Kæmpe datalæk efter indbrud på rådhus
20.000 borgeres personlige oplysninger lå frit tilgængelige på en af fire bærbare computere, som blev stjålet fra kommune.

Fire bærbare computere er blevet stjålet fra et kontor på rådhuset i Gladsaxe. På en af computerne lå et regneark med fortrolige oplysninger og cpr-numre på cirka 20.000 borgere. Gladsaxe Kommune har meldt tyveriet til politiet og hændelsen til Datatilsynet. Derudover er de berørte borgere blevet orienteret om, hvad der er sket, og hvad de skal være opmærksomme på.
Ifølge Gladsaxe Kommune skete der en overtrædelse af datasikkerhedsreglerne og kommunens interne retningslinjer for håndtering af fortrolige oplysninger, da en medarbejder lagde de fortrolige oplysninger ind på en bærbar computer. Regnearket på computeren skulle bruges til en rutinemæssig, halvårlig kontrol af den økonomiske afregning mellem Gladsaxe og andre kommuner. Oplysningerne bestod blandt andet af personlige baggrundsoplysninger som eksempelvis personnummer, navn og adresse samt information om ydelser.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her