Balladen om borgerinddragelse

Kommunerne borgerinddrager som aldrig før, og det handler ikke kun om at høre borgerne, men også om at tage dem med helt ind i udviklingsprocessen. 

Borgersamlinger, borgerafstemninger og borgerforslag på kommunernes digitale platforme er bare nogle af de tiltag, kommuner landet over tyr til, når de står over for en svær beslutning og savner input eller vil sikre opbakning i lokalbefolkningen. I forbindelse med årets budgetforhandlinger har kommuner på stribe inviteret borgerne til møder, der skal klæde dem på til at forstå, hvad der er på spil. 

I Allerød Kommune har borgerne altid engageret sig meget i demokratiet, og stemmeprocenten er blandt de højeste, hver gang der er valg. Og selvom kommunen længe har arbejdet med borgerinddragelse, var det ifølge borgmester Clara Rao (V) alligevel, som om der var noget, der ikke spillede. 

– Selvom vi har haft dialogmøder og inviteret til borgermøder, er der stadigvæk folk, der ikke føler sig hørt. Der bliver vi nødt til at være nysgerrige og se, hvad vi kan gøre for at skrue på processerne. Vi har blandt andet erfaret, at det ikke kun handler om, hvem vi inddrager, men også hvornår og hvordan vi gør det, siger hun. 

Nu fokuserer kommunen på at sikre et bredt og repræsentativt fremmøde, når de inviterer til dialog. 

– Vi har erkendt, at der ikke var særlig mange, der mødte op, når vi inviterede på traditionel vis, og at det ofte var de samme, der deltog. Derfor har vi blandt andet prøvet at invitere forskellige repræsentantskaber ind såsom forældrebestyrelser, råd, foreninger og nævn. Samtidig har vi afprøvet nye måder at invitere på, og vi har fokuseret på at komme tidligere i dialog med de borgere, der bliver berørt af beslutningerne, siger borgmesteren.  

SOME-stemning smitter af

Samtidig sker der også en udvikling på de sociale medier, hvor måden, man taler om tingene på, ændrer sig hurtigt, og de negative holdninger får størst gennemslagskraft. Det forsøger det nye byråd nu at tage fat på. 

– Vi har været nysgerrige på den udvikling, der betyder, at nogle holdninger deles ekstremt hurtigt i forhold til det, jeg egentlig betragter som en styrke ved lokaldemokratiet. Nemlig at der er tid til at få nuancerne med og lytte til forskellige interessenter. Det er der, hvor kompromiserne findes, siger Clara Rao og fortsætter: 

– Det er en erkendelse af, at der er et gab mellem,  hvor hurtigt kritiske røster kan dele budskaber på sociale medier, og den gode byrådsproces. For at mindske gabet har vi været nødt til at se på, hvem vi inddrager, og hvornår vi inddrager dem. Det har gjort, at vi har ændret måden, vi arbejder på. 

For bevægelserne kan smitte af på byrådet, hvor politikerne hurtigere indtager positioner og kravler op i træerne, fordi de lader sig rive med af snakken på de sociale medier, mener borgmesteren. 

– Det betyder, at man får et mere porøst og langt mere fragmenteret byråd, og når man ser det mudderkast, man så kan opleve i dele af byrådet, skaber det jo også en mistillid. Det er den mistillid, vi har set være støt stigende, og som vi i byrådet er enige om, at vi gerne vil gøre noget ved. 

Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester i Thisted Kommune, ser samme tendens. 

– Vi lever i et samfund, hvor der sker borgerinddragelse på sociale medier hvert eneste minut. Men det er måske ikke den bedste form for borgerinddragelse, fordi den altid er meget farvet. Det udfordrer – og vi bliver nødt til at være mere på forkant, fordi det går så hurtigt, siger han og peger på, at den faldende tilslutning til de politiske partier i kombination med de sociale mediers fremgang kan stikke en kæp i hjulet på lokal udvikling. 

– Det går ikke, hvis vi skal til at diskutere alt i plenum. Så kommer vi ikke til at udvikle, og vi kommer ikke den rigtige vej hurtigt nok. Der er et voldsomt dilemma her, hvor tiden kører et sted hen, hvor alle sidder med deres telefon og mener noget på de sociale medier i stedet for at organisere sig og mene noget, siger han. 

Vigtigt at være konkret

I Thisted Kommune har de i en årrække brugt Thymodellen til at sikre borgerinddragelse og -ejerskab i vedvarende energiprojekter. 

Spørger man Niels Jørgen Pedersen, er især modellens tema om bred lokal opbakning gennem lokale energiforeninger vigtig. 

– I dag interesserer folk sig meget mere for enkeltsager, end de gjorde engang. Derfor er det vigtigt, at man er rimelig konkret, når man borgerinddrager, og jeg tror også, det er vigtigt, at man har et setup og nogle pejlemærker for inddragelsen, ligesom vi har i Thymodellen. Det er organiseret borgerinddragelse. Når man laver en energiforening og på den måde formaliserer det, så får man også mere ud af borgerinddragelsen, siger han. 

Når en udvikler ønsker at etablere et vedvarende energianlæg i Thisted Kommune, pågår der i første omgang en dialog mellem udvikler og energiforening, der sammen finder en model, som lokalsamfundet kan se sig selv i. Det betyder, at opbakningen allerede er sikret, når projektet lander i kommunen. 

