Oksbøl, og det var desværre lidt i en negativ retning, for Varde Kommune har faktisk ikke udviklet byen siden, siger Henrik Vej Kastrupsen og fortsætter: 

– Har der været et hul i et tag, er det blevet fikset, men vi er enormt glade for, at vi nu er i gang med et decideret byudviklingsprojekt. Nu er der noget på vej. Nu er der nogen, der interesserer sig for os. Den kommune, der i 2007 måske syntes lidt langt væk, er kommet meget tættere på. maem@kl.dk

Formand for Boldklubben Vestkysten Thomas Sørup Mortensen. I 2025 blev klubben kåret til Årets Fodboldklub i DBU Jylland Region 4. Foto: Astrid Dalum