Det hårde liv som anbragt barn
Nyt forskningsnotat baseret på årgang 1995 viser, at der er rigtig gode grunde til at fastholde de udsatte børn i uddannelsessystemet.
De føler sig oftere ensomme, de har oftere lavt selvværd og de føler sig oftere udenfor. Sådan er det at være et ungt menneske, som har været anbragt uden for hjemmet, viser en ny analyse fra forskningscenteret VIVE.
Analysen ser på generationen der er født i 1995, som i dag er 23 år. Af dem har lidt under halvdelen af de anbragte unge fået en psykisk diagnose som 19-årige. Det sker kun for syv procent af alle unge i generationen.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her