Borgmester advarer mod centralisering af lokal erhvervsservice
Greves borgmester advarer mod den centralisering af erhvervsfremmearbejdet, som Forenklingsudvalget har lagt op til. Ved at fjerne den lokale forankring, bliver det langt sværere for både kommuner og lokale virksomheder at bevare den direkte dialog.

Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme har anbefalet, at kommunerne ikke længere skal stå for den lokale erhvervsservice til nye iværksættere og etablerede virksomheder. Det bekymrer Greves borgmester Pernille Beckmann (V). Hun advarer mod at fjerne den lokale erhvervsservice, der i dag sikrer, at lokale borgere, nyetablerede iværksættere og erfarne selvstændige erhvervsdrivende gratis og uforpligtende kan henvende sig og få vejledning og information om etablering, drift og udvikling af deres forretning i det lokalsamfund, de er en del af.
Forenklingsudvalget har lagt op til en centralisering af erhvervsfremmearbejdet. Men ved at fjerne den lokale forankring, bliver det langt sværere for både kommuner og lokale virksomheder at bevare den direkte dialog om at skabe vækst og udvikling i lokalområdet. Kommunerne skal fortsat kunne yde 1:1 vejledning, og den kommunale erhvervsservice skal ikke begrænses ved lov, mener Pernille Beckmann.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her