Gå til hovedindhold
Økonomi

Hovedstadens kommuner har penge men der kommer ingen skattelettelser

Hovedstadens kommunekasser har aldrig været så fyldte, som de er nu. De gemmer pengene til fremtiden, men regeringen mener, at de bør sænke skatterne.

Foto: Colourbox
14. 09. 2018 - kl. 09:48
Tekst af Sascha Reiffenstein Petersen

Tårnby Kommune på Amager har så mange penge i kommunekassen, at de i teorien kunne udbetale 21.164 kroner til alle sine borgere fra de nyfødte til de ældste. Tårnby er den kommune, der har den højeste likviditet per indbygger, men sådan har det ikke altid været. For ti år siden var likviditeten i kommunen under halvdelen, hvilket svarer til 10.424 kroner per indbygger. Københavns Kommune kommer på en anden plads og har hvad der svarer til 18.579 kroner per indbygger. Det er en tendens i hele landet, at kommunerne har fået flere penge i kassen, men det er især gældende i hovedstadskommunerne. De fem kommuner i landet, der har flest penge i kassen, ligger alle i hovedstadsområdet. Hvis man kigger på den samlede likviditet for alle 98 kommuner, så er likviditeten vokset til 46,7 milliarder kroner i 2018, og det er en stigning på 73 procent siden 2010, hvilket er en historisk rekord. Det skriver Berlingske, og tallene kommer fra en opgørelse, som den liberale tænketank Cepos har udarbejdet.

Kommunernes budgetforhandlinger er i fuld gang i øjeblikket, og både Tårnby og Københavns Kommune har afsluttet budgetforhandlingerne uden at sænke skatten. En af grundene til, at kommunerne har så mange penge, er, at regeringen har sat et maksimum beløb for, hvor meget kommunerne må bruge på for eksempel at bygge skoler og veje.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her