Dørene i det store glasparti på Viborg Rådhus er lukket og låst. Udenfor i regnen står en lille håndfuld unge mennesker og venter på, at nogen lukker dem ind.

Det er medlemmerne af Viborg Ungebyråd, der samles til det første møde efter sommerferien.

Tidligere har den midtjyske kommune haft et ungeråd, der holdt møder på ungdomsskolen i byen, men sidste år så et helt nyt politisk organ for kommunens unge dagens lys, da man oprettede et nyt ungebyråd. 

Maja Madsen er 19 år og forperson for Viborg Ungebyråd – eller formand, som hun selv foretrækker at kalde det. Hun blev valgt ind ved rådets allerførste generalforsamling i december og overtog formandsposten i maj.

– Jeg synes, der er noget spændende ved at gå forrest og skabe forandringer for unge. For vi er de unges talerør, siger hun.
Forskellen på det gamle ungeråd og det nye ungebyråd ligger ikke blot i navnet, men i vedtægterne. 

To gange om året kan de unge stille forslag direkte til byrådet, og i alt seks gange årligt til de politiske udvalg. Politikerne kan sige nej til forslaget, men de kan ikke lade være med at tage stilling.

– Man åbner jo en direkte dør ind til kommunen. Vi er ikke bare en gruppe unge, der skal gå sammen og sende et borgerforslag ind, men vi har faktisk indstillingsret for byrådet, siger Maja Madsen.

Unge som Maja Madsen og resten af Viborg Ungebyråd er i høj kurs i det kommunale Danmark. 

Kommunerne vil nemlig gerne inddrage de unge og have dem til at engagere sig. Men det er en opgave, som mange kæmper med at løse.

Der bliver prøvet kræfter med politisk mes­terlære, 55 unge fra 5 kommuner deltog tidligere i år i Ungeborgersamlingen Ung Indflydelse, hvor de kom med 14 bud på, hvordan man styrker ungedemokratiet, og nye ungeklimaråd ser dagens lys. Og i Viborg er buddet på, hvordan man får de unge med, altså et ungebyråd.

Ikke ligeglade

Idéen til ungebyrådet i Viborg kom fra byrådsmedlem Frederik Houmann Thuesen (V), der med sine 24 år selv kunne sidde i ungdomsbyrådet. For cirka to år siden tog han forslaget med til budgetforhandlingerne. Han mente, at der manglede en fast forbindelse til politikerne.

– Det giver adgang til magten på en anden måde. Og jeg synes, vi har en vigtig opgave i at sørge for, at flest mulige kan tage del i det politiske arbejde, siger han.

Bag idéen lå også et tal, han ikke brød sig om.

– Vi kan desværre se, at unge i dag halter efter, når det kommer til demokratisk selvtillid, siger han.

Demokratisk selvtillid dækker over følelsen af at have de rette evner, den nødvendige viden og troen på, at det er værd at deltage i demokratiet og påvirke politiske beslutninger.

Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråds Demokratianalyse fra 2026 har 47 procent af landets unge lav demokratisk selvtillid. Samtidig var det kun hver anden ung i alderen 21-29 år, der stemte til kommunalvalget i november.

Men det betyder ikke, at de unge er ligeglade. Godt halvdelen har deltaget i mindst én politisk aktivitet inden for det seneste år, og knap to ud af tre har en holdning til, hvilken retning samfundet skal udvikle sig i, viser analysen.

– De tal fortæller, at der er et engagement, som vi er for dårlige til at koble til de demokratiske institutioner, siger Anneline Larsen, der er forperson i Dansk Ungdoms Fællesråd.

Hun fremhæver et eksempel, som hun tror, mange unge uden for de større byer vil kunne genkende.

– Hvis man som ung er træt af, at den sidste bus kører alt for tidligt, så det påvirker muligheden for en fritidsaktivitet, er det ikke sikkert, man som ung tænker, at man kan  være med til at ændre det igennem kommunen. Man tænker nok mere, at det er sindssygt irriterende, at man ikke kan komme hjem. Opgaven er at gøre den vej kortere, siger hun.

Konkrete ændringer

Og vejen er blevet kortere i Viborg. 

I juni blev det besluttet ikke længere at indkøbe turbokyllinger i kommunale institutioner, og at man vil stille krav til dyrevelfærd i indkøb af kyllingekød.

Beslutningen kom på baggrund af et forslag fra Viborg Ungebyråd. Og det var stort at opleve, at man faktisk gør en forskel, fortæller Maja Madsen. 

– Det var megafedt, da det blev gennemført. Det er fedt at vide, at vi er med til at skabe en forandring. 

Den opfattelse deler Joakim Berg Henriksen på 19 år, der er 2. næstforperson i Viborg Ungebyråd.

