Kommunernes minister – men først og fremmest borgernes

Der er brug for en kommuneminister. Sådan lød det fra KL-toppen, da danskerne havde været til valg, og det nye Folketing var blevet sammensat. For forskellene mellem land og by er ved at vokse sig for store, og udligningssystemet står foran en stor omvæltning. Og det kalder på et stærkt ministerium – et kommuneministerium, lød det fra KL. 

Sådan et fik vi ikke. I hvert fald ikke af navn. Til gengæld fik vi et samlet Økonomi- og Indenrigsministerium, der forhandler økonomiaftalen med KL på regeringens vegne, med Pia Olsen Dyhr (SF) i front. Og er hun så en slags kommuneminister? 

– Jeg tror hellere, jeg vil sige, at jeg er velfærdsminister. Men først og fremmest er jeg jo borgernes minister. Det betyder, at jeg kommer til at have fokus på den borgernære velfærd, og det foregår jo i kommunerne. Så på en eller anden måde bliver det måske også til kommunernes minister. Men fokus er på borgerne, siger hun til Danske Kommuner. 

For det fylder for Pia Olsen Dyhr, at borgere – uanset hvor i landet de bor – har adgang til velfærdstilbud af nogenlunde samme kvalitet. Og forskellene ér blevet for store. 

– Vi er optagede af at se på, hvad vi kan gøre for at vende udviklingen. Men det er jo ikke noget, man lykkes med på en dag eller to. Det er et langt, sejt træk, fordi vi i alt for mange år har oplevet, at landdistrikterne ikke har været prioriteret højt nok, når man har talt om vores nære velfærd. Det er jo problematisk, hvis skellene bare vokser. Så stort et land er Danmark heller ikke. 

Hun peger blandt andet på, at der er lukket over 130 skoler i landdistrikterne de seneste 20 år, fordi der er kommet færre børn. 

– Jeg tænker, at der i en stor kommune skal være skoletilbud, der ikke kræver, at man skal transportere sig hele dagen for at komme derhen. Der bliver skellet mellem land og by pludselig stort. I København kan man skifte til en ny folkeskole og stadig kun have fem minutter derhen. I landdistrikterne vil der ofte være meget lang køretid, siger ministeren og fortsætter: 

– Man skal kunne opleve at have en god folkeskole, uanset om man bor på Lolland eller i Gentofte. I regeringen er vi meget optagede af at få et Danmark i balance. Det handler sådan set om hele livet omkring det at bo i et landdistrikt. 

Ikke sikkert, reformen rammer plet

Den kommende udligningsreform skal gøre noget ved forskellene. Behovet for et eftersyn af udligningssystemet har været efterlyst i årevis – og flere ministre har i samme periode arbejdet på at gøre noget ved det. Nu er den lige på trapperne, og det bliver Pia Olsen Dyhr, der skal stå i spidsen for at føre den ud i livet. Og det er ikke sikkert, det er noget, man bliver populær på. 

– Det er jeg ikke optaget af. Jeg er optaget af at få løst nogle opgaver, så vi får et Danmark i bedre balance. Det er dét blik, jeg kommer til at gå ind i forhandlingerne med, siger hun. 

Udligningssystemet er sat i verden for at give alle kommuner mulighed for at levere en ordentlig service. Hvad ordentlig service betyder, kan være svært at være konkret på. 

– Men når en borger bor i én kommune og får den hjælp, vedkommende har brug for, så er det en udfordring, hvis de flytter til en anden kommune og oplever, at de ikke kan få den samme hjælp, siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter: 

– Udligningen skal sikre, at der er nogenlunde ens vilkår for at få en god skole, en god daginstitution og en god ældrepleje, uanset hvor man lever i Danmark. Det er det, reformen skal måles på. 

Og reformen er presserende, lyder det fra ministeren, der vil gøre sit bedste for at sikre, at reformen af systemet også løser systemets problemer. 

– Jeg håber, vi kan løse mange af de problemer, man har derude. Men jeg må også bare sige, at når man laver reformer, hvor ønsket er at løse alle problemerne, så er det ikke sikkert, den kommer til det. Selv hvis vi prøver at lave den perfekte reform – og det er da ambitionen – er det ikke sikkert, vi får alle problemer til at gå væk. Men vi vil gøre vores bedste, siger Pia Olsen Dyhr. 

Lykkes det ikke, må man se på det igen. 

– Det er sådan, man må gå til politik ind­imellem, siger hun. 

