Øgede anlægsudgifter vælter ikke arbejdsmarkedet
En øget anlægsbevilling til kommunerne vil ikke skabe overophedning af økonomien og vælte arbejdsmarkedet. Der skal ikke bruges mange VVS'ere og elektrikere til at lappe huller i vejen, viser analyse fra KL. Dansk Byggeri er enig i, at et par milliarder ekstra til nødvendige offentlige investeringer ikke er en trussel.
Der er ikke nogen grund til, at Regeringen forsøger at regulere arbejdskraftefterspørgslen ved at holde kommunernes anlægsudgifter nede. Det handler ikke så meget om, hvor meget man investerer i anlæg, men hvad man investerer i. Der skal ikke bruges mange elektrikere, VVS'ere, tømrere og andre eftertragtede faglærte håndværkere til at lappe huller i en vej. Sådan lyder måske ikke overraskende en del af konklusionen på en analyse fra KL.
I disse timer lægger Regeringen og KL arm om kommunernes økonomi i 2019. En af de store knaster i forhandlingerne er som i de tidligere år bevillingerne til anlæg. Regeringen vil reducere rammen yderligere fra 17 til 16 milliarder kroner. Det er helt uacceptabelt for kommunerne, der taler om store efterslæb på renovering af veje og bygninger. Kommunernes forhandlere mener, at der er behov for 21 milliarder kroner i 2019, hvis hullerne i vejene skal lappes og skolerne renoveres.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her