Gå til hovedindhold
Lokale medier

Demokratiet taber, når lokalavisen lukker

På få år er flere lokalaviser lukket, og hundredvis af stillinger på lokalredaktioner nedlagt. Men lokaldemokratiet mister noget, når det lokale medie lukker.

24. sep. 2026
Carl Odorico, codo@kl.dk

Engang kunne man være stensikker på, at der ikke blev holdt et kommunalbestyrelsesmøde uden minimum én journalist på tilhørerrækkerne. 

Men i dag står flere af pressepladserne i byrådssalene tomme. For medielandskabet er forandret, og særligt lokale og regionale medier er trængte.

Sociale medier har vokset sig større, techgiganterne æder annonceindtægterne, og danskernes medieforbrug har ændret sig. Det har kostet fyringsrunder, nedskæringer, og nogle lokale medier har helt måttet dreje nøglen om. 

Ifølge en opgørelse, som fagbladet Journalisten lavede sidste efterår, forsvandt næsten hver tredje lokale og regionale journalist, fotograf og redaktør i seneste kommunalvalgsperiode.

Det svarer i runde tal til omkring 250 medarbejdere.

Vi er pinedød nødt til at sikre, at der også fremover er økonomi til stærk lokal journalistik.

Louise Pettersson, ansvarshavende chefredaktør og direktør for Sjællandske Medier

Og det er ikke kun journalisterne, der forsvinder – det gør lokalmedierne også. I slutningen af 2020 var der 220 af slagsen, men da kalenderåret skiftede til 2026, var der kun 150 tilbage, viser en opgørelse fra Media Scale ifølge fagbladet Journalisten.

Men uge- og lokalaviser spiller stadig en væsentlig rolle i demokratiet og for sammenhængskraften. Det fortæller Roger Buch, der er forsker, underviser og kommunalekspert hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

– Den demokratiske offentlighed og den demokratiske debat er noget, vi har sammen. Det er kernen i demokratiet. Og den bliver voldsomt udfordret, når vi mister de lokale mødesteder, som lokal- og ugeaviserne på en måde har udgjort.

Den vurdering deler Mark Ørsten, professor i journalistik ved Roskilde Universitet. Der forsvinder noget, når lokalredaktionerne skrumper.
–  Man mister den lokale offentlighed. Altså et sted, hvor folk føler, at de kan blive hørt, siger han og fortsætter: 

Når lokalmedierne lukker, mister borgerne den vagthund, der stiller politikerne de kritiske spørgsmål og løfter de vigtige dagsordener. Det mener både kommunalpolitikere, forskere og mediebranchen selv. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

– Det er der sommetider stort behov for – specielt når der sker forandringer. Det er ikke, fordi folk overvåger kommunalbestyrelsen til daglig. Men når der bliver truffet beslutninger om at lukke skoler eller bygge veje, så vil folk meget gerne inddrages og høres. Og så er det et problem, hvis det er svært for dem at finde ud af, hvor de kan blive hørt henne.

Fælles platform

Blandt de steder i landet, der senest har måttet vinke farvel til deres lokalmedier, er flere kommuner i Storkøbenhavn og særligt på Vestegnen.

I forbindelse med en sparerunde hos Sjællandske Medier, der udgiver ugeaviser og regionale dagblade på det meste af Sjælland, valgte man at lukke ugeaviserne Rødovre Lokal Nyt, Folkebladet for Glostrup og Brøndby, Gladsaxe Bladet og Albertslund Posten. 

I Gladsaxe udkom Gladsaxe Bladet for sidste gang tidligere i år, og for byrådsmedlem Jens Anton Tingstrøm (S) forsvandt der mere end et sted at få trykt sine læserbreve.

– Helt grundlæggende er vores lokale medier supervigtige for demokratiet, ligesom de nationale medier er det. Det handler om, at borgerne får oplysninger, og at de får de samme oplysninger. Det har jeg kunnet mærke i Gladsaxe. Når jeg har haft et læserbrev i avisen, har jeg mødt mange, der har set det, fordi det kommer ind ad brevsprækken, siger han.

Lukningen af de fire ugeaviser fik Jens Anton Tingstrøm til tasterne på LinkedIn, hvor han begræd beslutningen. 

– Nu står vi tilbage med techgiganternes algoritmer og aktuelle luner som ramme for demokratisk debat i Gladsaxe, skrev han. 
Samme toner lyder fra Albertslund. Steen Christiansen (S), der var borgmester fra 2010 til 2025, husker en avis, der voksede op sammen med byen.

– Da jeg flyttede til Albertslund i 1991, læste alle Albertslund Posten, og alle forholdt sig til læserbrevene. Det var med til at skabe en identitet og en meningsdannelse. Også fordi der var nogle på avisen, som holdt af byen, siger han.

Han er ikke i tvivl om, hvad der forsvinder med avisen.

– Man får et skrøbeligere og et dårligere demokrati, fordi man får et mere fragmenteret demokrati og en mere fragmenteret debat, hvor man kan blive usikker på, hvad der er op og ned. 

Ifølge Louise Pettersson, der er ansvarshavende chefredaktør og direktør for Sjællandske Medier, var det bestemt heller ikke med mediets gode vilje, at man sløjfede udgivelser, fortæller hun.

