– Dag 53, hvor jeg ikke klipper mit hår, indtil busbilletterne koster 15 kroner i Aarhus. AGF har vundet mesterskabet, og det er fantastisk. Nu skal vi fejre dem med hele byen, og det bliver skidegodt.

Den lettere langhårede Kristian Sommer (S) står i en hvid fodboldtrøje på balkonen på Aarhus Rådhus, kort tid inden det lokale fodboldhold skal hyldes for deres første mesterskab i 40 år. 

Det nyvalgte byrådsmedlem udnytter muligheden for at optage en af sine mange videoer til sociale medier, som han har produceret i en lind strøm siden starten af valgkampen op mod kommunalvalget. Og med sit efterhånden lange hår har han jævnligt opdateret sine følgere om det valgløfte, Socialdemokratiet gav i valgkampen – at prisen på busbilletterne i Aarhus skal sættes ned.

Kristian Sommer er langtfra den eneste unge kommunalpolitiker, der har opdaget værdien i de korte videoer. I København bruger Jakob Skyggebjerg Kjær (R) en lang række sociale medier til at forklare og fortælle sine følgere om byudvikling, budgetaftaler og lokale slagsmål om boliger og trafik. Og i Odense laver Sofie Mosgaard (V) videoer om alt fra letbanen og samfundsøkonomi til feminisme.

– Hvis man overhovedet skal tage vores demokrati alvorligt og have en dialog med vælgerne, så er man nødt til at være der, hvor de er. Og det inkluderer også sociale medier, siger hun. 

Fælles for de unge politikere er, at de ikke ser sociale medier som et supplement til det politiske arbejde. For dem er det blevet en central del af det.

– Hvis vælgerne er på TikTok, så skal jeg være på TikTok, siger Jakob Skyggebjerg Kjær. 

Dialog med vælgerne

For de unge politikere handler videoerne ikke kun om likes og visninger. De handler også om at komme tættere på vælgerne i en tid, hvor færre følger lokalpolitik i aviser og på lokal-tv.

Sofie Mosgaard bruger stadig masser af tid på debatindlæg og kronikker, og hun holder stadig af de klassiske formater. Men hun oplever samtidig, at videoerne på sociale medier når nogle helt andre mennesker.

– Jeg kan sidde i timevis og skrive debatindlæg og skriver fast for Jyllands-Posten. Men jeg rammer nogle andre grupper, når jeg laver videoer på sociale medier om eksempelvis landbrugsreform og formueskat. Og så ved jeg, at jeg rammer flere tusinde unge mennesker, som bliver klogere gennem et format, som de er kendt med i forvejen, siger hun. 

Den unge Venstre-kvinde, der blev valgt ind til Odense Byråd i november, peger samtidig på, at sociale medier giver en anden mulighed for dialog end traditionelle medier.

– TikTok og Instagram er designet til interaktion. Når folk kommenterer på mine videoer, så kan jeg være ret sikker på, at de faktisk har set dem. Det er en lidt mere overkommelig opgave at se en video, end det er at læse et debatindlæg, siger Sofie Mosgaard.

For Kristian Sommer handler de korte videoer også om at gøre lokalpolitik mere forståeligt og nærværende for aarhusianerne. Han oplever, at der foregår langt mere i byrådet, end borgerne normalt får indblik i.

Videoerne er derfor også blevet en måde at åbne døren ind til kommunalpolitik og gøre det mere konkret. 

– God politik i byrådet opstår ofte i mødet med borgerne, konstaterer Kristian Sommer. 

Jakob Skyggebjerg Kjær deler oplevelsen af, at de sociale medier giver en mere direkte kontakt med vælgerne. 

– Folk ser jo mine ting og er sådan ”vi skal snakke om det der” eller ”det er jeg uenig med dig i”. Og det gør, at jeg bliver klogere på, hvordan byen fungerer, siger han. 

Politik mellem mad og memes

De politiske videoer dukker op mellem madvideoer, internethumor og folk, der tester hudplejeprodukter foran mobilkameraet, på Instagram og TikTok.

Alligevel lykkes det de unge kommunalpolitikere at få tusindvis af mennesker til at se videoer om lyskryds, busdrift og lokal boligpolitik.
Under valgkampen begyndte Kristian Sommer og hans venner næsten fra bunden. Med et lille håndholdt kamera gik de rundt i Aarhus og filmede steder i byen, hvor hverdagen ikke fungerede særlig godt – blandt andet ved trafikerede kryds og busruter.

– Vi gik rundt til en masse forskellige steder, hvor man cykler, som er fuldstændig latterlige, og filmede det. Og så lavede vi videoer om det, fortæller han. 

En af videoerne handlede om et kryds i Aarhus, hvor cyklister skulle uden om en bus. Videoen endte med omkring 150.000 visninger.

