Københavnersnuder og jydetampe. Den rådne banan og whiskybæltet. Hellerupfruer og bonderøve. Udkantsdanmark og strandvejsvilla i vandkanten. 

Udtrykkene er fortærskede og i årevis blevet brugt til at beskrive bestemte områder af Danmark og de mennesker, der lever der. 

Selvom Bent Greve, der er velfærdsekspert og professor ved RUC, bestemt ikke er begejstret for vendingerne, kan han alligevel pege på flere tendenser, der bekræfter fordommene. Indkomstforskellene mellem land og by bliver kun større og større, og der er væsentlig flere borgere på overførselsindkomst på Langeland og Lolland end i det nordsjællandske. Og uligheden stiger.

– Over de sidste 20 år er uligheden i indkomstniveauet mellem kommunerne steget med næsten 50 procent, og mens det i de mere velstillede kommuner i hovedstadsregionen er under 10 procent af borgerne, der er på overførselsindkomst, er det i nogle kommuner 3 ud af 10 borgere, der er på offentlig forsørgelse, siger Bent Greve og tilføjer:

– Det tegner et billede af, at der er væsentlig forskel på land og by i Danmark.

Det har også betydning for sammenhængskraften, når vi i stigende grad lever forskellige liv med forskellige muligheder, pointerer Bent Greve.

– Vi ved, at stigende ulighed udfordrer sammenhængskraften og skaber en risiko for, at der kommer mere kriminalitet, og at der er flere, der føler sig uden for samfundet, fordi de ikke oplever at have de samme muligheder. Og det er jo helt klart, at øget ulighed i hvert fald gør det sværere for os at forstå det liv, andre lever, siger han.

En ond cirkel

Egon Noe, professor og leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, kan pege på flere forskelle, der bærer brænde til bålet. Han nævner i flæng den store skævvridning i boligmarkedet, centralisering af uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser og de ringere muligheder for lån i yderkommuner.

– Der er ikke noget synsning over det. Det er fakta. Også hvis vi ser på andelen af akademikere og højtuddannede, andelen af ældre og andelen af ufaglærte, er der en voldsom skævvridning. Der er mange forklaringer på, hvorfor det pludselig har taget fart. Og noget af det skyldes uden tvivl nogle ikke intenderede eller forudsete effekter af New Public Management og liberaliseringen af den finansielle sektor, siger Egon Noe.

Udfordringen er, at det hurtigt bliver en selvforstærkende effekt, påpeger han. For det har en betydning, om der er et lokalsamfund med skole, købmand og daginstitution. 

– Du kan altid drive en stor skole i et velfungerende område med privilegerede børn, men det er langt sværere og dyrere at drive en lille skole i et område med større afstande. Den centralisering, der sker, eroderer områder. For hvis der ikke er en god skole, et godt gymnasium og indkøbsmuligheder, så flytter folk heller ikke til. Og så bliver det selvforstærkende, siger Egon Noe. 

Land og by stemmer forskelligt

Professoren mener ikke, vi helt har forstået, hvad det er for en udvikling, vi er ved at lade ske.

– Der er en konstant stigende utilfredshed med de vilkår, som folk i landdistrikterne oplever. Det kan udfordre sammenhængskraften. Det er helt oplagt, at jo mindre vi omgås hinanden på tværs af sociale skel, jo mere fremmede bliver vi for hinanden, og jo mere kan vi dehumanisere hinanden. Og jeg vil sige, at hvis politikerne ikke har fået øjnene op for, hvad der er ved at ske, så er de i hvert fald fartblinde eller talblinde, siger han.

Bent Greve deler bekymringen for, at det ikke helt er gået op for os, hvor store forskellene egentlig er. For hvis vi ikke gør noget, vil det kun udfordre sammenhængskraften yderligere.

– Man skal være bekymret og tænke sig grundigt om for at sikre, at alle oplever, at de står på en perron, hvor de rent faktisk kan komme med toget, og de ikke bare oplever alle andre suse forbi dem. Det er det, der skaber polarisering, hvis der står en gruppe tilbage og ser det, som om de velstillede bare drøner forbi dem i højhastighedstoget. Alle skal have oplevelsen af, at de har muligheder, siger Bent Greve og retter blikket mod USA.

– I USA var fortællingen, at hvis man arbejdede hårdt, så kunne man komme fremad og stige i graderne. Men problemet er, at de fattige ikke oplever, at deres hårde arbejde bærer frugt. Det samme er på spil i Danmark. Folk skal føle, de hører til, og at de har muligheder. 

Noget tyder på, at forskellene også i højere og højere grad begynder at vise sig politisk. I hvert fald har de seneste to valg i Danmark trukket vælgerkløften mellem land og by op. Både ved kommunalvalget i efteråret og ved folketingsvalget i foråret voksede den geografiske splittelse.

– Danmark bliver mere og mere delt. Traditionelt set har vælgerne i byerne altid stemt mere rødt, mens vælgerne i landdistrikterne har stemt mere blåt. De tendenser er blevet mere ekstreme, fortæller Nikolaj Gjøde, der er en af initiativtagerne og talknuserne bag ValgTal.
I landdistrikterne voksede blå bloks forspring fra 6,7 procentpoint ved folketingsvalget i 2022 til 12,8 procentpoint ved det seneste folketingsvalg. Samtidig voksede rød bloks forspring i storbyerne fra 33,2 procentpoint til 34. Ved kommunalvalget var tendensen den samme.

