Borgmester vil gå frivilligt ned i løn
Danmarks højest lønnede borgmester har selv taget initiativ til at gå ned i løn. Han vil sige nej tak til honorarer for bestyrelsesarbejde.
Der kommer efter alt at dømme mindre i lønposen til Danmarks højest lønnede borgmester Aalborgs Thomas Kastrup-Larsen (S). I hvert fald har magistraten i Aalborg Kommune på et møde i dag mandag besluttet at støtte et forslag om, at kommunen skal følge Vederlagskommissionens anbefalinger om, at borgmestre ikke skal modtage betaling for bestyrelsesarbejde, der naturligt følger med borgmesterposten. Det skriver Nordjyske.
Forslaget, som borgmesteren selv står bag, vil betyde, at borgmesteren ikke får løn for sit arbejde i Nordjyllands Trafikselskab, NOVI Ejendomsfond og Aalborg Havn. Det beløb sig sidste år til lidt mere end 275.000 kroner. Han opgiver dog ikke bestyrelsesarbejdet af den grund.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her