Færgeaktier kan gøre politikere inhabile
Hvis politikerne i Ærø køber aktier for mere end 5000 kroner hos rederiet Ærøexpressen, vil de kunne blive erklæret inhabile i sager, der omhandler rederiet, vurderer kommunaldirektøren i kommunen.

Lige nu er der fuld gang i aktiesalget i et privat færgeselskab, der vil oprette en ny færge mellem Marstal og Rudkøbing. Men lokalpolitikerne på Ærø skal passe på med at blive for ivrige efter at købe aktier hos Ærøexpressen. Det kan nemlig gøre det svært at træffe beslutninger omkring rederiet på et sagligt grundlag, vurderer kommunaldirektør Allen Krogh Filtenborg, Ærø Kommune. Det kan betyde, at politikerne må erklære sig inhabile og træde uden for døren, når beslutningerne skal træffes. Det gælder dog kun, hvis beslutningerne kan få betydning for aktieværdien hos Ærøexpressen.
Allan Krogh Filtenborg skriver dog i et notat, at der ifølge forvaltningsloven er en bagatelgrænse på 5000 kroner. Det vil sige, at politikerne maksimalt må købe aktier i Ærøexpressen for 5.000 kroner, for stadig at kunne ses som habile beslutningstagere. Men kommunaldirektøren skriver i sin anbefaling til politikerne, at bagatelgrænsen kan udfordres. Og vil de fjerne enhver tvivl om inhabilitet, bør de overveje helt at undlade at deltage i sager i kommunalbestyrelsen, der omhandler rederiet, hvis de har investeret nogen form for penge i aktierne.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her