Gå til hovedindhold
Sammenhængskraft

Hænger Danmark stadig sammen?

Er forskellene på land og by ved at blive så store, at det udfordrer sammenhængskraften på tværs af landet? På flere parametre lader det til, at forskellene kun vokser. Og det kan i sidste ende sætte sig i en utilfredshed med demokratiet, advarer forsker.

Af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Københavnersnuder og jydetampe. Den rådne banan og whiskybæltet. Hellerupfruer og bonderøve. Udkantsdanmark og strandvejsvilla i vandkanten. 

Udtrykkene er fortærskede og i årevis blevet brugt til at beskrive bestemte områder af Danmark og de mennesker, der lever der. 

Selvom Bent Greve, der er velfærdsekspert og professor ved RUC, bestemt ikke er begejstret for vendingerne, kan han alligevel pege på flere tendenser, der bekræfter fordommene. Indkomstforskellene mellem land og by bliver kun større og større, og der er væsentlig flere borgere på overførselsindkomst på Langeland og Lolland end i det nordsjællandske. Og uligheden stiger.

– Over de sidste 20 år er uligheden i indkomstniveauet mellem kommunerne steget med næsten 50 procent, og mens det i de mere velstillede kommuner i hovedstadsregionen er under 10 procent af borgerne, der er på overførselsindkomst, er det i nogle kommuner 3 ud af 10 borgere, der er på offentlig forsørgelse, siger Bent Greve og tilføjer:

– Det tegner et billede af, at der er væsentlig forskel på land og by i Danmark.

Det har også betydning for sammenhængskraften, når vi i stigende grad lever forskellige liv med forskellige muligheder, pointerer Bent Greve.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her