Gentofte opgiver at få fingre i mærskmilliarder
De mange milliarder, som Mærsk Mc-Kinney Møller efterlod sig i arveskat, tilfalder staten. Gentofte Kommune har efter flere års arbejde opgivet kampen om at få del i pengene.

De 4,6 milliarder, som boet efter skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller har betalt i skat, tilfalder udelukkende staten. Gentofte Kommune har ellers forsøgt at få del i pengene, men kommunalbestyrelsen har nu besluttet at opgive kampen, fordi et flertal ikke regner med at kunne vinde en retssag. Det skriver Berlingske torsdag.
– Vi har rådført os med de dygtigste skatteadvokater og vendt hver en sten, men advokaterne kan jo ikke ændre loven. Vi må erkende, at det efter loven er nødvendigt, at der inden skæringsdatoen 1. maj skal foreligge en opgørelse fra boet. Denne forelå ikke 1. maj 2014, men først i oktober 2017. Derfor kommer dødsboskatten efter Mærsk Mc-Kinney Møller ikke til at indgå i den verserende retssag mod Skat, siger Gentoftes borgmester Hans Toft (K) til Berlingske.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her