– Tendensen er ikke så overraskende, men den bliver mere og mere udtalt. Blokpolitikken er i hvert fald ikke død i kampen mellem land og by, siger Nikolaj Gjøde. 

(fortsættes under illustration)

Får ikke nok af samfundskagen

Beder man Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen, vurdere sammenhængskraften herhjemme, hæfter han sig ved et stabilt – og positivt – tal.

– Jeg synes, det er relevant at se på tilliden mellem folk, når vi ser på sammenhængskraften. Den gode nyhed er, at tilliden til vores medborgere ikke ser ud til at være faldet siden årtusindeskiftet. Og tilliden er på et meget højt niveau, siger han.

Men der er alligevel sprækker. For også Michael Bang Petersen kan se, at debatten om land og by har udviklet sig, siden han selv sad til forelæsninger som studerende på Aarhus Universitet.

– Dengang sagde min underviser, at land-by-konflikter er noget, de har i Norge. Det har vi ikke i Danmark. Og det tror jeg, har forandret sig. Der er opstået en interessekonflikt mellem land og by, som ikke tidligere har været der i samme grad, siger han.

Michael Bang Petersen peger ligesom Bent Greve på den stigende ulighed og på, at undersøgelser viser, at mens der er tillid borgerne imellem, er der stigende utilfredshed med politikerne.

– Nogle har en oplevelse af, at de ikke får nok af samfundskagen i forhold til andre, og at de områder, de bor i, ikke får stor nok del i den generelle samfundsudvikling. Det sætter sig som en frustration, der er rettet mod det politiske system, og en afmagt, som viser sig i en utilfredshed med systemet, siger Michael Bang Petersen og fremhæver, at danskerne også er begyndt at stemme mere og mere forskelligt, alt efter hvor de bor.

– Det er noget, som valgforskerne er blevet opmærksomme på i en grad, at de er begyndt at måle på det, de kalder landlig bevidsthed, og hvordan det påvirker den måde, man stemmer på.

Kan udfordre tilliden

Frederik Hjorth, lektor på Københavns Universitet, er netop en af de valgforskere, der har undersøgt landlig bevidsthed – hvor stærkt man identificerer sig med at bo i ”Udkantsdanmark”. Mere specifikt har han undersøgt, hvilken rolle det spillede ved folketingsvalget i 2019.

– Vi kiggede på, om nogle vælgere ser sig selv som værende nogle, der bor i udkanten og bliver lidt overset af politikerne. Vi fandt frem til, at det primært er noget, vi ser uden for byerne – byer er her ikke kun hovedstaden, men også byer som Silkeborg og Ringsted. Ved folketingsvalget i 2019 var det i disse områder primært ældre, kortuddannede mænd, som havde den oplevelse, at systemet kun tænker på de større byer, og at der ikke bliver lyttet til dem, siger Frederik Hjorth.

Andre undersøgelser peger på, at det sted, vi kommer fra og bor, over de seneste 25 år er begyndt at betyde mere og mere for, hvad vi stemmer.

– I Danmark har betydningen faktisk været aftagende frem til årtusindeskiftet, hor det nåede sit lavpunkt. Siden er det steget til et nu tæt på historisk højt niveau, siger Frederik Hjorth, der mener, at det kan være en modreaktion på kommunalreformen i 2007 og øget centralisering.

– Det er nok en reaktion på de faktiske centraliseringer, og vi har samtidig set, at der er opstået flere partier, som har valgt at mobilisere på det her emne, konstaterer han.

Mens Frederik Hjorth understreger, at det er naturligt, at der er konflikter, uenigheder og legitime holdningsforskelle i et demokrati, mener han alligevel, at der er grund til at være opmærksom.

– At nogle føler sig uden for systemet, er klart et synspunkt, man bør tage hensyn til og reflektere over. Hvis vi gerne vil have et land, der hænger sammen, er det værd at tænke over, at skillelinjen ikke bliver for dyb.

Kan udfordre tilliden

Undersøgelser på tværs af flere lande viser også, at der er negative opfattelser mellem dem, der bor i byen, og dem, der bor på landet. Oftest har de mennesker, der bor på landet, en negativ opfattelse af dem, der bor i byen.

– Det særlige ved land-by-konflikten er, at man netop bor adskilt fra hinanden. På den måde kan det negative syn på hinanden også få lov at sætte sig mere, fordi der ikke er en naturlig interaktion mellem folk, som kan dæmpe de negative perspektiver. Hvis der så ovenikøbet, særligt fra landdistrikterne, er en opfattelse af, at man politisk ikke tager hånd om de problemer, de oplever, så kan det sætte sig i en utilfredshed med det politiske system, siger Michael Bang Petersen.

Og det er netop følelsen af ikke at blive set og hørt og at stå uden for det øvrige samfund, der kan føre til polarisering og mistillid til det politiske system. Mens Michael Bang Petersen mener, der egentlig bliver gjort meget for at forsøge at dæmme op for land-by-konflikten og sikre udvikling på tværs af landet, peger han på, at indsatser netop er vigtige, fordi det ellers kan skabe yderligere splittelse.

– Det er klart, at hvis der udvikler sig mere og mere forskellige perspektiver på tværs af land og by, så kan det i sidste ende også udfordre vores tillid til hinanden og vores sammenhængskraft. antj@kl.dk