– Folk kommenterede på det, når de så mig. Det begyndte ligesom at være en ting i valgkampen, at folk havde set de her videoer, siger Kristian Sommer. 

Men det er langtfra altid de mest gennemarbejdede videoer, der får størst gennemslag.

Jakob Skyggebjerg Kjær fortæller, at han godt kan bruge lang tid på videoer om budgetaftaler og kommunale forhandlinger, som næsten ingen ser. Til gengæld kan hurtige videoer lavet på få minutter pludselig eksplodere.

– Nogle gange bruger jeg virkelig lang tid på en video, jeg selv synes er god, og så klarer den sig ikke særlig godt. Og så bruger jeg 15 sekunder på at lave en video, der får 100.000 visninger. Man ved det ikke, før man prøver det, siger han. 

Han har dog nogle retningslinjer for, at videoerne skal have et klart hook og komme godt i gang. 

– Det første halvandet sekund er ret vigtigt for, om folk bliver hængende, siger Jakob Skyggebjerg Kjær, der blandt andet får hjælp af sin lillesøster, der er gymnasieelev, til at producere indhold og vurdere, om han har fat i noget. 

Fra dårlige lyskryds til boligpolitik

I Odense brugte Sofie Mosgaard sine videoer om dårlige lyskryds til at indsamle konkrete meldinger fra folk i byen.

Det gav hende og de frivillige under valgkampen et mere konkret billede af, hvor problemerne var størst.

– Jeg kunne sidde med mit kampagnehold og lave et kort over, hvor der er dårlige lyskryds, siger Sofie Mosgaard. 

I København bruger Jakob Skyggebjerg Kjær videoerne til at forklare kommunale beslutninger derfra, hvor de mærkes mest i hverdagen. 
Da han ville kritisere, at et konkret byggeprojekt i København blev stoppet af flere partier, tog han kameraet med ud på gaden.

– Det viser jo også noget i sig selv, at jeg er der fysisk. Folk kan spejle sig i stedet, fordi de kender det, siger han og forklarer, at han gerne vil gøre kommunalpolitik mere konkret og synligt i en tid, hvor de færreste følger med i møderne på rådhuset. 

– Det er ikke sket i den virkelige verden, medmindre det er på grammen (Instagram, red.), siger Jakob Skyggebjerg Kjær med et grin. 

Kristian Sommer oplever også, at de korte videoer gør det lettere for aarhusianerne at tage kontakt til ham om lokale problemer.

Efter at nogle af hans videoer blev delt bredt på Instagram og TikTok, begyndte borgere at skrive direkte til ham om konkrete sager i byen.

– Jeg har været ude at snakke med et forældrepar fra en borgergruppe, fordi deres søn havde fundet mine videoer og skrevet til mig. Sådan nogle ting sker jo kun, fordi folk ved, man eksisterer, siger han.

“Man skal bare kaste sig ud i det”

Alle tre politikere er vokset op med sociale medier. Men de mener ikke, at korte videoer udelukkende er for unge kommunalpolitikere.

Tværtimod.

– Hvis jeg kan lære at stå til et eller andet landboforeningsmøde og holde en tale, så kan de (ældre kommunalpolitikere, red.) også godt lære at sætte sig ned og lave video, siger Sofie Mosgaard. 

Hun mener faktisk, at Reels og TikToks er en måde at gøre politik mindre poleret og mere spontant.

– Det er jo bare mig og mine tommelfingre, der lige sidder og gør, hvad jeg synes den dag. Og det tror jeg, gør det mere ægte, siger hun. 

Hun oplever samtidig, at der stadig er en vis skepsis fra flere ældre politikere, der ikke helt kan se værdien i videoformaterne. Men den tilgang køber hun ikke. Faktisk mener hun, det er vigtigt, at der kommer flere som hende selv, der kan producere noget engagerende politisk indhold, som kan bidrage med mere end tom underholdning og polariserende politiske emner. 

– Der er virkelig mange, der ikke lige kan se fidusen i det. Men hvis alle os, der faktisk har potentiale til at producere noget indhold med substans, er for fine til sociale medier, så bliver det da også dumt, siger Sofie Mosgaard. 

Jakob Skyggebjerg Kjær mener heller ikke, at alle politikere nødvendigvis skal lave indhold på samme måde. Men han opfordrer sine ældre kolleger til at være nysgerrige på formatet.

– Hvis man sidder derude og vil være god til at lave Instagram-videoer, så skal man spørge nogen til råds, der ”doomscroller” TikTok. Det er altid en god idé at spørge om hjælp, siger han. 

For Kristian Sommer er udviklingen allerede i gang. Han tror, at langt flere kommunalpolitikere kommer til at bruge korte videoer i de kommende år – ganske enkelt fordi vælgerne er flyttet derover.

– Det er jo netop der, vi kan have samtalen med borgerne nu, siger han. codo@kl.dk