DF-top bakker op om kommunalt halalkrav
DF's gruppesekretær Martin Henriksen opfordrer partiets kommunalpolitikere til at lade sig inspirere af Horsens, hvor Dansk Folkeparti har bragt halalkød ind i valgkampen.

Væk med halalslagtet kød i kommunens offentlige institutioner – hvis du vil være borgmester på vores mandater. Så ultimativt er kravet fra Dansk Folkepartis byrådskandidater i Horsens til Venstre og Socialdemokratiets borgmesterkandidater. Og det er en rigtig god ide at stille den slags krav, siger Martin Henriksen, gruppesekretær og medlem af partiets daglige ledelse:
– Det er en rigtig god sag, som de har valgt, og jeg kan ikke se nogen grund til, at DF-lokalafdelinger i andre kommuner ikke skulle lade sig inspirere af det. Det behøver måske ikke lige være halalslagtet kød, det drejer sig om. Det kunne også være en diskussion om, hvorvidt man skal acceptere religiøs hovedbeklædning i folkeskolen. Det er noget, vi har fokus på i Dansk Folkeparti, når det handler om den stigende islamisering af samfundet. Både på Christiansborg og lokalt, siger Martin Henriksen til DR Nyheder.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her