Gå til hovedindhold
Budget

Bredt forlig i Aarhus

30 ud af 31 medlemmer af Aarhus Byråd står bag det budgetforlig, der er indgået op til weekenden. Forliget indebærer uændrede udskrivningsprocent.

Foto: Colourbox
25. 09. 2017 - kl. 12:56
Tekst af Tom Ekeroth

Budgetforliget i Aarhus indeholder blandt andet følgende initiativer:

  • Serviceløft i hjemmeplejen, afløsning af pårørende til demensramte samt øvrige serviceudvidelser på ældreområdet.
  • Læseinitiativer, styrkelse af 0-2 års området, morgenpasning for 4. klasse i SFO, ekstra besøg af sundhedsplejen for førstegangsfødende, skolebuskørsel samt øvrige initiativer på børn og unge-området.
  • Løft af botilbud til voksne borgere med handicap, flytning af fixerum, nyttejob, parrådgivning mv.
  • På kulturområdet afsættes der ekstra penge til blandt andet eventpuljen, til flytning af arkiver til Aarhus, til drift af havnebad, musikskolen og øvrige kulturinitiativer efter 2017.

Forliget indeholder følgende investeringer i infrastruktur:

  • Investeringer i ny infrastruktur – i alt over en milliard kroner i perioden frem til 2021.
  • Etablering af Beder-Bering vejen.
  • Igangsætning af udbygning letbanen til Aarhus Ø.
  • 75 millioner kroner til Aarhus Lufthavn A/S. Investeringerne sikrer, at der gennemføres en rekonstruktion af lufthavnen, så den fremover kan understøtte Aarhusområdet og dets erhvervslivs vækst- og udviklingsmuligheder.

For at sikre, at kommunens medarbejdere trygt kan indrapportere ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder, er der prioriteret penge til en whistleblower-ordning, foreløbig i en forsøgsperiode på tre år.
For at kunne omsætte den stigende internationale opmærksomhed til tiltrækning af turister afsættes der 3,5 million kroner årligt til udvikling af turisme og den internationale infrastruktur, der betjener Aarhus.

Der er et stort potentiale for at nytænke psykiatrien, både når det gælder de offentlige instanser og borgernes udfordringer. For at understøtte denne bevægelse afsættes der i budgetforslaget fem millioner kroner årligt til etablering og drift af et Borgernes Psykiatrihus i samarbejde med Region Midtjylland.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her