Fra journalist til kommunaldirektør
Gentofte Kommune ansætter tidligere journalist som kommunaldirektør.

Borgmester Hans Toft (K) indstiller til Gentofte Kommunalbestyrelse (møde 27.8), at direktør for børn, skole, kultur, unge og fritid, Torben Frølich, overtager stillingen som kommunaldirektør efter Frank E. Andersen, der 1. september skifter til den tilsvarende stilling i Slagelse. Det kan blive en bekræftelse på de bevingede ord: "Journalistik kan føre til alt, når bare man forlader den i tide". Torben Frølich, 59 år, er nemlig oprindelig journalist, uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole, gennemførte senere en MPA-uddannelse ved CBS og en lederuddannelse ved Dansk Management Forum.
Forlod journalistik i 2003
Efter at have afsluttet journalistuddannelsen i 1983 fortsatte han på skolen som lektorvikar og blev året efter ansat på Roskilde Tidende. Han var efterfølgende journalist og redaktionssekretær på Københavns Radio, inden han i 1992 blev udviklingskonsulent, underviser og kursusudvikler i Danmarks Radios udviklings- og uddannelsescenter. I 1994 blev han journalist på TV2/Lorry og året efter leder af DR-direktionens projektsekretariat.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her