Ny børne- og familiechef i Silkeborg
Økonomi- og erhvervsudvalget har godkendt ansættelsen af Jette Stencel som ny børne- og familiechef i Silkeborg Kommune. Jette Stencel afløser Ken Engedal, som går på pension.

Jette Stencel kommer fra en stilling som økonomi- og administrationschef i Uddannelse og Arbejdsmarked i Horsens Kommune, hvor hun har været i otte år. Her har hun i perioder fungeret som direktør for Beskæftigelsesudvalget og haft tilsvarende opgaver i forhold til Børne- og Skoleudvalget. Tidligere har hun i fem år været områdechef i Børn og Unge i Aarhus Kommune, og i syv år vicekontorchef i Voksen- og handicapafdelingen i det tidligere Vejle Amt.
– I Jette Stencel har vi fundet en ny børne- og familiechef, som både har en solid erfaring som fagchef og som stabschef inden for børne- og uddannelsesområdet og med betjening af det politiske niveau. Desuden har hun stor indsigt i velfærdsområderne. Jeg glæder mig til at byde Jette velkommen i Silkeborg Kommune, siger direktør Hanne Ahrens.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her