Gå til hovedindhold
Psykiatri

Brobyggere på vej til psykisk syge i Aarhus

Psykisk syge patienter i Aarhus får nu bedre hjælp til at klare overgangen fra behandlingspsykiatrien til de kommunale tilbud. Aarhus Kommune og Region Midtjylland er blevet enige om at opruste indsatsen for borgere med psykisk sygdom.

13. 11. 2017 - kl. 10:28
Tekst af Tom Ekeroth

Centralt i aftalen er, at Aarhus Kommune vil ansætte to nye brobyggere, der vil få til opgave at følge borgere tæt fra regionspsykiatrien og til de kommunale tilbud for at skabe en bedre overgang mellem sektorerne. Brobyggerne skal blandt andet hjælpe patienterne med at finde bolig, forsørgelse, aktiviteter og videre behandling og ved at etablere kontakt til frivillige organisationer, der også kan hjælpe. Brobyggerne ansættes af kommunen men får arbejdspladser stillet til rådighed af regionen.

Samtidig er region og kommune blevet enige om i fællesskab af videreføre projektet Morfeus, der har til formål at hjælpe unge med skizofreni, når de bliver udskrevet fra behandlingspsykiatrien, og de to parter har også forpligtet sig til at undersøge, hvordan de kan forbedre de procedurer og samarbejder, der i øvrigt eksisterer omkring overdragelsen fra region til kommune – herunder samarbejdet omkring de såkaldte udskrivningskoordinatorer. 

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her