– Indtil videre er der kommet otte energiprojekter ud af det. I gamle dage havde man måske sendt otte projekter i høring, startet hele balladen, og kun meget få af projekterne ville blive til virkelighed. Når vi får borgernes opbakning til at gå videre i processen, spilder vi ikke så mange kræfter, som vi havde gjort i gamle dage, hvor man kunne nå næsten i mål for så at blive mødt med en masse protester. Vi har prøvet at konstruere noget, der giver lidt mere mening, siger Niels Jørgen Pedersen. 

Man skal inddrage rigtigt

Anne Tortzen, leder af Center for Borgerdialog, har arbejdet med borgerinddragelse i årevis. Hun tror på, at borgerinddragelse kan styrke demokratiet i en tid, hvor det knager. Men man skal inddrage rigtigt. 

– Gør man det forkert, kan det medføre mistillid, frustration og en følelse af afmagt i forhold til det offentlige. Og så kan vi begynde at se noget polarisering, der i værste fald kan føre til, at borgerne helt lader være med at engagere sig demokratisk, siger hun. 

Ifølge Anne Tortzen kan ordentlig borgerinddragelse, hvor borgerne er med inde over beslutningerne, og hvor man rent faktisk får taget fat i – og løst – de problemer, borgerne oplever, styrke effektiviteten, fordi man undgår, at projekter bliver blokeret på bagkant.

– Og så kan det også styrke vores oplevelse af og tillid til, at politikerne faktisk ser os som borgere og de udfordringer, vi synes er vigtige – og at de løser dem. Det kan styrke demokratiet, siger hun. 
God borgerinddragelse handler blandt andet om at gøre det klart for borgerne, hvilken mulighed de har for at påvirke. 

– Det kan nemt gå galt, hvis man ikke som kommune gør det klart, hvor borgernes indflydelsesrum ligger. Borgerne vil altid gerne opleve, at de bliver hørt og anerkendt for det, de kommer med. Det handler ikke altid om at få indflydelse på den endelige beslutning, men om procesretfærdighed. Det er vigtigt for borgerne at opleve en transparens, siger Anne Tortzen. 

Når det går galt, oplever hun tit, at det handler om, at kommunen siger ét, men gør noget andet. 
– Hvis kommunen siger, at den gerne vil høre borgerne, men der dybest set ikke er noget rum for indflydelse, så føler borgerne sig taget ved næsen – for hvorfor skulle de så bruge to timer en tirsdag aften på et møde? 

Møder skaber sammenhæng

Spørger man Louise Angelo, der er chefkonsulent i Komponent, som tilbyder gratis inspiration og sparring til kommunerne om borgerinddragelse, har mange kommuner udviklet succesfulde metoder til inddragelse. Også hun peger på forventningsafstemningen som noget af det allermest centrale.

– Der er rigtig mange, der har knækket koden på forskellig vis, men der findes jo ikke én opskrift. Det eneste, der gælder på tværs, er, at man skal have afstemt forventningerne på både mandat og form, og at man skal inddrage på det rigtige tidspunkt. Og så er det ofte mere ressourcekrævende, end man regner med, siger hun. 

Men borgerne må også afstemme deres forventninger til inddragelsen. For det er svært at nå hele vejen rundt. Forskning fra VIVE viser, at det ofte er de samme mennesker, der engagerer sig, når kommunen inviterer borgerne ind. 

– Jeg tror aldrig, man når i mål med at få inddraget alle, så alle føler sig hørt, siger Louise Angelo og fortsætter: 

– Kommunen skal holde sig i tråd med, hvad borgerne er optagede af. Men alle de beslutninger, der også skal træffes omkring lokalplaner, veje, kloakker og skolenormeringer, de tager altså tid. Så jeg tror, man skal lade være med at forvente, at politikerne vil kunne nå at interessere sig for alles perspektiver hele tiden. 

Men når man inviterer borgerne indenfor til dialog, hiver man samtidig dialogen væk fra de sociale medier, hvor den kan løbe løbsk. 

– Hver eneste gang man flytter en politisk dialog uden for de sociale medier og rent faktisk mødes, er man i gang med at skabe sammenhængskraft i samfundet. Jeg tror, vi udvikler, styrker og værner om demokratiet ved at være i uenighederne sammen, siger hun.

Ny model giver pote

I Allerød Kommune ser Clara Rao allerede resultater af den nye form for inddragelse. 

– Jeg synes, der har været et imponerende fremmøde, når vi har inviteret indenfor. Vi holdt for nylig et borgermøde om beredskab med historisk mange – 1.200 – tilmeldte. Vi har lige haft dialogmøde med alle vores skole- og dagtilbudsbestyrelser. Og da vi spillede råderumsspillet, var stort set alle foreninger, råd og nævn til stede. Vi er utrolig heldige, at vi har så højt et niveau af engagement i Allerød, og det skal vi gøre os umage med at benytte os endnu mere af, end vi har gjort tidligere, siger hun og fortsætter: 

– Vi har fået virkelig god feedback, senest i forbindelse med vores råderumsspil. Folk var rigtig glade for at forstå processerne og dynamikkerne, og så giver det der med at blive sat i et rum og høre på andres mærkesager også et billede, der er lidt mere nuanceret. Borgerne får en større forståelse for intentionerne bag det, vi kommer med. maem@kl.dk