Gå til hovedindhold

Borgmester sygemeldt

Viceborgmesteren i Rudersdal overtager borgmesterposten, mens Jens Ive (V) kommer sig over en bypassoperation.

Arkivfoto
29. 05. 2017 - kl. 12:32
Tekst af Rudi Holm

Rudersdals borgmester Jens Ive (V) er blevet sygemeldt for en periode og afløses af 1. viceborgmester Erik Mollerup (V). Jens Ive skal gennemgå en bypassoperation, og det er uvist, hvornår borgmesteren vender tilbage.

– Det hele er i udgangspunktet meget udramatisk. Jeg overtager den næste tid borgmesterens opgaver og pligter, og linjen med bredt samarbejde med de andre partier i kommunalbestyrelsen fortsætter. Vi ser frem til at få Jens Ive tilbage, når operationen er veloverstået, og vi forventer at få en stærkere borgmester tilbage i topform til valgkampen, når hans hjertefunktion er tilbage på fuld styrke, siger Erik Mollerup til Frederiksborg Amts Avis. ruh@kl.dk

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her