Udligningsordning: Kommuner drøfter sagsanlæg mod staten
Fynske og jyske kommuner har samlet fået 1,4 milliarder kroner for lidt i tilskud fra staten fra 2015 til 2018 i forbindelse med udligningsordningen, fordi der ikke er taget hensyn til udlændinges uddannelsesniveau. 21 Kommuner mødes torsdag og drøfter sagsanlæg mod staten.

Kolding Kommune skal spare knap 100 millioner kroner, Norddjurs Kommune skal spare 460 millioner over de næste fire år, Kerteminde Kommune skal spare mindst 60 millioner kroner, og Svendborg Kommune har fundet besparelser for næsten 70 millioner kroner i næste års budget. De besparelser kunne have været knapt så omfattende, hvis udligningsordningen havde taget hensyn til udlændinges uddannelsesniveau, som den skal ifølge reglerne.
Siden 2006 har ordningen ikke taget højde for det, fordi oplysningerne har manglet, og derfor har Københavns Kommune for eksempel fået det samme i tilskud for en udlænding med en lægeuddannelse på CV'et, som Haderslev Kommune har fået for en udlænding uden uddannelse. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her