Objektive udlignings­kriterier

Et kommissorium arbejder lige nu på en række anbefalinger, der skal ligge klar inden udgangen af 2027. I arbejdet med anbefalingerne skeler kommissoriet til de ni hensyn og principper, som en enig borgmesterkreds spillede ind med i sommeren 2025. 

På listen var blandt andet et princip om, at det nye tilskuds- og udligningssystem bør hvile på saglige, valide og upåvirkelige analyser og parametre, og at kriterierne i systemet i videst muligt omfang skal være baseret på objektive forhold. 

Sådan ser ministeren også gerne, den bliver.  

– Jeg håber virkelig, at vi kan få en meget nøgtern udligningsreform baseret på nogle objektive kriterier. Men reformen skal jo også forhandles igennem Folketinget efterfølgende. Derfor bliver det, udvalget kommer med, ikke nødvendigvis til virkelighed. Men jeg vil gøre mit bedste for, at det bliver objektive kriterier, siger hun. 
Hun fortsætter: 

– Og så er jeg optaget af, at vi ikke skal have et tilskuds- og udligningssystem, som flytter alt for store beløb fra år til år for hovedparten af kommunerne. For så bliver det også svært at planlægge, siger hun, efter at udsvingene i kommunernes finansieringsgrundlag de seneste år er vokset.

Økonomiaftalen betyder noget

Ifølge ministeren har kommunerne også selv en række værktøjer, de kan tage i brug for at komme noget af udviklingen til livs og gøre noget ved det voksende skel mellem kommunerne. 

– Den enkelte kommunalbestyrelse er ansvarlig for store opgaveområder, og de har egentlig også ret meget økonomi. Alt i alt har de danske kommuner en driftsøkonomi på samlet 350 milliarder kroner, så der sker rigtig meget lokalt. Det er altså ikke sådan, at vi skal gøre det hele inde fra Christiansborg. Men jeg ved også, at det betyder noget, at vi sikrer en god økonomiaftale. Det har vi gjort i år. Faktisk den bedste, konstaterer hun. 

De seneste års økonomiaftaler har sendt flere penge afsted til kommunal velfærd. Den seneste økonomiaftale blev færdig på rekordtid – og så var der altså ovenikøbet tale om den bedste af sin slags, mener ministeren. 

KL-formand Peter Rahbæk Juel kaldte også aftalen god. Med aftalen fik kommunerne mulighed for at løfte velfærden lokalt. Men vi befinder os også i en tid med historisk store udfordringer. Blandt andet presser udgifterne til det specialiserede socialområde, der bare stiger og stiger, kommunerne. 

Det kommer Pia Olsen Dyhr også til at tage fat på. 

– Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at kigge på det specialiserede socialområde. Alle kommunalpolitikere siger til mig, at det er en af de helt store udfordringer. Vi har valgt at adressere det i regeringsgrundlaget. Blandt andet skal vi have et takstloft på botilbuddene, for vi kan se, at prisudviklingen på nogle af de private tilbud er stukket helt af. Det dræner altså kommunekasserne, siger hun.

Kommunerne er pressede

Den netop overståede ansøgningsrunde til særtilskudspuljen – som i år var historisk stor med en milliard kroner i puljen – viser ministeren, at det er hårde tider i kommunerne. 

For hele 45 kommuner søgte om tilskud – og der blev søgt for 2,7 milliarder kroner. 

– Det siger mig, at kommunerne er maks. pressede. De skal jo prioritere, om det er folkeskolen eller ældreplejen, de vil investere i. Vi kom med et særtilskud på en milliard – det har aldrig været større – fordi vi ved, der er nogle udfordringer derude, siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter: 

– Går man længere end to år tilbage, var økonomiaftalerne helt nede på det demografiske træk. Det kunne man mærke i kommunerne. Kommunerne har også været nødt til at ændre nogle ting, fordi deres beboersammensætning har ændret sig. Så skal der selvfølgelig ske nogle forandringer. Men det betyder noget, hvad det er for en økonomi, man får fra staten.

Så er der lagt op til endnu en god økonomiaftale næste år og næste år igen? 

– Vi fik lavet en god aftale, vi fik lavet den hurtigt, og tusind tak til KL for det. For det var svært. Jeg kommer ikke til at snakke om de kommende økonomiforhandlinger, men selvfølgelig vil vi have fokus på at sikre den borgernære velfærd fremadrettet, ligesom vi har det i den her aftale. Det er afgørende for mig. Og vi har i regeringsgrundlaget sagt, at vi vil investere i velfærd ud over det demografiske træk. Hvor meget det bliver, glæder jeg mig til at forhandle om. maem@kl.dk