Kommuner klar til at droppe retssag
12 kommuner støtter nu op om udligningsretssagen mod staten. Retssagen kan dog droppes, hvis staten kompenserer kommunerne, lyder det nu fra en række borgmestre.

12 kommuner er klar til at stævne staten i sagen om en fejl i udligningssystemet, der over flere år har kostet en række kommuner et trecifret millionbeløb. Kommunerne er dog klar til at droppe retssagen, hvis staten forinden går ind og betaler en kompensation for tabene. Det oplyste flere af de borgmestre, der er initiativtagere til det mulige sagsanlæg. Det skete på en høring i dag på Christiansborg, hvor fejlene og ubalancerne i udligningssystemet blev drøftet af landspolitikere, kommunalpolitikere og eksperter.
– Vores behov er ikke en retssag mod staten. Vi vil gerne have en politisk løsning. En engangskompensation vil betyde, at de kommuner, der er kommet i problemer på grund af skævhederne i udligningen, kan holde sig flydende, indtil vi får en udligningsreform, understreger Jammerbugts borgmester, Mogens Gade (V).
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her