København vil forlænge genopretningen af vejene
I seks år har Københavns Kommune arbejdet for at indhente det efterslæb, der er på vedligehold af veje, cykelstier, fortove og lignende. En ny rapport slår fast, at arbejdet bør fortsætte ni år frem i tiden.

Sommer efter sommer har københavnere, pendlere og turister måttet sno sig gennem trafikken. Årsagen har været de mange vejarbejder, som hovedsageligt placeres i løbet af industriferien, hvor trafikken er på sit laveste. Alene siden 2013 har Københavns Kommune genoprettet 38 kilometer kørebaner, 37 kilometer fortove og 24 kilometer cykelsti. Ved siden af denne indsats er der genoprettet tusindvis af vejbrønde, så regnen ledes korrekt i kloakkerne, 15 broer og bygværker foruden signalanlæg og gadebelysning.
Selvom de fleste nok helst er foruden de trafikale gener, lægger teknik- og miljøforvaltningen alligevel op til, at genopretningsprogrammet ’Et løft til vejene’, som er sat til at løbe i perioden 2013-2022, nu udvides til 2027. Det skyldes kort og godt, at den længere arbejdsperiode kun bliver marginalt dyrere, men samtidig giver kommunen mulighed for at fordele arbejderne mere jævnt og udnytte muligheden for at koordinere indsatserne med byens omfattende skybrudsprojekter og andre aktørers gravearbejder. Dermed undgår man, at de samme veje skal graves op flere gange og minimerer derfor medfølgende fremkommelighedsproblemer for borgerne.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her