6
Ekskluderet politiker opstiller til regionsrådet
Fuat Yalan blev ekskluderet af Socialdemokratiet i Helsingør, hvor han var byrådsmedlem, for sine udtalelser om kinesere. Nu stiller han op til Regionsrådet for Venstre.

6-byerne: Prioritér sundhedsindsatsen i nærmiljøet
Landets seks største kommuner giver med et politisk udspil deres bud på fremtidens nære sundhedsvæsen. Her skal KL blandt andet være en central part i forhandlingerne om aftalen med almen praksis, og så skal kommunerne og de praktiserende læger arbejde tættere sammen om den borgernære sundhedsindsats.

Banebyggeri skaber pres på arbejdskraft
Det bliver en stor udfordring at skaffe arbejdskraft til det kommende byggeri af Hovedstadens Letbane, som kommer til at beskæftige 3.000 årsværk i byggefasen. De første spadestik kan formentlig tages i begyndelsen af næste år.

Odense hjælper nyuddannede i job
Odense Kommune udstationerer medarbejdere på Syddansk Universitet for at hjælpe de mange nyuddannede, så de ikke ender i ledighedskøen.
SFI og KORA bliver til VIVE
Folketinget vedtog i sidste uge en lov, som betyder, at KORA og SFI bliver til Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Det nye centers kaldenavn bliver VIVE, som står for Viden til Velfærd, og det skal beskæftige sig med de samme emner og opgaver som de to hidtidige organisationer.