– Jeg blev ærligt talt lidt chokeret. Vi bliver faktisk lyttet til. Vi kom med noget konkret, som blev behandlet af byrådet, og så endte det med at blive til noget. Det er ret sejt, at vi har været en del af det, siger han og tilføjer:
– Det er lige det samarbejde, både politikerne og vi unge i Viborg har hungret efter.
Og ungebyrådets vedtægter lægger vægt på tæt samarbejde. 
Byrådet og de politiske udvalg er forpligtet til at spørge de unge til råds i sager, der handler om unge, og hvor det er relevant, skal kommunens institutioner og øvrige råd give ungebyrådet en plads ved bordet.

Samtidig skal ungebyrådet og politikerne mødes til dialogmøde to gange årligt, og her skal hvert politisk udvalg stille med mindst én repræsentant. 

Marie-Louise Høgh (SF) er økonomiudvalgets repræsentant ved dialogmøderne. Hun oplever, at man tager de unges input seriøst, når man sætter nogle klare rammer for samarbejdet. 

– Vi kommer ikke bare og siger ”ej, hvor spændende”, og så går vi igen. Det håber jeg virkelig ansporer til, at flere oplever, at det betyder noget, hvad de mener, hvordan de ser verden, og hvilket samfund de gerne vil have, siger hun.

Lang historie

De første kommunale ungeråd kom til i 1960’erne. I dag har omkring to tredjedele af landets kommuner et ungeråd, og der findes cirka 60 i Danmark. 

Antallet af ungebyråd vokser, men mange steder har rådene haft svært ved at lykkes, og nogle er blevet lukket igen. Til forskel fra ældrerådene, som kommunerne er forpligtet til at have, er der ikke nogen formelle regler om, at kommunerne skal have et ungebyråd. 
Det burde laves om, mener Anneline Larsen.

– Hvis man gerne vil have en demokratisk kultur, hvor unge blander sig i samtalen og tager aktivt del i den, så kræver det nogle tydelige strukturer. Derfor synes jeg, det er helt oplagt, at alle kommuner burde have et ungeråd, siger hun.

Rammer for demokratiet

De strukturer har man forsøgt at opbygge i Viborg. Og her mener Frederik Houmann Thuesen, at kommunen har en særlig opgave i at tilbyde de rette rammer for ungeinddragelse.

– Det er os, der har ansvaret for folkeskolen og for ungdomsskolen. Så jeg vil mene, at vi som byråd har et stort ansvar, siger han.

Viborg Kommune stiller mødelokaler til rådighed på rådhuset, og en medarbejder er tilknyttet som sekretær. Og det er ifølge Marie-Louise Høgh afgørende, hvis rådet skal overleve en travl hverdag med skole, fritidsjob og venner.

– Det kan jo nemt rende ud i sandet, fordi unge mennesker, ligesom os andre, har virkelig meget at se til. Men det, at der er sekretariatsbetjening, og man sørger for mødelokaler, skaber et fundament, som de kan bygge videre på, siger hun.

For Frederik Houmann Thuesen er målet større end de forslag, der ender i byrådssalen.

– Jeg håber, at det vil sætte sig i højere valgdeltagelse og højere demokratisk selvtillid. Og give unge en viden om og en tro på, at man kan være med til at ændre noget i vores samfund, siger han.

Må ikke blive symbolsk

Men rammer kan ikke gøre det alene. Det mener 18-årige Magnus Vorre, der er 1. næstforperson i Viborg Ungebyråd og har været med, siden det stadig bare var et ungdomsråd. 

Han oplever ikke, at deres opgave har ændret sig så meget endda.
– Vi har fået et nyt våbenskjold for ungebyrådet, og der er nogle andre vedtægter, som gør, at vi har lidt mere at skulle have sagt. Men i sidste ende er det jo dem, der sidder med ved bordet, der skal definere, hvad vi vil gøre og mene, siger han.

Og så er det vigtigt, at kommunen bliver ved med at bakke op om ungebyrådet.

– Det må aldrig blive et symbolprojekt. Det er vigtigt, at vi unge engagerer os. Men det skal kommunen også blive ved med at gøre, og det skal byrådets politikere blive ved med, siger Magnus Vorre.
Præcis dér ligger den svære del, mener Anneline Larsen.

– Det vigtigste, man kan gøre som kommune, er at fortælle unge, at man har brug for at høre, hvad de mener. Og så må det ikke stoppe der, siger hun og fortsætter:

– Vi unge oplever ofte, at der er nogen, der er meget interesseret i at lytte. Og det er et første skridt. Men man skal jo også opleve, at det bliver brugt til noget. Ellers skal man have at vide, hvis det ikke bliver brugt, og få en forklaring på hvorfor. For hvis man har en følelse af, at noterne fra et møde bliver smidt ud på vej ud af lokalet, så er lysten til at gøre det næste gang endnu mindre, end den var, før man kom, siger hun. codo@kl.dk