Gå til hovedindhold
Borgerinddragelse
Landdistrikter

Lejres borgmester flytter ud til borgerne

I morgen, torsdag, flytter Lejre Kommunes borgmester Carsten Rasmussen (S) sit kontor til Englerup for en dag. Det er første stop på en rundtur, der vil bringe borgmesteren til mange flere steder i Lejre Kommune.

Carsten Rasmussen - på rundtur til landsbyene Foto: lejre Kommune
28. 08. 2019 - kl. 09:00
Tekst af Tom Ekeroth

.–Jeg taler jo med mange forskellige mennesker i mit arbejde, men jeg vil alligevel gerne lidt mere systematisk ud til borgerne, så jeg får en endnu bedre fornemmelse af, hvad der rører sig dér, hvor livet foregår. Og forhåbentlig kommer jeg også i kontakt med nogle, der normalt ikke lægger vejen omkring rådhuset, siger Carsten Rasmussen. Hans kontor bliver indrettet i kommunens rullende mødested, Vores Sted-vognen. "Vores sted" er en visionen for den decentrale Lejre Kommune. Det er også en bog, som er fortællingen om kommunen.

 Lejre Kommune består af i alt 49 små byer og landsbyer. Borgmesterens rundtur er et led i bestræbelserne på at bringe det politiske arbejde tættere på borgerne og styrke samarbejdet om at udvikle kernevelfærden. Det var et behov, som det midlertidige Kernevelfærdsudvalg også pegede på, da det afleverede en række anbefalinger til Lejres kommunalbestyrelse i 2018. Andre initiativer i samme retning er muligheden for, at borgerne kan stille forslag til politikerne. Kommunalbestyrelsen inviterer også borgerne til fællesspisninger, såkaldte tallerkentræf. Og i næste måned begynder det nye landsbyudvalg sit arbejde.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her