Lyset for enden af tunnelen
Fortællingen om Lolland synes ofte at handle om afvikling og en svindende befolkning. Den sydlollandske by Rødbyhavn skiller sig ikke ud på den front. Men her er der lys for enden af Femern-tunnelen.
Triller man en tur ned ad Havnegade i Rødbyhavn, en by på den sydlige del af Lolland, behøver man ikke at være sulten længe, før man snubler over en restaurant.
Fem, seks, syv pizzeriaer kan man hurtigt tælle til.
Kiosker, et østeuropæisk supermarked og to værtshuse findes også på hovedgaden i den lille by.
Og så selvfølgelig den lokale Røde Kors-butik, hvor 77-årige Lili F. Vilhelmsen er daglig leder.
Hun kom egentlig først til byen for at hjælpe en ven med at flytte. Men da hun kom hjem til sin mand i Hornbæk, efter at flyttelæsset var på plads, var hun allerede blevet forelsket. For da hun gik ind i det lokale supermarked på Lolland, hilste alle på hende. Noget, hun bestemt ikke var vant til i Nordsjælland.
– Jeg sagde til min mand, at hvis vi nogensinde skulle flytte fra Hornbæk, så skulle det være til Lolland, fortæller hun.
Og det gjorde de så i 1997. Destinationen blev Errindlev lidt uden for Rødbyhavn. Siden blev hun frivillig i Røde Kors-butikken, og i dag kan hun ikke undvære hverken butikken eller de mennesker, hun møder der.
– Her i Rødbyhavn holder vi sammen, siger hun.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her