Man bliver nødt til fra statens side at prioritere, at der er økonomi til de
lokale medier, sådan at man kan sikre den uafhængige journalistiske tilstedeværelse i kommunerne.

Steen Christiansen (S), byrådsmedlem i Albertslund Kommune

– Det var en forfærdelig beslutning, men den var nødvendig. Nogle af ugeaviserne var blandt de ældste i landet og havde stor betydning for deres lokalsamfund. Men vi er pinedød nødt til at sikre, at der også fremover er økonomi til stærk lokal journalistik. Derfor må vi koncentrere vores kræfter i de områder, hvor vi har vores dagblade, og hvor vi har de bedste muligheder for at skabe en bæredygtig forretning gennem både abonnementer og annoncer, siger hun.

Bedrøvende udvikling

I nabokommunen Høje-Taa­strup gik lokalavisen fri. Til gengæld har Michael Ziegler (K), der har været borgmester i 20 år, kunnet følge afviklingen i sin egen postkasse.

– Det er meget tydeligt, når man åbner postkassen og tager avisen ud, at den er blevet tyndere og tyndere. Man kan nærmest skimme den på 30 sekunder. Det har faktisk været bedrøvende, siger han.

Når der er kommunalvalg, retter de landsdækkende medier kameraer og mikrofoner mod rådhusene. Men lokalmedierne er til stede året rundt og fungerer som lokale samlingspunkter. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I Hedehusene, den ene af kommunens to hovedbyer, er avisen ikke længere husstandsomdelt. Her må borgerne enten på nettet eller hente den i en dagligvareforretning.

Og det, man mister med en svagere ugeavis, kan man ikke vinde med de sociale mediers fremkomst, mener Michael Ziegler, der har 13.000 følgere på Facebook.

– Det, jeg selv slår op, er jo sjovt nok ikke de store afsløringer om, hvad der foregår i Høje-Taastrup Kommune, siger han og tilføjer:

– Der er ikke ét sted, hvor man kan gå ind og få en samlet, afbalanceret dækning af, hvad der foregår for og imod. Det er de enkle budskaber, der slår igennem. Det er ikke godt for en demokratisk samtale.

Vigtig vagthund

En af journalistikkens fornemmeste opgaver er at være borgernes vagthund over for magthaverne. Og alle tre kommunale magtmænd mener, at lokalmedierne har en vigtig rolle i at holde kommunalpolitikerne i ørerne.

– Det er vigtigt at have nogle, der er kritiske over for magthaverne, spørger ind til verserende sager, bider sig fast og har en nuanceret dækning af virkeligheden. Det er forudsætningen for, at vi kan have en demokratisk debat, siger Steen Christiansen og fortsætter:

– Det er også vigtigt for de borgere, som oplever, at de er kommet i klemme, at de kan gå til nogen, som kan være med til at afdække, om noget skulle have været håndteret anderledes.

Den udlægning er Louise Pettersson helt enig i.

– Når et lokalt medie lukker, mister et lokalsamfund journalistisk tilstedeværelse. Det betyder færre journalister til at følge kommunalpolitikken, stille kritiske spørgsmål og fortælle om det liv, der leves i området. Det er dét, der gør udviklingen alvorlig, siger hun.
Michael Ziegler kalder lokalpressen for den fjerde kommunemagt og lægger ikke skjul på, at den kritiske dækning gennem årene også har været irriterende. Men den er nødvendig.

– Man skal jo som borgmester, ud over at have et godt samarbejde, også være en lille smule bange for lokalavisen. Fordi der er nogen, der skal holde en i ørerne. Som borgmester besidder man magt, og al magt skal kunne kritiseres. Ellers taber vi noget helt fundamentalt i demokratiet, siger han og tilføjer:

– Det er efter min opfattelse et stort demokratisk tab.

Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Peger på Christiansborg

Spørgsmålet er så, hvordan man vender udviklingen, så vi også i fremtiden har lokale medier. Og her peger både politikere og forskere samme vej: Christiansborg.

– Staten bliver nødt til at prioritere, at der er økonomi til de lokale medier, så man kan sikre den uafhængige journalistiske tilstedeværelse i kommunerne, siger Steen Christiansen og peger på den negative økonomiske spiral, medierne befinder sig i.

At mediernes forretningsmodel er udfordret, kan Louise Pettersson genkende. Derfor mener hun, at der skal skabes nogle bedre rammer, så lokalmedierne kan tjene penge i fremtiden. 

– Politikerne bør se samlet på de vilkår, lokale medier arbejder under. Det handler blandt andet om techgiganternes dominans på annoncemarkedet, public service-mediernes rolle lokalt og regionalt, distribution og mediestøtte. Flere offentlige penge kan ikke stå alene som svar på udfordringen, siger hun. 

Og det er en meget vigtig opgave for landspolitikerne, understreger Michael Ziegler.

– Man burde tage det alvorligt på Christiansborg. Det er simpelthen vores demokrati, der står og falder med, at vi kan have en nyhedsdækning også på kommuneniveau. codo@kl.dk 

Det er simpelthen vores demokrati, der står og falder med, at vi kan have en
nyhedsdækning også på kommuneniveau.

Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune