Gå til hovedindhold
Urbanisering

Udligning og lavere skat skal skabe liv på landet

Hos vores naboer i Norge og Sverige kæmper små kommuner også med faldende befolkningstal, og de forsøger sig med alt fra lavere skat i dele af landet til et omfattende udligningssystem.

tekst af Carl Odorico og Martin Pedersen

Flere steder i Danmark er der blevet langt mellem naboerne. Men i Norge og Sverige er der mange steder endnu længere til den nærmeste nabo – og det er et voksende problem. 

I Norge har kommuner med under 10.000 borgere samlet tabt 55.000 indbyggere siden 2015 – et årligt fald på omkring 5.500 borgere, fortæller Rune Bye, afdelingsdirektør for kommuneøkonomi hos KS, Norges pendant til KL.

– De unge flytter, og de ældre bliver tilbage. Det skaber problemer med at finde kompetent arbejdskraft, siger Rune Bye og fortsætter: 

– Der er store problemer med at skaffe læger, sygeplejersker, psykologer og den type kompetencer.

Hvis folk flytter, er indkomsten væk fra dag ét, men omkostningerne skal man arbejde med at få ned.

Erik Törnblom, sektionschef for økonomisk analyse i SKR

Omkostninger presser

Et lignende billede tegner sig i Sverige. 

Her er befolkningen over en længere årrække flyttet fra land til by, og siden 1970 er langt størstedelen af befolkningstilvæksten samlet omkring de store vækstområder. Samtidig har 124 kommuner oplevet tilbagegang i befolkningstallet.

Ifølge Erik Törnblom, sektionschef for økonomisk analyse hos SKR, der er den svenske udgave af KL, rammer fraflytningen kommunernes økonomi hårdt, selvom man har et vidtrækkende udligningssystem, der er bygget på strukturelle faktorer, kommunerne ikke selv kan påvirke.

– Den sværeste del er at mindske omkostningerne. Hvis folk flytter, er indkomsten væk næsten fra dag ét, men omkostningerne skal man arbejde med at få ned. Bygningerne er der stadig, og personalet er der stadig. Så det handler i høj grad mere om at tilpasse omkostningssiden, end at indkomsten mangler.

Økonomiske incitamenter

Både Norge og Sverige forsøger derfor at finde måder at holde liv i landdistrikterne på.

I Norge har man blandt andet decentraliseret uddannelser og sundhedstilbud. Universitetspladser i byer som Bodø og Tromsø skal gøre det mere attraktivt at blive boende mere lokalt. 

Derudover bruger Norge økonomiske incitamenter. I de nordligste dele af landet betaler borgerne mindre skat, virksomheder får lavere arbejdsgiverafgifter, og unge kan få eftergivet dele af deres studielån, hvis de bosætter sig i yderområderne. Der er dog ikke nogen entydige svar på, hvor meget det rykker i det store billede, siger Rune Bye.

– Der er nok nogle, som bliver fristet af de økonomiske gevinster ved at flytte ud til særligt de nordligste dele af landet. Udfordringen er bare, at der ikke er nogen særlige afkast ved at investere i en bolig, for der er ikke noget marked for at sælge. 

Sverige arbejder i høj grad med økonomisk udligning mellem kommunerne. Og så samarbejder flere svenske kommuner tæt om velfærdsopgaverne.

– Kommunerne forsøger at håndtere udfordringerne ved at arbejde sammen for at øge kapaciteten i velfærdstilbuddene, siger Erik Törnblom.

Men samarbejdet mellem kommunerne og det svenske udligningssystem løser dog ikke alle problemerne.

– I de kommuner, der mister borgere, stiger omkostningerne til skole i højere grad end hos de kommuner, der vokser. De tilpasser sig, men ikke én til én med, hvor hurtigt befolkningen svinder ind, siger Erik Törnblom. dk@kl.dk